Ny medicin er næsten altid dyrere end medicin, som har været på markedet i en årrække. Derfor er det vigtigt, at effekt, bivirkninger og pris står i et rimeligt forhold til hinanden.
I Danmark kommer der ca. 20‑25 nye slags medicin på markedet om året. Heriblandt kan der være en medicin til en sygdom, som vi ikke tidligere har haft en effektiv behandling imod. For langt de fleste nye typer medicin gælder det dog, at der i forvejen findes andre lignende til samme sygdom. I mange tilfælde er den “gamle” medicin oven i købet lige så virksom som den nye. Til gengæld kan der så være forskel i bivirkninger og pris.
Det koster et medicinfirma ca. 1 milliard kr. at udvikle en ny medicin. Derudover tager det ca. 10 år fra udviklingen starter, til du kan købe medicinen på apoteket. Det er en stor investering, som firmaet skal have tjent hjem igen på ganske få år. Derfor er en ny medicin næsten altid dyrere end den gamle.
Omvendt kan medicinbrugerne og samfundet ikke være interesserede i at betale mere end nødvendigt. Det er derfor vigtigt, at vi får mest sundhed for de penge, som vi bruger på medicin.
Færre bivirkninger
Både den nationale og EU’s lovgivning kræver, at ny medicin skal være mindst lige så god som den medicin, der allerede er på markedet. Det bliver vurderet ud fra forholdet mellem effekt og bivirkninger, men ikke prisen. Det betyder, at den nye medicin skal virke mindst lige så godt på den givne sygdom som de eksisterende midler, og at den ikke må have flere bivirkninger.
Ser man på den nye medicin, som er kommet på markedet inden for de seneste år, er tendensen, at virkningen er nogenlunde på linie med den medicin, der findes i forvejen. Til gengæld har de nye midler ofte færre bivirkninger. Et eksempel er de nye gigtpiller Celebra og Arcoxia. De giver sandsynligvis mindre risiko for blødende mavesår end de gamle midler som fx Ibuprofen, Naproxen eller Voltaren, men de er også meget dyrere. Der er ingen grund til at vælge dem, hvis du ikke tidligere har haft problemer med mavesår.
I nogle tilfælde kan vi acceptere, at en ny medicin virker lidt dårligere end de eksisterende midler, hvis den så til gengæld har færre eller mindre alvorlige bivirkninger. Det er det, der menes med at se på forholdet mellem effekt og bivirkninger. Et eksempel er den nye creme Elidel mod blandt andet børneeksem. Den kom på markedet sidste år. De videnskabelige undersøgelser viste, at den ikke virker nær så godt som de cremer med binyrebarkhormoner, der normalt bliver brugt mod eksem. Til gengæld gør den nye creme ikke huden tynd og skrøbelig. Det kan ske ved langvarig brug af binyrebarkhormoncreme, og mange forældre er bange for denne bivirkning.
Kun tilskud til bedre medicin
Økonomien kommer først ind i billedet, når den nye medicin er godkendt og skal markedsføres. I Danmark bruges der over 12 milliarder kr. på medicin om året. Heraf betaler medicinbrugerne selv ca. 5 milliarder. Det offentlige betaler resten – primært amternes sygesikring. Det beløb, som amtets sygesikring betaler, bliver automatisk trukket fra på apoteket.
Før du automatisk får tilskud til en ny medicin, har det firma, som producerer medicinen, indsendt en ansøgning til Lægemiddelstyrelsen om, at der bliver givet generelt tilskud medicinen. Det er her prisen og økonomien kommer ind i billedet. Hvis den nye medicin skal have generelt tilskud, kræver Lægemiddelstyrelsen, at der er et rimeligt forhold mellem prisen og værdien af behandlingen. Det betyder, at en dyrere medicin ikke automatisk får tilskud, hvis den ikke enten har bedre virkning eller færre bivirkninger end de, som i forvejen er på markedet. Du skal normalt selv betale den fulde pris på apoteket, hvis en medicin ikke har generelt tilskud
Når der ikke er tilskud
Nogle gange kan en lille gruppe personer have ekstra gavn af en ny behandling, mens de fleste vil have lige så god gavn af den eksisterende medicin. Fx er den før omtalte nye creme mod eksem op til 10 gange dyrere end nogen af de eksisterende midler. Her får du ikke automatisk tilskud til den nye creme. Det skyldes, at Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at de fleste med eksem vil være lige så godt hjulpet med billigere cremer. Din læge kan sende en ansøgning til Lægemiddelstyrelsen om, at du får tilskud til behandlingen alligevel, hvis han eller hun vurderer, at du er i særlig risiko for at få bivirkninger af creme med binyrebarkhormon. Lægemiddelstyrelsen vil så i hvert enkelt tilfælde vurdere, om den pågældende er berettiget til individuelt tilskud.
Ikke altid prisen der tæller
I en tid hvor vi får flere og flere nye slags medicin og dermed mulighed for at behandle flere sygdomme, er det samfundsøkonomien, der sætter en øvre grænse for, hvor mange penge, det offentlige kan bruge på medicin. Det gør, at vi stiller større og større krav til dokumentationen for, at den medicin, der bliver brugt, rent faktisk er den mest effektive, så vi får mest sundhed for pengene. Her er det ikke altid nok at se på prisen. Behandlingen med en ny medicin kan nemlig også betyde, at samfundet sparer penge til indlæggelser på sygehus eller sygedagpenge. Der er derfor mulighed for, at Lægemiddelstyrelsen kan bevilge tilskud til en dyrere medicin, hvis medicinfirmaet kan bevise, at prisen kan tjenes hjem igen ved andre besparelser.
Færre krav til ældre medicin
Der skal være dokumentation for, at ny medicin virker på den sygdom, som den skal behandle. Det er ikke nødvendigvis tilfældet for alle de gamle slags medicin. Det er fx flere af de midler mod hoste, som har været på markedet i årevis.
Tidligere var der ikke de samme skrappe krav som i dag. Mange af hostemidlerne har derfor ingen dokumenteret effekt på almindelig forkølelseshoste, som de fleste tager dem imod. Omvendt er effekten af mange gamle slags medicin gentagne gange blevet sammenlignet med nyere midler. Derfor er der god dokumentation for effekten. Det bedste eksempel er de mange forskellige midler mod forhøjet blodtryk. Her er de gamle midler lige så effektive som de nye til at sænke blodtrykket. De er desuden meget billigere. Den årelange erfaring giver endvidere det ekstra plus, at vi ved meget mere om de mulige bivirkninger.
Godt gammelt middel
Faktisk er en af de bedste slags medicin, vi har i dag også en af de ældste. Det er nemlig acetylsalicylsyre. Det kan blandt andet købes under navnene Hjertemagnyl og Magnyl og blev opfundet i 1898 af den tyske kemiker Felix Hoffmann. Dengang blev acetylsalicylsyre brugt mod smerter og feber. I 1980´erne fandt man ud af, at en lille daglig dosis acetylsalicylsyre kan forebygge blodpropper. Denne over 100 år gamle medicin er i dag meget vigtig til patienter med hjerte‑kar-sygdom. Faktisk er acetylsalicylsyre den mest solgte medicin i Danmark overhovedet.