Medicin med fornuft – Nyttig viden om medicin for alle


Stetoskop på bord

Bruger jeg for meget medicin? 

Læger og andre fagfolk kan umuligt udstikke generelle retningslinjer for, hvor meget medicin vi skal bruge. Vi er alle forskellige og har derfor forskellige forhold at tage hensyn til. Medicin kan være nødvendig – nogen gange livsnødvendig. Fx kræver alvorlige kroniske sygdomme, hjertesygdomme, sukkersyge mv. medicinsk behandling. Men der er også mange tilfælde, hvor medicin ikke er den rigtige løsning. 

Hvordan undgår jeg at bruge for meget medicin?

Det er kun dig, som ved, hvordan du har det. Derfor skal du tænke over, hvornår og hvordan du bruger medicin. Fx kan du tit dulme hovedpine med en lille lur eller bare fred og ro. Et endnu bedre råd er at forsøge at finde ud af, hvorfor du får hovedpine og så gøre noget ved det.

Hovedpine kan skyldes, at du har en dårlig arbejdsstilling, eller at du måske har for travlt i din hverdag. Små ændringer i vores måde at leve på kan være effektive og således et godt alternativ til medicin. Også selvom det er besværligt.

Generisk substitution

Generisk substitution betyder, at apotekerne skal bytte den medicin, lægen har skrevet på recepten, med en anden med samme virkning, hvis den er billigere. Herved får du en billigere medicin, der dog har fuldstændig det samme indhold samt den samme form og styrke, som den lægen oprindelig havde skrevet på recepten. 

Generisk substitution gælder alle almindelige typer af medicin på recept. For de fleste slags medicin gælder det, at der er flere ens præparater at vælge i mellem til forskellige priser.

Ordningen blev indført i 1991.

Hvad betyder generisk substitution for mig?

Det betyder, at du får den billigste medicin. Apoteket har nemlig altid pligt til at give dig den billigste medicin, med mindre din læge har skrevet “ej S” på recepten. 

Du kan få information om priserne på apoteket eller Lægemiddelstyrelsens netsted www.medicinpriser.dk

Hvad betyder et “ej S” på recepten? 

“Ej S” betyder, at apoteket ikke må give din en anden medicin, end den som står på recepten. 

Lægen skriver “ej S” på recepten, hvis det er vigtigt, at du får et bestemt præparat. Årsagen kan fx være, at du ikke kan tåle et bestemt farvestof, som er i et af de andre præparater. 

Du har dog altid ret til at få et andet præparat, end din læge har skrevet ud. Men så skal du selv betale en større del af prisen. Samfundet giver normalt kun det maksimale tilskud til den billigste medicin.

Parallelimporteret medicin

Vi taler om parallelimport, når Danmark importerer medicin fra et land, hvor den er billigere end i Danmark. Danmark importerer blandt andet medicin fra Sydeuropa. Her er priser, omkostninger, skat, moms samt lønninger lavere.  

Hvordan finder jeg den bedste og billigste medicin?

Apoteket har pligt til at udlevere en parallelimporteret medicin, hvis den er billigere, end den som lægen har skrevet på recepten. Men du kan altid nægte at få udleveret en anden medicin end den, din læge har ordineret. Fortæl altid apoteket, om du vil have det billigste præparat, eller om du hellere vil have det præparat, lægen har skrevet på recepten.

Vælger du en dyrere medicin, må du finde dig i at betale mere end nødvendigt. Samfundet giver normalt kun det maksimale tilskud til den billigste medicin. Du kan selv tjekke priserne ved at gå ind på www.medicinpriser.dk. 

Hvorfor skifter min medicin ind imellem farve og form?

Lægen eller apoteket sørger for, at du får den medicin, som er billigst i øjeblikket. Derfor får du medicin fra forskellige producenter. Lægen eller apoteket sørger også for, at medicinen er lige så god, som den du plejer at få. At du ofte får den billigste medicin skyldes den såkaldte generiske substitution.

Hvorfor kan medicin med samme navn se forskellig ud?

Fordi der er forskellige traditioner for at producere medicin i forskellige lande. I Danmark er der tradition for, at medicin helst skal være fri for farve- og parfumestoffer. Det skyldes formodentlig, at stofferne kan give allergi. Et land som fx Slovenien laver nogle meget mere farvestrålende tabletter i gule, grønne og pink farver.

Hvornår skal jeg ikke bruge medicin?

Når sygdommen med stor sandsynlighed går over af sig selv, og når det ikke er videnskabeligt bevist, at medicinen virker. Det sidste gælder især naturlægemidler. Derfor skal du overveje, om prisen opvejer den virkning, producenten af medicinen lover. 

Du ved bedst selv, hvor det gør ondt, men ved du også hvorfor?

Du kan tage en smertestillende tablet, hvis du har ondt i hovedet eller maven, har feber eller tandpine. Men det er en god idé at forsøge at finde årsagen til, at du har det skidt, hvis du tager smertestillende tabletter flere gange om ugen. Det kan jo være, at der er noget, du selv kan gøre. Simple ting som frisk luft, søvn, mad eller væske kan være gode alternativer til smertestillende medicin. For hver gang du tager medicin, er der en risiko for bivirkninger. 

Bliver jeg hurtigere rask, hvis jeg tager mere medicin, end jeg skal?

Nej, det gør du ikke. Tværtimod. Du har større risiko for at få bivirkninger, hvis du tager en større dosis medicin, end din læge anbefaler. Det skyldes, at du har mere medicin i kroppen. 

Skal jeg bruge medicin, når jeg er forkølet eller har influenza? 

Du kan ikke helbrede en forkølelse eller influenza med antibiotika, da de to sygdomme skyldes virus.

Antibiotika virker på sygdomme, der skyldes bakterier. En forkølelse eller influenza kurerer som regel sig selv på mindre end 1 uge. Det bedste råd er derfor at slapper godt af i nogle dage. En forkølelse tager den tid, en forkølelse tager! 

Smertestillende medicin (f.eks. med paracetamol) kan lindre gener som hovedpine, feber osv. Næsespray i håndkøb kan give luft i næsen og forhindre en forkølelse i at udvikle sig til bihule- eller pandehulebetændelse. Spray’en bør dog maksimalt bruges en uges tid. 

Receptpligtig medicin mod influenza

Der findes dog effektive vacciner mod influenza. Vaccinen kan forebygge influenza efter 1-2 uger, og beskyttelsen ophører et par måneder efter vaccinationen. Det er derfor nødvendigt at blive vaccineret hvert år. 

Receptpligtig medicin, Tamiflu og Relenza, kan evt. afkorte sygdommen med ca. en dag. Det kræver dog, at behandlingen sættes i gang indenfor to døgn efter de første symptomer. Det kan nogle gange være svært at vide med sikkerhed, om symptomerne skyldes influenza eller blot en forkølelse. Prisen er 255 kr. for en behandling, og der er risiko for bivirkninger som kvalme og opkastninger.

Kan det skade at tage en sovepille, når jeg nu virkelig ikke kan sove?

Sovemedicin er oftest stærkt vanedannende, og derfor skal du kun bruge sovemedicin, hvis din læge har ordineret det. Normalt må du også kun tage medicinen i en kort periode på max. 2 uger. Du skal desuden tænke på, at medicinen ikke fjerner årsagen til, at du ikke kan sove. Derfor skal du først og fremmest finde den. Prøv ellers 10 sovebud: 

  1. Frygt ikke søvnløsheden. Det er ikke unormalt at sove dårligt i en periode. I øvrigt sover du ofte mere, end du tror.
  2. Løs ikke dagens problemer om natten. Undgå krævende hjernearbejde den sidste time inden sengetid og slap i stedet af med en bog, musik el.lign.
  3. Gå kun i seng, når du er søvnig. Det skal være en slags refleks, at du falder i søvn, når du ligger i din seng. Brug derfor kun sengen til søvn (og sex).
  4. Stå op, hvis du ikke kan falde i søvn. Angsten for ikke at kunne falde i søvn kan være nok til at holde dig vågen. Sengen kan på denne måde hindre søvnen, og derfor er det bedre at stå op, når du ikke kan sove.
  5. Stå op på samme tidspunkt hver dag. Hjernen har et indre ur på ca. 25 timer, som nulstilles hver dag, når du står op. Stå derfor op på samme tidspunkt hver dag – ligegyldigt hvor lidt eller meget, du har sovet. Det gælder også i weekenden og på fridage.
  6. Sov ikke om dagen. Hvis du har problemer med at sove om natten, må du ikke sove om dagen. Hvis det samlede søvnbehov er fx 6 timer, og du har sovet 2 timer til middag, er der kun 4 timer tilbage til nattesøvnen.
  7. Drik ikke kaffe, te eller cola om aftenen. Alle fødeemner med koffein virker opkvikkende og stimulerende. Det gælder også chokolade.
  8. Gå ikke sulten eller overmæt i seng. Sult eller overmæthed virker stimulerende og kan forhindre søvnen.
  9. Brug ikke alkohol som sovemedicin. Du falder ofte hurtigere i søvn, når du har alkohol i blodet, men så længe, der er alkohol i kroppen, undertrykkes det normale søvnmønster, og søvnen er mere overfladisk med flere opvågninger. Herved forringes søvnkvaliteten,  hvilket medfører træthed dagen efter.
  10. Brug ikke sovemedicin regelmæssigt. Noget sovemedicin virker også hele næste dag, og megen sovemedicin giver tilvænning. Sovemedicin virker i øvrigt bedre, hvis du tager en tablet af og til fremfor hver aften.

Om medicinpriser

Medicin kan være dyrt – endda meget dyrt. Mange mennesker undrer sig over, at en lille tablet nemt kan koste 10 eller 20 kroner pr. stk. Og skal du have 3 tabletter om dagen, kan udgiften hurtigt blive stor, også selv om du får tilskud. Samtidig kan der være stor prisforskel på forskellige slags medicin, som virker på samme eller næsten samme måde.

Hvorfor er medicin dyrt?

Der er mange grunde til de høje medicinpriser. Men det er som regel ikke selve indholdsstofferne i en tablet, som koster noget. Det er prisen for at udvikle tabletten, som er høj. 

Før en ny slags medicin kommer på markedet, skal den gennemgå mange omfattende undersøgelser. Først på dyr, så på raske mennesker og til sidst på patienter, der har den sygdom, medicinen er udviklet til. Forsøgene koster mange penge. Selve udviklingen fra idé til produkt kan også nemt tage over 12 år. Og da firmaet kun har patent på et produkt i ca. 20 år, skal de tjene pengene til den dyre udvikling ind på ca. 8 år. Derfor er ny medicin dyr. 

Desuden har vi momsen. Her er Danmark et af de få lande i Vesteuropa, der har fuld moms på medicin. Priserne er dog ikke højere i Danmark, end de er i mange andre vesteuropæiske lande.

Hvordan bliver medicinen billigere?

Når et firma ikke længere har patent på en medicin, de har udviklet, kan andre firmaer hurtigt lave kopier af medicinen. Det er kopier, der virker fuldstændig som originalen. Og da de ikke har ret store udgifter til udvikling, kan firmaerne ofte sælge kopimedicinen noget billigere. Det vil sige til 75 % af prisen på den originale medicin eller endnu billigere. 

Hvor meget kan jeg spare?

Der kan også være store prisforskelle mellem præparater, som ikke er helt ens. Nogle gigtmidler koster fx 8 kr. om dagen, hvor andre lige så gode koster 2-3 kr. Priserne kan ændre sig hver 14. dag, så du kan spørge din læge til råds om, hvad der er billigst. Du kan også tjekke priserne på www.medicinpriser.dk.

Det kan dog også være en fordel, at du selv holder øje med prisen på kopimedicinen. Den originale medicin er nemlig ikke bedre end kopierne, som du trygt kan bruge. De er godkendt af myndighederne og giver samme virkning. Hvorfor betale mere end nødvendigt?

Hvad skal jeg sikre mig, inden jeg tager medicin? 

  • at du følger din læges anvisning, som apoteket har sat på medicinpakken.
  • at du læser den indlægsseddel, du får sammen med medicinen.
  • at du har fortalt din læge eller apoteket, om du har allergi eller andre former for overfølsomhed.

Du kan være overfølsom over for bestemte typer af medicin, hvis du fx har allergi eller andre sygdomme. Du kan også være overfølsom, hvis du tager anden medicin i forvejen. 

Herunder kan du fx læse om hvad sker der, hvis du ikke følger den rette dosering, og om du må tage flere forskellige slags medicin på samme tid?

Hvad sker der, hvis jeg ikke følger den rette dosering? 

Tager du medicinen forkert, kan det betyde, at den enten ikke virker, som den skal, eller at den giver for mange bivirkninger. Du kan også komme ud for begge dele på én gang. Nogle behandlinger kan heller ikke tåle at blive afbrudt pludseligt. Sker det, kan du risikere “rebound” symptomer. 

Det vil sige, at du får et tilbagefald og igen mærker symptomerne på sygdommen. Det kan fx være tilfældet, hvis du afbryder en behandling med lykkepiller. Det kan også være svært for din læge at hjælpe dig, hvis du ikke følger doseringen. Vær derfor ærlig omkring dine medicinvaner, og holder du op med at tage medicin, så fortæl det til din læge. 

Er det bedre, hvis jeg lader være med at tage medicin? 

Nej, det er det ikke nødvendigvis. At lade være med at tage medicin, hvis du har brug for det, kan være lige så forkert som at tage for meget medicin eller at tage medicin, som ikke virker mod den sygdom eller de symptomer, du ønsker behandling for. 

Må jeg tage flere forskellige slags medicin på samme tid? 

Ja, det må du godt. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at du tager flere forskellige slags medicin. Men du skal sikre dig, at de ikke forstærker hinandens bivirkninger eller mindsker de positive virkninger, de hver især har. Det kan være svært at finde ud af, og her kan din læge og apoteket hjælpe dig. På indlægsseddelen kan du også læse, hvilke slags medicin du ikke må bruge samtidig. 

Hvorfor skal jeg vide, hvilken medicin jeg bruger? 

Der er forskellige slags medicin, du skal være forsigtig med at benytte samtidig. Din læge skal derfor vide, hvilken medicin du tager for at kunne tage hensyn til eventuelle bivirkninger, når du skal have ny medicin. Det gælder også naturlægemidler.

Hvem har ansvaret for min medicinbehandling?

Det har du sammen med din læge. Din læge har ansvaret for, at du får den rigtige behandling. Efter en samtale med dig ordinerer din læge medicin i en bestemt dosis og bestemmer, hvor lang tid behandlingen skal vare. 

Men det er dit ansvar, at behandlingen får de bedste forudsætninger for at blive en succes. Du skal sørge for at tage medicinen i den rigtige dosis, på det rigtige tidspunkt og i hele den periode, din læge har ordineret det. Det skal du også gøre, selv om symptomerne er forsvundet. At symptomerne forsvinder betyder nemlig kun, at medicinen er begyndt at virke. Får du symptomer, du ikke tidligere har haft, skal du kontakte din læge. Symptomerne kan være bivirkninger af medicinen.

Seneste artikler