Kønsvorter – Forebyggelse og behandling af kondylomer


Hvad er kondylomer?

Kondylomer (kønsvorter) er en kønssygdom, der hyppigst overføres ved samleje. Kondylomer skyldes i 90 % af tilfældene Human Papillomavirus type 6 eller 11, der er en virus. Kondylomer findes hos 1 -2 % af den seksuelt aktive del at befolkningen, hyppigst i aldersgruppen 15 – 29 år. Risikoen for at få kondylomer stiger med antallet af seksualpartnere. 

Kondylomer giver sig til udtryk ved knopper på kønsdelene og omkring endetarmen. Disse knopper kan være flade, stilkede, lange, vorteagtige eller nærmest blomkålsagtige. De kan være hudfarvede eller farvede og kan forekomme alene eller i klynger. Hos kvinder forekommer kondylomerne på skamlæberne, i skeden eller ved urinrøret.

Hos mænd sidder kondylomerne på penis, under eller på forhuden samt ved urinrørsåbningen. Kondylomer kan ved begge køn sidde ved endetarmsåbningen. 

Der er ikke forbundet smerte med kondylomer, men kløe kan forekomme. 

Kondylomerne bryder frem 3 uger til 9 måneder, men hyppigst 2-3 måneder, efter smittetidspunktet.

Kontakt din læge, hvis du har disse symptomer. Kondylomer er smitsomme, og det er derfor vigtigt, at du kommer i behandling hurtigst muligt.

Hvordan forebygges kondylomer?

  • Kondom 
    Den mest effektive forebyggelse mod kondylomer er anvendelse af kondom under samleje, da ubeskyttet sex er den største smittekilde. Anvendelse af kondom nedsætter risikoen for smitte med virus med 70 %. Grunden til, at risikoen ikke nedsættes med 100 %, er, at der ved brug af kondom ikke kan undgås hudkontakt, hvor kondomet ikke dækker.
  • Vaccination
    Der findes en vaccine, der beskytter mod kønsvorter. Denne er Gardasil og skal indgives inden seksuel debut. 
  • Undgå intimbarbering, da det spreder virus.

Hvordan behandles kondylomer?

Behandlingsmålet er – ud over at fjerne kondylomerne og mindske smitterisiko – at være så lidt ubehagelig som muligt. 

Hjemmebehandling

Hjemmebaseret behandling af kondylomer er effektiv og sikker og bør foretrækkes som første-valg i behandlingen af kønsvorter, i det omfang det er muligt.

  • Podofyllotoksin (Wartec creme og Condyline opløsning)
    Podofyllotoksin stopper væksten af kønsvorterne og giver lokal vævsødelæggelse. Podofyllotoksin påsmøres 2 gange dagligt på kønsvorterne i 3 dage, hvorefter der holdes 4 dages pause. Behandlingen fortsættes således i 4 – 6 uger. Podofyllotoksin bør ikke anvendes under graviditet. 
  • Ved manglende effekt af podofyllotoksin: Imiquimod creme (Aldara)
    Imiquimod creme øger dannelse af stoffer der aktiverer immunsystemet (immunmodulerende) og dermed slår kønsvorterne ihjel. Imiquimod cremen påsmøres vorterne 3 gange om ugen før sengetid og afvaskes den følgende morgen. Behandlingen varer 16 uger. 

Behandling hos lægen

Hvis patienten ikke kan følge hjemmebehandling (dårlig compliance), eller hvis kønsvorterne ikke går væk, kan behandling hos lægen være nødvendig. Behandling hos lægen kan ligeledes være nødvendig hvis kønsvorterne er resistente (modstandsdygitge) og ikke kan bekæmpes med normal behandling. I det tilfælde må der bruges andre metoder for at behandle kønsvorterne. 

Ikke-resistente kondylomer

  • Podofyllin spir. 20 %
    Podofyllin virker ligesom podofyllotoksin. For at undgå bivirkninger må det behandlede areal maksimalt være 110 kvadratmilimeter. Podofyllin påsmøres en gange ugentligt og vaskes af efter 4 timer for at undgå irritation af huden. Behandlingen må ikke anvendes under graviditet. 
  • Trikloreddikesyre
    Trikloreddikesyre er mest effektiv til få og små kønsvorter og mindre effektiv ved større kønsvorter. Påsmøring af trikloreddikesyre foretages en gang ugentligt. Behandlingen giver hudirritationer og skal tørre indtil en hvid overflade kan ses. Overskydende trikloreddikesyre skal afvaskes med flydende sæbe eller natriumhydrogenkarbonat.
  • Kryobehandling 
    Ved kryobehandling påføres kondylomerne flydende nitrogen (ligesom behandling af fodvorter). Behandlingen foretages i ca. 10 sekunder og anvendes hyppigst ved få kønsvorter, da behandlingen er forbundet med et moderat ubehag. Kryobehandlingen kan anvendes under graviditet. Kryobehandlingen synes at være mere effektiv end trikloreddikesyre. Behandlingen kan anvendes under graviditet.

Resistente kondylomer

  • CO2-laserbehandling
    Ved laserbehandling brændes kønsvorterne væk, hvorfor der efterfølgende vil være overfladiske brændsår. Laserbehandlingen anvendes, hvis de ovennævnte behandlingsmetoder ikke har været effektive.
    Laserbehandlingen kræver lokalbedøvelse og kan give ardannelse i sjældne tilfælde. Behandlingen kan anvendes under graviditet.
  • Interferon (5-fluorouracilcreme)
    Undersøgelser af effekten af inteferon er modstridende. Behandling med inteferon sker kun ved særligt resistente kønsvorter, da det skal administreres 3 gange ugentligt, er meget dyrt og giver bivirkninger såsom influenzasymptomer. Behandlingen foregår på en specialafdeling. Behandlingen kan ikke anvendes under graviditet.

Der er ved alle behandlingerne risiko for tilbagefald af symptomerne. Det kan ske i 20 – 30 % af tilfældene.

Bivirkninger

Generelt for behandlingerne kan følgende bivirkninger opstå:

  • Kløe
  • Brændende fornemmelse i huden
  • Smerte
  • Skader på huden
  • Ømhed

Seneste artikler