Forkølelsessår – Årsager og behandling


Ca. 80 pct af danskere har viruset HSV-1, der er årsag til forkølelsessår på læber og omkring mund.  De går over af sig selv, men vil man betale for at afkorte smerter og ubehag en smule, findes der midler i håndkøb.

Måske hører du til dem, der kender den prikkende, irriterende kløe, rødme og svie ved mundvigene og på læben, som efter et par dage udvikler sit til et væskende smertende sår? Hvis ja, så er du muligvis smittet med én af de mest almindelige virussygdomme, der findes, nemlig herpes. De små, men meget irriterende symptomer på læben, som er de første tegn på, at et forkølelsessår er på vej. Heldigvis går lidelsen normalt over af sig selv efter et 7-10 dage, men man kan også selv forsøge at afkorte forløbet, smerten og sværhedsgraden af symptomerne.

Hvad er forkølelsssår?

Et udbrud af forkølelsessår kan udvikle sig over ganske kort tid fra at være ømt og evt. hævet, til at blive rødt, med åbne blærer og sår, og til sidst ende som en skorpe, der tørrer og falder af. Generne skyldes smitte med den ene af to typer herpes simplex virus, HSV1, der primært er skyld i angreb på hud og slimhinder omkring munden (herpes simplex labialis). En anden type af herpes virus, HSV-2, er primært skyld i angreb på kønsdelene (herpes genitalis). 

Ca. 80 pct. af den danske befolkning menes at bære HSV1-virus i kroppen, og mange får gennem livet gentagne udbrud af forkølelsessår. 

Det er forskelligt fra person til person, hvad der udløser forkølelsessåret. Stærkt sollys, stress, forkølelse, feber, menstruation mm. kan sætte processen i gang hos nogle, mens der hos andre ikke altid er en konkret årsag. Blærerne ved forkølelsessår har tendens til at komme igen og igen. Det skyldes, at virus bliver i kroppen efter udbruddet er slut, og dukker op igen næste gang, der er noget, der ”trigger” det.

Hvordan behandles et forkølelsessår?

Der findes flere slags cremer og salver i håndkøb mod forkølelsessår. Den medicin, der findes, er de såkaldte »antivirale« midler, som virker ved at hæmme udvikling af herpes virus på læben. De ældste og mest kendte typer medicin indeholder stofferne aciclovir og penciclovir, der også bruges på tabletform til større herpesudbrud. For nyligt er også et nyt middel med stoffet docosanol kommet på markedet. Ved meget store udbrud af forkølelsessår, kan det være nødvendigt med tabletbehandling.

En mindre undersøgelse har vist en vis virkning af bl.a. zinkoxidcreme, men stoffet kan samtidigt give lidt hud-irritation. Solcreme kan måske forebygge, hvis det smøres på inden påvirkning fra stærkt sollys, men dette er også kun vist i små undersøgelser. Nogle nye plastre, der markedsføres mod forkølelsessår, er ikke medicin, men såkaldt »medicinsk udstyr«. Det betyder, at man ikke kender effekten ligeså godt som ved medicinen. 

Hvordan virker medicin mod forkølessessår?

Undersøgelser har vist, at creme og salve med stofferne aciclovir (Acivir, Geavir, Herpavir og Avirx), penciclovir (Vectavir) og docosanol (Healip) kan hele forkølelsessår omkring munden lidt hurtigere end creme uden virksom medicin (placebo). Ofte drejer forskellen sig om en dags tid i forhold til uvirksom creme. Samtidig har stofferne en lille, men dog lindrende effekt, på symptomer som smerter, brænden og kløe. Stofferne er undersøgt på personer, der har haft gentagne anfald af forkølelsessår. 

Medicinen skal smøres direkte på forkølelsessåret 4-6 gange dagligt i 4-6 dage. For flere af stofferne er det vigtigt at starte behandlingen hurtigst muligt efter de første symptomer, gerne indenfor 12 timer.

Bivirkninger og pris 

Der er ikke de store bivirkninger forbundet med brug af lokaltvirkende medicin mod forkølelsessår, hvis man bruger dem i de anbefalede doser og tid. Man kan måske mærke en let brændende følelse lige efter medicinen er smurt på. 

Alle produkterne kan købes i håndkøb på apoteket og hos flere andre forhandlere. Prisen ligger fra små 30 kr. til 65 kr så det kan bestemt betale sig at spørge lidt til prisen, før du beslutter dig.

Der er ikke tilskud til creme og salve mod forkølelsessår. Da det tyder på, at midlerne virker nogenlunde ligeså godt, kan man umiddelbart vælge det billigste først, med mindre, man er allergisk over for indholdsstofferne, eller har væres utilfreds med virkningen tidligere. 

Box 1:
Forebyg forkølelsessår og undgå smitteUnder et herpes-udbrud bør du vaske hænderne efter berøring af læberne, så smitten ikke overføres til andre områder på kroppen Forkølelsessår på læben smitter kun ved direkte kontakt, fx kys Undgå at pille i forkølelsessåret, så såret inficeres med bakterier Sund levevis med varieret kost, motion og tilstrækkelig søvn styrker kroppens immunforsvar.
Box 2:
Hvordan opstår forkølelssår? Forkølelsessår (herpes simplex labialis) skyldes smitte med herpes simplex virus, HSV1 Stærkt sollys, stress, forkølelse, feber, menstruation mm. kan sætte processen i gang hos nogle, mens der hos andre ikke altid er en konkret årsag Blærerne ved forkølelsessår har tendens til at komme igen og igen. Det skyldes, at virus bliver i kroppen efter udbruddet er slut, og dukker op igen næste gang, der er noget, der ”trigger” det.

Seneste artikler