Behandling af ADHD – Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD)


Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) er en kronisk neuropsykiatrisk lidelse, der er karakteriseret ved opmærksomhedsforstyrrelser, adfærdsproblemer, hyperaktivitet og impulsivitet. 

ADHD opleves typisk hos børn før og i skolealderen, men ADHD kan også skabe problemer hos voksne. Undersøgelser fra Europa og USA viser, at ADHD rammer omkring 2-5 % af alle børn. Drenge får hyppigere sygdommen end piger. 

Tidligere blev ADHD kaldt DAMP (Deficits in attention, motor control and perception), hvilket man er gået væk fra i dag. ADHD og DAMP har omtrent samme symptomer, dog har børn med DAMP også vanskeligheder med bevægelser (motorik).

Hvad er symptomerne på ADHD?

Der findes mange symptomer på ADHD, og alle symptomer kan være til stede i større eller mindre grad:

  • Opmærksomhedsforstyrrelse
  • Indlæringsproblemer
  • Hyperaktivitet og impulsivitet
  • Distraheres ofte af ydre stimuli
  • Glemsomhed
  • Meget snakkende
  • Funktionsnedsættelse i flere sammenhænge (skole/arbejde og hjemme)
  • Støjende og urolig adfærd

Hvad skyldes ADHD?

ADHD er en medfødt lidelse, der kan skyldes arvelige faktorer. Disse kan give forstyrrelser i hjernens funktioner. Man formoder, at mængden af signalstofferne dopamin og noradrenalin er nedsat hos personer med ADHD.

ADHD kan skyldes flere ting:

  • Arv (60-80 % af alle tilfælde)
  • Påvirkninger under graviditeten (alkoholmisbrug og rygning)
  • Hjerneskader i barnets første leveår

Det er ikke bevist, at barnets opvækstmiljø (sociale forhold, utryghed o.l.) skulle kunne have indflydelse på graden af ADHD.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Der findes ingen specifik undersøgelse, blodprøve eller psykologisk test, der alene kan give diagnosen ADHD. I stedet vurderer lægen forskellige faktorer som motorik, kontakt- og koncentrationsevne, modenhed og psykologisk intelligens, samt en række mere fysiske faktorer som koordinationsevne og tics (ufrivillige bevægelser i ansigtet). 

Herefter er det muligt ud fra et diagnosesystem, at vurdere, hvilken type af sygdommen, der er tale om. ADHD kan nemlig udtrykke sig ved overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, overvejende hyperaktivitet og impulsivitet eller en kombineret type.

Behandlingen af ADHD kan være ikke-medicinsk, og under alle omstændigheder kan psykologisk behandling uden medicin indgå i en samlet behandling. Men hvis det drejer sig om moderate til svære symptomer med behov for behandling med medicin, bør en børne- og ungdomspsykiater eller en børne-neurolog inddrages i behandlingsforløbet.

Hvordan behandles ADHD?

Ikke-medicinsk behandling

Personer, der lider af ADHD, trives bedst i en hverdag, der er overskuelig. Dette indebærer faste rytmer og rutiner f.eks. spise- og sove-tider samt enkle og klare regler. Ligeledes har personer, der lider af ADHD brug for mere ros og støtte til at klare hverdagens udfordringer og egne vanskeligheder.

Som forældre til et barn, der lider af ADHD, er det en god ide at have god kontakt til skole og fritidsordning. Dette skaber de bedste rammer for barnets indlæring både fagligt og socialt. Der skal tages særlige hensyn i skolen til et barn med ADHD, da barnet let forstyrres af lyde o.l.. Det kan derfor være en fordel, hvis barnet sidder tæt på læren eller alene. Nogle børn trives bedst, hvis de bliver placeret i en mindre gruppe, hvor der er mulighed for individuel støtte, undervisning og pauser.

Voksne med ADHD har brug for forskellig mængde af hjælp og støtte. Forskellige hjælpemidler kan være med til at skabe struktur i hverdagen, således at f.eks. regninger, aftaler og hjemlige pligter ikke bliver uoverskuelige. Disse hjælpemidler kan f.eks. være planlægningskalendere, computere, rengøringshjælp m.m. Det er også vigtigt, at den voksne erkender og accepterer at han/hun har ADHD. Dette kan gøre det muligt at handle sig ud af mange vanskeligheder i hverdagen.

Derudover har psykosocial rådgivning og vejledning en gavnlig effekt på børn såvel som voksne med ADHD.

For nogle ADHD-patienter er det tilstrækkeligt med ikke-medicinsk behandling. I sværere tilfælde kan der blive brug for medicin.

Medicinsk behandling ad ADHD – virkning og bivirkninger

Der findes flere slags medicin til at nedsætte symptomerne på ADHD. De fleste tilhører gruppen af centralstimulerende, eller CNS-stimulerende, midler, men der er også medicin, som ikke er centralstimulerende. Det bedste resultat opnås, når medicinen bruges som et supplement til ikke-medicinsk behandling. Medicin mod ADHD udleveres kun på recept via lægen. 

Centralstimulerende medicin

Centralstimulerende medicin virker ved at øge mængden af signalstoffer i hjernen f.eks. dopamin. Denne medicin indeholder de virksomme stoffer methylfenidat og modafinil. 

Methylfenidat findes som almindelig tablet i medicinen Ritalin, Equasym, Medikinet og Motiron. Herudover indeholder fire forskellige slags depotvirkende tabletter methylphenidat (Ritalin Uno, Concerta, Medikinet CR og Equasym Depot). Depottabletter forlænger virkningen af medicinen og nedsætter dermed antallet af tabletter, der skal indtages hver dag. Ritalin Uno, Medikinet CR og Equasym Depot virker 6-8 timer, mens Concerta har en lidt længere virkningstid (op til 12 timer). 

Da de fire depotformuleringer af methylphenidat er fremstillet på forskellig måde, kan deres virkning og virkningstid i kroppen være forskellig. Generelt kan fordelen ved den langtidsvirkende medicin, depotmedicinen, være de færre daglige doseringer samt en mere jævn koncentration af medicinen i kroppen. Men der kan være forskel på, hvilken medicin, der er mest hensigtsmæssig til det enkelte barn, i forhold til, hvornår der er brug for maksimal virkning af medicinen.

Det virksomme stof modafinil findes i medicinen Modiodal.

De mest almindelige bivirkninger ved de centralstimulerende midler er:

  • Nedsat appetit
  • Nervøsitet
  • Søvnløshed
  • Kvalme og opkastning
  • Hovedpine 
  • Svimmelhed
  • Mundtørhed

De centralstimulerende midler kan desuden på grund af virkningen i nervesystemet medføre afhængighed.

Der kan være særlige forholdsregler ved brug af metylfenidat, hvilket fremgår af indlægssedlen og af de informationer, lægen har til rådighed. I januar 2009 har det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) opdateret sikkerhedsinformationen for stoffet og kommenteret, at brugere bør have deres blodtryk og puls undersøgt af lægen før en behandling. Desuden bør psykiske symptomer som depression og selvmordstanker under behandlingen følges nøje, samt vækst og vægt før måles under behandlingen. Brugere af metylfenidat bør mindst een gang om året holde en pause, efter aftale med lægen, for at sikre, at fortsat behandling er nødvendig. Læs mere om dette i meddelelsen fra EMEA her.

Ikke-centralstimulerende medicin

Atomoxetin (Strattera) er det eneste ikke-centralstimulerende stof på markedet til behandling af ADHD. Atomoxetin kom på markedet i 2006 og virker ved at blokere fjernelsen af signalstoffet noradrenalin i hjernen. Atomoxetin kan anvendes til børn over 6 år, unge og voksne. En mindre undersøgelse tyder på, at atomoxetin ikke forværrer tics hos børn og unge, der lider af dette. 

De mest almindelige bivirkninger ved atomoxetin er:

  • Mavesmerter
  • Nedsat appetit
  • Opkastning
  • Søvnløshed
  • Hovedpine 
  • Mundtørhed
  • Træthed

Patienter i behandling med Strattera bør desuden overvåges af lægen med henblik på at opfange evt. selvmordsrelaterede tanker, da risikoen for dette i kliniske forsøg har vist sig at være større en gruppe, der ikke fik medicin.

Fordele skal opveje ulemper
Langvarig brug af medicin mod ADHD er ikke systematisk undersøgt i kontrollerede forsøg, og det bør ved jævne kontroller sikres, at medicinens fordele fortsat opvejer de bivirkninger, som også er ved medicinen. Dette kan bl.a. foregå ved, at der – naturligvis efter aftale med lægen – holdes en pause i den medicinske behandling, gerne mindst en gang om året (jf Det Europæiske Lægemiddelagntur, EMEA). Oftest vil en medicinsk behandling helt kunne ophøre ved puberteten, men få ADHD-patienter vil også have brug for behandling som voksen.

Hvad koster medicinen?

Prisen for en daglig dosis på 60 mg methylphenidat (Concerta, Medikinet CR, Equasym Depot) er nogenlunde den samme og koster ca. 41-44 kr. En maksimal daglig dosis Concerta på 56 mg er lidt dyrere og koster ca. 52 kr. (priser pr. 21. maj 2008). Til sammenligning koster en daglig dosis på 80 mg atomoxetin (Strattera) omkring 61 kr. Ingen af produkterne har i øjeblikket generelt tilskud. Enkelttilskud kan søges via lægen.

Seneste artikler