Hvordan behandler lægen depression?
Behandlingen skal lægges tilrette efter depressionens sværhedsgrad. Har du en let depression, skal du som hovedregel ikke have medicin. Her bør lægen i stedet tale med dig ca. hver 14. dag. Det kan evt. være en speciel samtaleterapi.
Har du en moderat til svær depression, bør du få medicin. Behandlingen mindsker dine symptomer, og du skal orienteres om, at symptomerne vender tilbage, hvis du afbryder behandlingen. Det er i de fleste tilfælde hensigtsmæssigt, hvis du samtidig går i samtaleterapi. Ofte er det dog umuligt. Det skyldes den lange ventetid hos psykiatere samt det faktum, at mange ikke har råd til at betale en psykolog.
Har du en svær depression, kan det ofte være nødvendigt, at du får elektrochok.
Hvilken medicin virker på depression?
Der findes en række forskellige medicintyper til behandling af depression. Oftest vil lægen ordinere de såkaldte SSRI-lægemidler (Selektive Serotonin Reuptake Inhibitorer). Det er dem, der misvisende er blevet kaldt “lykkepiller”. SSRI’erne er blandt de nyeste typer antidepressiv medicin, og noget af den medicin mod depression og angst, som formodentlig har færrest bivirkninger.
Andre typer medicin er de såkaldte TCA (tri-cykliske antidepressiva) og SNRI (serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmere). TCA har generelt flere bivirkninger end SSRI’er. TCA’er virker dog bedre end SSRI’er hos indlagte patienter med svær depression, desuden kan TCA (primært nortriptylin) bruges under graviditet, da der ikke er kendte alvorlige bivirkninger på det ufødte barn.
SNRI’er har stort set den samme effekt som SSRI’er, og få forskelle i bivirkninger. Venlafaxin (Efexor mfl.) er det anbefalede SNRI.
Det anbefales normalt at starte med de billigste SSRI’er, og ved manglende effekt eller bivirkninger at ændre behandlingen til et nyere SSRI, venlafaxin(SNRI) eller nortriptylin (TCA). Læs mere om anbefalingerne her.
Det nyere produkt, agomelatin (Valdoxan) virker anderledes end andre antidepressiva, og kan evt. bruges hvis andre midler giver generende bivirkninger.
Generelt har antidepressiv medicin effekt hos ca. hver 4-10. person, i forhold til, hvis de havde fået uvirksom medicin. Nogle af disse vil i løbet af et par måneder have fået behandlet deres depression, mens andre vil have haft en vis effekt (fx at symptomerne er halvt så svære). Der er ofte en stor “placebo effekt” ved medicin mod depression.
Hvordan forløber faserne i behandlingen?
I den akutte fase begynder du på behandlingen. Herefter aftager symptomerne. Den akutte fase varer typisk 1-2 måneder.
I vedligeholdelsesfasen er symptomerne stort set forsvundet. De kan dog bryde frem igen, hvis du afbryder behandlingen, eller hvis din dosis sættes ned. Antidepressivbehandling bør fortsætte, indtil den underliggende depression er forsvundet. En depression varer 6-12 måneder. Derfor er det bedst at fortsætte med behandlingen i ca. 1 år efter, at symptomerne er forsvundet.
Forebyggende behandling kan ofte være nødvendig. Det skyldes, at der er 50 % risiko for at få en ny depression på et tidspunkt senere i livet, hvis du tidligere har haft én depression. Risikoen for en ny depression er endnu højere, omkring 90 %, hvis du har haft flere depressioner. De vejledende retningslinjer for, at lægen kan overveje en anfaldsforebyggende behandling, vil være to eller flere depressionsepisoder (med mindst 2 måneders mellemrum) inden for en 5-årig periode.
Får jeg bivirkninger af behandlingen?
Ja, medicin mod depression giver især bivirkninger i begyndelsen af behandlingen. De mest almindelige bivirkninger ved de såkaldte SSRIére er:
- Kvalme
- Opkastning
- Svimmelhed
- Søvnbesvær.
Seksuelle bivirkninger kan være forholdsvis hyppige. Det er impotens, manglende evne til at få orgasme og forsinket sædafgang. Det er vigtigt, at du kontakter din læge, hvis det er tilfældet for dig. Så får du en anden type medicin mod depression. Enkelte typer medicin kan også få dig til at tage på i vægt. På indlægssedlen kan du se alle bivirkningerne.
Med SSRIére skal du være særligt opmærksom på at trappe ned i dosis over et stykke tid, når du skal stoppe med behandlingen. Det skyldes, at du ellers kan risikere et såkaldt “seponeringssyndrom”, der kan give svimmelhed, uro, angst, søvnforstyrrelser og hovedpine. Ved slutningen af behandlingen vil lægen instruere i, hvordan du bedst trapper ned i dosis.
Agomelatin har måske lidt færre seksuelle bivirkninger hos kvinder, samt nogle små fordele mht. søvnbesvær, sammenlignet med SSRI (sertralin) og SNRI (venlafaxin).
Hvad gør jeg, hvis behandlingen ikke virker?
Du bør tale med din læge om at forsøge at øge din dosis, hvis du slet ikke får det bedre i den akutte fase. Hjælper det ikke, skal du skifte til et andet præparat. Generelt er det en dårlig idé at kombinere to eller flere antidepressive midler.
Børn og depression
Depression hos børn og unge kræver aktiv deltagelse fra både barnet selv, forældre eller værge samt evt. lærere/undervisere. Symptomerne kan omfatte smerter i hoved, mave og bryst, ligesom barnet kan være angst for mørke og adskillelse, irritation og have nedsat lyst, fx til leg. Medicin til børn og unge er omdiskuteret, og bør først bruges, hvis psykoterapi, fx ved en psykolog, ikke har virket. Medicin med fluoxetin (fx Fluoxetin, Fondur og Fontex), som er et SSRI, blev i 2006 godkendt til brug hos børn og unge. Lægen vil ofte starte behandlingen med en lav daglig dosis (fx 10 mg), og efter et par uger øger den (fx til 20 mg). Medicinen fås som tabletter, opløselige tabletter og mikstur (oral opløsning).
De mest almindelige bivirkninger ved et SSRI er de samme som hos voksne. Forældre til børn, der er i behandling med medicin mod depression bør være særligt opmærksomme på barnet i starten af behandlingen, for at holde nøje øje med, om de bliver mere aggressive eller oplever selvmordstanker. Andre former for antidepressiv medicin end fluoxetin har ikke vist tilstrækkelig effekt og sikkerhed endnu, til at kunne bruges af børn og unge. Børn og unge skal ved endt behandling med antidepressiva følge en nedtrapningsplan jf. aftale med lægen, som nævnt tidligere i denne artikel.
Gravide og depression
Læs om gravide og depression her.
Hjælper perikon?
Naturlægemidlet perikon er i folkemunde blevet kaldt grønne lykkepiller. Perikon virker mod tristhed, modløshed og nedtrykthed. Du kan ikke bruge dem mod en egentlig depression. Du bør heller ikke bruge perikon ukritisk sammen med anden medicin. Det skyldes, at medicin med perikon kan have mange uheldige bivirkninger, når det bruges med anden medicin.
Børn bør ikke bruge perikon.