Medicin mod demens – Hvad virker mod demenssymptomer og hvordan?


Der er ingen mirakelkur ved behandling af demens. Der findes dog medicin, der er godkendt til symptomer ved demens, som især er besvær ved at huske, forstå komplekse problemstillinger og udtrykke sig sprogligt. Medicinen har som al anden medicin bivirkninger, så dette skal tages med i betragtning, før man påbegynder en langvarig behandling.

Hvilken medicin virker mod demenssymptomerne?

Effekten af medicin mod demenssymptomer er fortrinsvist undersøgt hos personer med Alzheimers demens. Der er kun få undersøgelser af, hvordan medicinen virker på de andre typer af demens. Der findes i øjeblikket fire forskellige slags medicin. De tre første tilhører gruppen af “acetylcholinesterase-hæmmere”. Det drejer sig om stoffet donepezil (Aricept, Memac), rivastigmin (Exelon, Prometax) og galantamin (Reminyl), der er godkendt til behandling af let til moderat/svær grad af Alzheimers demens. Der synes ikke at være nogen nævneværdige forskelle på de tre midler. 

Medicin med memantin (Ebixa), som er en såkaldt NMDA-anatagonist, er derimod godkendt til behandling af moderat til svær Alzheimers demens. Medicin med memantin bruges derfor normalt på et senere stadie af sygdommen. 

Endelig er stoffet rivastigmin (Exelon, Prometax) godkendt til behandling af demens ved Parkinsons sygdom.

Hvor godt virker medicin mod demenssymptomerne?

Medicinen kan ikke stoppe demenssygdommen, som derfor bliver værre med tiden. Men undersøgelser tyder på, at medicin kan forsinke udviklingen af symptomer som hukommelsessvigt og nedsat funktionsevne med ca. 1/2 år i gennemsnit. 

Nogle patienter oplever en vis forbedring på de såkaldte kognitive funktioner såsom evnen til at huske, forstå komplekse problemstillinger og udtrykke sig sprogligt. Nogle bliver også lidt bedre til at klare dagligdags aktiviteter, end de ville have været, hvis de ikke havde fået medicinen. I hvert fald i en kortere periode. Effekten på de såkaldte adfærdsforstyrrelser er derimod tvivlsom. 

Desværre er der også nogle demensramte, som medicinen sandsynligvis ikke virker på. Problemet er, at lægerne ikke på forhånd ved, hvem medicinen vil virke på. Hvor lang tid medicinen virker hos den enkelte, er også forskelligt fra person til person. De videnskabelige undersøgelser af effekten er sjældent længere end 1/2 år. Man ved derfor endnu ikke, hvor lang tid man har gavn af at fortsætte behandlingen. 

Hvordan ved man, om medicin mod demenssymptomerne virker?

Behandlingen af personer med Alzheimers sygdom bør følges tæt af lægen. Hvis der er tvivl, om medicinen virker, kan lægen foreslå en pause med medicinen i en periode. Den demente skal så vurderes af lægen igen efter maksimalt 4 uger. Hvis der sker en forværring, tyder det på, at der fortsat er gavn af medicinen, og personen kan evt. genoptage behandlingen. Hvis der derimod ikke sker nogen ændringer, tyder det omvendt på, at medicinen ikke længere har nogen effekt. Her kan man som pårørende – med sit kendskab til patienten – være en stor hjælp. 

Har medicinen bivirkninger?

Medicin mod symptomer ved demens, og evt. følgesymptomer, kan have nogle ubehagelige bivirkninger. Disse bivirkninger kan være meget ubehagelige, især hos ældre mennesker. Derfor er det vigtigt kun at bruge den nødvendige mængde medicin. 

Kvalme, opkastning og diare er hyppige bivirkninger ved medicin af typen “acetylkolinesterasehæmmerne” (fx Aricept, Exelon og Reminyl). Cirka hver 10. patient får disse bivirkninger. Andre bivirkninger er søvnløshed, muskelkramper, hovedpine og svimmelhed, der blandt andet øger risikoen for at falde. I de fleste tilfælde er bivirkningerne forbigående og mindskes eller forsvinder efter nogle dages behandling. I nogle tilfælde kan bivirkningerne dog være så generende for patienten, at det er bedst at stoppe med medicinen. 

I de undersøgelser, der er lavet med medicinen, stoppede ca. hver 7. patient behandlingen pga. bivirkninger. 

For medicin med stoffet memantin (Ebixa) ses der nogle andre bivirkninger. Det drejer sig om forhøjet blodtryk, hallucinationer, forvirring, træthed og hoste. Bivirkningerne ses hos et par procent af patienterne.

Det er lægens ansvar at observere, hvordan medicinen virker, og hvilke bivirkninger den har. De pårørende kan dog også i dette tilfælde være til hjælp for personalet.

Hvad er fremtidens behandling?

Der forskes intensivt i at løse gåden omkring årsagerne til Alzheimers med henblik på at udvikle nye og effektive behandlinger eller en vaccine, som kan forhindre sygdommen i at udvikle sig.

Seneste artikler