Lus – Behandling af hovedlus medicinsk eller mekanisk


Hovedlus kan behandles mekanisk eller medicinsk. Den mekaniske behandling er vigtigst og omfatter flere former for kæmning eller “indkapsling” af lusene. Alle kæmmemtoder kræver grundighed for at give et godt resultat.

Den medicinske behandling af lus er enten shampo eller væske. Flere undersøgelser har dog vist, at mange lus kan blive modstandsdygtige overfor medicinsk behandling.

Hvornår skal jeg undersøge mine børns hår for lus?

Du bør undersøge dine børns hovedbund for lus, hvis de har kløe i hårbunden. Det kan også anbefales at undersøge børnenes hovedbund ved skolestart efter sommerferien, da man ser flest lus i august-oktober. Håret kan redes igennem med en tættekam og bankes af på et hvidt underlag. Her vil voksne 2-3 mm store lus kunne ses. Når du undersøger håret, kan du også se de glinsende ca. 0,8 mm lange luseæg, som sidder på hårene tæt ved hårbunden. Lusene trives bedst på hårene tæt på hovedbunden.
 
Du skal starte en behandling og orientere din omgangskreds, hvis du finder lus. Hele familien skal undersøges nøje, hvis et barn har lus. Det er dog kun personer med levende lus, som skal behandles. Kamme, børster og huer kan enten vaskes i sulfovand, vaskemaskine eller lægges i fryseren i 1 døgn.

Hvordan behandler jeg hovedlus med medicin?

Et vigtigt element i lusebehandlingen er at være grundig og vedholdende med en tættekam. Denne behandling er desuden billig og effektiv. Du kan forsøge at starte med en almindelig shampo eller balsam, inden du prøver medicinske shampooer.

Skadedyrlaboratoriet, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har i fællesskab lavet en officiel vejledning for, hvordan du skal rede håret. De har nemlig stor betydning for resultatet.

Medicin til behandling af lus indeholder stoffer, som er giftige for lusene. Du kan enten bruge en shampoo af navnet Nix eller Prioderm. Du skal fordele shampooen i fugtigt hår.

Nix indeholder det virksomme stof permetrin. Prioderm indeholder det virksomme stof malation. Du kan også få Prioderm som en såkaldt kutanopløsning (tyndtflydende væske). Denne opløsning skal sidde i håret i 12 timer, og du skal fordele den i tørt hår. Begge slags medicin bekæmper lus og udgør ingen særlig risiko for mennesker. Bivirkningerne ved medicinen er en forbigående svie og i sjældne tilfælde udslæt.

På indlægssedlen/brugsvejledningen kan du læse, hvordan du skal bruge shampooen. Efter behandlingen kan du kæmme håret med en tættekam for at fjerne døde lus og æg. Midlet har ikke virket, hvis du finder levende lus i håret dagen efter behandlingen.

Det er en god idé at gentage behandlingen efter 8 dage, uanset hvad der står på indlægssedlen. Det skyldes, at du ikke kan være sikker på, at midlerne ødelægger lusens æg. 
 
Gravide, ammende og børn under 2 år bør ikke anvende medicinen uden lægens anvisning.

Hvorfor virker behandlingen ikke altid?

Årsagen kan fx være:

  • at behandlingen ikke er gennemført ordentligt 
  • at der har været for meget vand i håret 
  • at du ikke har brugt nok lusemiddel 
  • at lusemidlet ikke har været indgnedet grundigt nok 
  • at lusemidlet har siddet for kort tid i håret

Derudover kan årsagen være, at det ikke er muligt at finde ud af, hvordan børnene er blevet smittet. Børnene kan derfor blive smittet igen, selv om de har gennemført behandlingen rigtigt. Af den grund er det vigtigt at finde smittekilden. En koordineret indsats mod lus, fx i skolen eller institutionen, kan mindske risikoen for, at børnene bliver smittet igen.

En manglende virkning kan desuden skyldes, at lusene udvikler modstandsdygtighed – også kaldet resistens. Udenlandske undersøgelser – og senest også en dansk – har vist, at lusene kan blive modstandsdygtige overfor indholdsstofferne i luseshampooerne. En dansk laboratorieundersøgelse fra Statens Skadedyrlaboratorium har bekræftet, at også mange danske lus er modstandsdygtige, specielt overfor permetrin (Nix). Desværre er det ikke muligt at sige, hvornår lusene er modstandsdygtige. Derfor bør du prøve et andet lusemiddel, hvis du har gennemført behandlingen som beskrevet på brugsanvisningen uden held. Samtidig bør du være grundig med at kæmme håret.

Endelig kan manglende virkning skyldes det, at man bruger hårshampo eller -balsam lige før, eller efter, behandling med lusemiddel. Selv om det virker praktisk kan man prøve at undgå at vaske håret med shampo og balsam samtidig med behandlingen.  

Hvad er en mekanisk behandling af lus?

En mekanisk behandling fjerner ikke lusene på grund af sin giftighed. I stedet sikrer behandlingen, at lusene ikke kan få luft eller, at du rent fysisk fjerner lusene med en tættekam.

Kæmning med Tættekam

Du kan fjerne både levende lus og deres æg ved at kæmme håret med en tættekam. Forinden bør du gøre håret vådt og smøre balsam i håret. Derved bliver det sværere for lusene at bevæge sig. Du bør kæmme håret grundigt hver anden dag i 14 dage for at opnå et godt resultat. Her kan en forhindring være, at du/barnet er blevet smittet igen undervejs.

Bug Buster

En Bug Buster er et produkt med fem tættekamme i forskellige størrelser. Det har i en nyere engelsk undersøgelse vist at have en effekt, der mindst er på højde med giftholdige midler (Prioderm og Nix). Vi skal dog være lidt forsigtige med at konkludere, at effekten ligefrem er bedre. Under alle omstændigheder giver undersøgelsen anledning til at tro, at 4 gange grundig kæmning med fine kamme kan være effektivt mod hovedlus.

Andre undersøgelser har til gengæld vist, at kæmning højst virker halvt så godt som behandling med shampoo med malation (Prioderm). En endnu større undersøgelse fra Det Nordiske Cochrane Center har endda vurderet, at kæmning slet ikke er en brugbar metode uden anden behandling. Kæmning er derfor en billig, men tidskrævende proces. Den kræver, at du er meget omhyggelig og grundig.

Sugekæmning

En tredje form for kæmning er ved at blive undersøgt i Danmark. Det er den såkaldte sugekæmning. Sugekæmning udføres med et specielt mundstykke med en lille tættekam, der sættes på en støvsugerslange. Metoden kan anvendes i tørt hår og eventuelle lus opsamles i en lille beholder, så man efter kæmningen har mulighed for at kontrollere, hvor mange lus der er redt ud. Sugekæmning er lige så effektivt som almindelig kæmning med tættekam, og skal udføres lige så tit (hver anden dag i 14 dage). Du skal helst have erfaring med metoden for at være sikker på en virkning. Håret skal være tørt, når du bruger sugekæmning.

Andre metoder til mekanisk behandling

Apoteker og helsekostforretninger sælger en del forskellige produkter, der indeholder forskellige planteolier som fx kokosolie. Nogle af disse bliver markedsført som medicinsk udstyr, hvor der er ikke er de samme krav til, at produktet virker.

Ifølge producenten danner produkterne med kokosolie en hinde omkring lusene, så de bliver kvalt. De markedsførte produkter anbefaler en virkningstid på 15-60 minutter. Ældre laboratorieforsøg har dog anbefalet op til flere timer. Det kan også her være nødvendigt, at du gentager behandlingen.

En ny type lusemiddel, Hedrin, indeholder silikoneforbindelserne dimeticon og cyclometicon. Princippet bag midlet antages at være, at det aktive stof, dimeticon, indkapsler lusene, når bærestoffet cyklometicon fordamper. Det bevirker, at de ikke længere er i stand til at udskille vand fra det blod, de har suget. Derfor går de til grunde. Lusemidlet anvendes i tørt hår, det og skal sidde i mindst 8 timer. Det anbefales at gentage behandlingen efter syv dage.

Andre behandlinger

Der findes en lang række midler, som undertiden bliver brugt til at bekæmpe hovedlus – dog uden der er dokumentation for det:

  • Husholdningssprit 
  • Petroleum 
  • Sabadille-eddike 
  • Kvassiatinktur 
  • Vulkansk aske 
  • Teatreeolie 
  • Rosmarinolie og andre æteriske olier. 

Disse kan indeholde stoffer, som måske endda har en uønsket virkning på mennesker. Derfor bør du generelt ikke bruge dem til at bekæmpe hovedlus.

Alt i alt er det vigtigste at være grundig med en tættekam og følge de instruktioner og vejledninger, Statens Skadedyrslaboratorium, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har lavet. Den ligger på Danmarks JordbrugsForsknings hjemmeside.

Seneste artikler