Lider jeg af PTSD? Her er de typiske tegn

Betalt indhold

Posttraumatisk stressforstyrrelse (bliver ofte forkortet med PTSD) er en langvarig tilstand, der i nogle tilfælde også kan være vedvarende. Det kan opstå på flere måder, men det opstår som regel efter alvorlige psykiske belastninger.

Det betyder, at PTSD kan være forårsaget af en lang række situationer. F.eks. kan det være forårsaget af krig, ulykker, overgreb, katastrofer eller noget femte.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du lider af PTSD, er det vigtigt, at du læser mere om PTSD symptomer og behandling. Det skyldes naturligvis, at du skal sørge for at reagere, hvis du lider af det.

Typiske symptomer på PTSD

Der findes flere symptomer på PTSD, hvorfor det er svært at give et konkret svar på, hvorvidt man har PTSD. Herunder kan du finde en række af de mest gængse symptomer på det:

  1. Man genoplever noget katastrofalt, man har været udsat for. Det sker som regel i form af mareridt og såkaldt flashbacks. Dette bliver desuden ofte præget af søvnløshed, angst og spændinger i musklerne.
  2. Man har en stærkt trang til at undgå at ende i en situation, der minder om traumet. F.eks. kan man ønske at undgå film, årsdagen for traumet m.v.
  3. Et meget udbredt symptom på PTSD er, at man udviser øget vagtsomhed. Hører man en uventet lyd, kan det få én til at fare sammen.
  4. I mange tilfælde sker der en forandring af personlighed, hvor man mister interesse i ting, man før var engageret i, har mindske evne til at føle kærlighed og nærhed samt mindsket interesse for egen person.
  5. Lider man af PTSD, er det også meget udbredt, at man har besvær med at koncentrere sig og huske.

På grund af de symptomer, der er nævnt herover, er det ikke utænkeligt, at en person, der lider af PTSD, vil have en tendens til at misbruge alkohol, hash eller stoffer. Det er naturligvis ikke noget, der gavner situationen. Tværtimod bliver det kun værre af det.

Er der symptomer, du skal være særligt opmærksom på?

Som der er givet udtryk for herover, er der flere symptomer på, at man lider af PTSD. Det er dog vigtigt at slå fast, at der er en række symptomer, der er særligt vigtige at holde øje med.

Når man lider af PTSD, kan man blive ramt af meget invaliderende symptomer. Det kan også ske, at man udvikler en depression, hvilket kan få personen til at få enten selvmordstanker og -tilskyndelser. Sker det, er det noget, man skal være meget opmærksom på og søge hjælp. Det er også vigtigt, at man undgår at dulme symptomerne med enten alkohol eller stoffer.