Demens er en tilstand, hvor hjernens funktioner er nedsat. Symptomerne er først og fremmest dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. I Danmark mener man, at ca. 70-80.000 personer lider af en demenssygdom. Risikoen for at få demens stiger med alderen, men er ikke en sygdom, som kun rammer meget gamle mennesker.
Det er forskelligt, hvordan demens påvirker den enkelte person, men – foruden hukommelsessvigt – kan der ofte ske ændringer i personligheden, humøret og opførslen. Den demente kan blive rastløs, overdrevent mistænksom, vred, ude af stand til at tage initiativ eller hallucinationer. Demente med fremskreden demens kan have store problemer med at klare hverdagen og dermed at bo for sig selv. Derfor kan de få brug for hjælp fra hjemmeplejen, komme på et dagscenter eller bo på plejehjem.
Demens kommer ofte snigende, og i begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om en sygdom. Langt de fleste former for demens kan ikke helbredes.
Hvilke årsager til demens findes der?
Alzheimers demens er den mest kendte demenssygdom, men der findes mange andre sygdomme, som er årsag til demens. Her følger en liste over de mest almindelige:
- Alzheimers demens (50-60% af alle demente)
- Demens som følge af mange blodpropper i hjernen (vaskulær demens) (15-20 % af alle demente)
- Pandelaps-demens (Frontotemporal demens, 5 % af alle demente)
- Demens med parkinson-symptomer, f.eks. Lewy-Body Demens (15-30% af alle demente)
Mere sjældent kan demens opstå som følge af hjerneskade, trafikudheld, opløsningsmidler, tungmetaller, andre giftige stoffer eller alkohol.
Situationer, der kan forveksles med demens
En række helt andre symptomer og tilstande kan forveksles med demens. Behandlingen og fremtidsudsigterne er en anden, men det er lige så vigtigt at finde ud af, hvad symptomerne skyldes, og få behandlet det fornuftigt. De vigtigste er:
- Fysisk sygdom, som fx stofskifteforstyrrelser, visse hjernesvulster eller vitaminmangel
- Depression
- Delir
- Bivirkninger fra medicin eller decideret medicin- eller alkoholmisbrug
Visse af disse sygdomme og symptomer kan dog være til stede samtidigt med demens, hvilket kan betyde at lægen må behandle begge sygdomme samtidigt.
Hvordan afgøres det, om en person er dement?
Ved en undersøgelse for demens indgår bl.a. en samtale og en test af hukommelse og koordinations-evne, blodprøver og en scanning af hjernen, for at afklare, om symptomerne skyldes demenssygdom, eller anden sygdom.
Kan demens forebygges?
Årsagen til Alzheimers demens er ukendt. Det er derfor vanskeligt at gøre noget for at forebygge sygdommen. Anderledes er det med vaskulær demens, der ofte opstår efter en eller flere blodpropper i hjernen. Her kan en sund levevis og behandling af risikofaktorer som forhøjet blodtryk eller kolesterol være med til at forebygge blodpropper og dermed sygdommen.
Der er lavet undersøgelser af, om naturlægemidlet Ginkgo biloba eller stærk E-vitamin kan forebygge eller behandle demens. Resultaterne er dog ikke særlig lovende på nuværende tidspunkt. En stor ny undersøgelse med 3000 ældre kunne ikke vise en bedre virkning på hukommelsen end en placebo-pille (ikke virksom stof) (JAMA 4 Januar 2010). Såvel Ginkgo biloba som meget store doser E-vitamin kan også give risiko for forlænget blødningstid. Ældre skal derfor være forsigtige, hvis de samtidig får blodfortyndende medicin som fx warfarin (Marevan). Bedst er det at tale med lægen om, at man bruger natur-medicin købt i håndkøb.
Hvordan behandles demens?
Der er ingen mirakelkur ved behandling af demens. En stor del af behandlingen af demenssygdomme foregår uden medicin, og består i vished om, og kendskab til, prognosen og en løbende støtte til patient og pårørende.
Der findes medicin med nogen effekt mod hukommelsesproblemer. Medicinen har dog også bivirkninger. Læs om medicin mod kernesymptomerne ved demens her.
Ved psykoser, som fx hallucinationer eller vrangforestillinger, som ofte ses ved demenssydom i sene stadier, bruges antipsykotika. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at hallucinationer og vrangforestillinger ofte ses i forbindelse med delir og således forsvinder igen, når årsagen er behandlet.
Medicin af typen benzodiazepiner bør som hovedregel ikke anvendes ved demens.
Læs mere om behandlingen af demens her
Hvad kan jeg gøre som pårørende?
Som pårørende er der mange ting, man kan gøre for at lette hverdagen med og for den demente. Bl.a. kan forskellige situationer med meget støj og mange mennesker gøre den demente utryg. Tal med lægen og specialisten om, hvilke muligheder, der er for at give familien og den demente de bedst mulige rammer.
Medicinsk behandling bør med regelmæssige mellemrum vurderes, så man kan sikre, at den demente fortsat har gavn af behandling. Når effekten af demens-medicin skal vurderes, kan det være svært for personer, der ikke til dagligt omgås patienten (fx læge og sygeplejerske), at vurdere, om medicinen virker. Her kan de pårørende være en stor hjælp for sundhedspersonalet.