Glukosamin mod slidgigt


Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med e-hvorfor.dk.

Glukosamin er et håndkøbslægemiddel mod symptomer på let eller moderat slidgigt. Lægemidlet, der blandt andet kommer fra skaldyr, har i nogle undersøgelser mindsket smerter og gjort det lidt lettere for personer med slidgigt at bevæge sig, uden smerter.

Det er dog ikke alle glukosamin-produkter, der har effekt, og langt fra alle, der får effekt af stoffet. Derfor er det en god idé at tale med lægen, før du starter med at tage det.

Behandling af slidgigt generelt

I Danmark er 220.000 personer i behandling for slidgigt. Men måske er der mange flere, der har sygdommen uden at vide det. Slidgigt – også kaldet artrose – er den mest udbredte form for gigt. Det er endnu ikke muligt at helbrede sygdommen. Den giver smerter og stivhed i bl.a. knæ, hofte og fingerled.

Vægttab og træning af led er vigtigt ved slidgigt i fx knæ, og herudover behandles symptomerne behandles normalt med paracetamol (Pamol, Pinex, Pamol) eller medicin af typen NSAID. Det er fx ibuprofen og stærkere receptpligtig medicin. Medicinen kan lindre og forebygge smerter. Meget af den medicin, der er på recept og i håndkøb, har samtidig en del bivirkninger. De øger bl.a. risikoen for mavesår, hvilket giver mange ubehagelige gener, især for ældre mennesker.  

Glucosamins effekt mod slidgigt er først i de senere år blevet undersøgt i større og mere omfattende undersøgelser. I bl.a. Sverige, Tyskland, Spanien og Danmark er stoffet godkendt som et lægemiddel, mens det i andre lande, fx i USA, stadig er et kosttilskud. Effekten er dog tvivlsom, og de undersøgelser, der er alvet har givet meget vekslende resultat.

Glukosamin ved slidgigt

Undersøgelser har vist, at nogle – men ikke alle – former for glukosamin har en bedre smertestillende effekt end placebo (kalktabletter som ingen virkning har) og øger evnen til at bevæge sig smertefrit. Den form af glukosamin, der har vist bedst effekt, er glukosamin-sulfat, og endda kun en bestemt formulering fra firmaet Rottapharm, som ikke er på det danske marked.
Den form af glukosamin, der hedder glukosamin-hydroklorid har ikke vist samme effekt som glukosamin-sulfat (Cochrane 2009). 

Det er hovedsageligt personer med slidgigt i knæet, og lette eller moderate symptomer, hvor effekten af glukosamin er undersøgt. Vi ved derfor ikke, om glukosamin virker ved andre gigtformer, fx gigt i ryggen, og på baggrund af de undersøgelser, der er lavet, er konklusionen, at det gør det ikke. 

Glukosamin giver dog kun få bivirkninger, selv om man bruger det i lang tid. De kendte bivirkninger af glukosamin er milde gener fra mave og tarm, hovedpine og hud-udslet. Desuden har 2 længerevarende undersøgelser vist, at stoffet har en lille effekt på mængden af ledbrusk i knæet hos personerne med slidgigt.

I den gruppe der fik glukosamin, var mængden af ledbrusk efter 3 år den samme som ved forsøgets start, hvorimod de, der fik kalktabletter uden virkning, havde en lille smule mindre brusk. Denne virkning af stoffet skal dog undersøges bedre og på flere personer med slidgigt, før man kan vide, om glukosamin på den måde kan bremse udviklingen af sygdommen.

Dosis og pris

Et af problemerne med glukosamin er, at vi ikke helt ved, hvad det gør i kroppen for at lindre symptomerne ved slidgigt. Stoffets kemi er nemlig ukendt på flere områder. Men vi ved, at glukosamin findes i vores brusk, og at det tager 2-4 uger om at virke. Derfor er glukosamin ikke en medicin til akut brug, når det gør ondt.

I de undersøgelser, der er lavet med glukosamin, får deltagerne glukosamin som tabletter eller kapsler med den kemiske forbindelse, der hedder glukosamin-sulfat.

En behandling med glukosamin bør være mindst 1000‑1200 mg rent glukosamin – i hvert fald i starten. Det kan godt betyde, at der skal tages 1500 mg glukosaminsulfat (eller hydroklorid). Få evt. apoteket til at hjælpe dig med at finde den rette dosis.

Prisen for glukosamin er indtil videre lidt højere end andre smertestillende midler i håndkøb. En pakke med 90 kapsler til en måneds forbrug koster ca. 120-130 kr. Det vil sige 4 kr. pr. dag. Prisen for traditionel smertestillende medicin er 1,5‑3 kr. for en dagsdosis, hvis du køber det i håndkøb. Ligesom traditionel smertestillende medicin kan du nu også få tilskud til glukosamin med en recept fra lægen.

Det ved vi om glukosamin

  • Visse former kan måske lindre symptomer ved slidgigt i knæet (smerter, bevægelighed).
  • Det virker først efter 2‑4 uger.
  • Det har færre bivirkninger end meget andet gigtmedicin og kan evt. bruges, når du har for mange bivirkninger af anden gigtmedicin (fx ibuprofen).
  • Den mest brugte dosis er 1200 mg ren glukosamin.
  • Det er dyrere end anden smertestillende håndkøbsmedicin. 
  • Der savnes ikke-firmasponsorerede undersøgelser af stoffets virkning.

Det ved vi endnu ikke med sikkerhed om glukosamin

  • Hvordan det virker på gigtsymptomerne.
  • Hvor længe en behandling skal fortsættes.
  • Hvordan det virker, når du tager det sammen med anden gigtmedicin.
  • Hvor godt det virker i forhold til flere andre typer smertestillende medicin, fx paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol), acetylsalicylsyre (Magnyl, Aspirin osv.) eller receptpligtig gigtmedicin (fx Cox 2- hæmmere).
  • Hvor godt det virker andre steder i kroppen end i knæet.   

Spørg lægen
Spørg altid din læge til råds, inden du beslutter dig for at behandle dig selv med glukosamin eller for at ændre på den gigtmedicin, du får. Det er vigtigt, at du får den rigtige diagnose, før du bruger glukosamin. Også selv om medicinen kan købes i håndkøb. Det er langt fra sikkert, at stoffet kan lindre symptomerne, og der kan være brug for anden smertestillende medicin. Sammen med lægen, må du finde den behandling af dine symptomer, der passer dig bedst.

Seneste artikler