Medicin bør kun være en mulighed, hvis du har en fedme-relateret sygdom, og når du har forsøgt andre ikke-medicinske metoder – som fx motion og kostomlægning.
Hvad er fedme?
Fedme defineres som det at have et kropsmasse-index (BMI) over 30 kg/m2. For en dansker med en gennemsnitshøjde svarer det til at veje 18-20 kg mere end idealvægten – eller mere endnu.
Fedme er forbundet med ganske mange helbredsproblemer. Det drejer sig om sygdomme som type 2-diabetes, tidlig åreforkalkning, slidgigt mv.
Ca. 350.000 voksne danskere lider af fedme.
Test om du er normaltvægtig, overvægtig eller lider af fedme.
Hvad kan jeg gøre ved fedme?
De fleste, der lider af fedme, vil gerne veje mindre. Både for at bevare et godt helbred og af kosmetiske grunde. Reklamer for slankepulvere, plastre og meget andet lover ofte mirakler, som kan friste. Af og til kan de give et mindre vægttab over nogle uger.
Der er dog ingen let vej til større og især blivende vægttab. Det kræver oftest livsstilsændringer som kostomlægning og øget fysisk aktivitet. Derudover kræver det tid – mindst 6-12 måneder – og tålmodighed. Efter et vægttab vil flere end halvdelen nemlig komme til at veje det samme igen eller mere end før.
I en 4-årig undersøgelse havde kun hver 7. deltager stadig et vægttab på mere end 10 % af den oprindelige vægt ved slutningen af forsøget. Desværre er resultaterne ikke revolutionerende anderledes, når behandlingen af fedme bliver tilsat medicin.
De bedste resultater er i gennemsnit 2-5 kg over nogle år. I kombination med livsstilsændringer kan medicin være med til at give et skub i den rigtige retning. Men der er risiko for bivirkninger, og det er dyrt. En behandling koster op mod 10.000 kr. om året.
Hvornår er vægttabet stort nok?
Generelt nedsætter ethvert vægttab risikoen for kroniske fedme-relaterede sygdomme. Det er dog ikke specielt sundt at tabe 10 kg på 2 måneder og derefter tage dem på igen over de næste par måneder. I Norden har der i mange år været enighed om, at det kun fremmer sundheden, hvis vægttabet holder i mindst et år. Det er i overensstemmelse med amerikanske retningslinier. Det er derfor kun meningsfuldt at se på vægttab, der holder i mindst 1 år.
Der er imidlertid ikke enighed om, hvor stort et vægttab skal være for at være af helbredsmæssig betydning. Nyere undersøgelser tyder dog på, at selv små vægttab helt ned til 2,5 kg er med til at mindske visse helbredsrisici. Effekten af et lille vægttab ses specielt på, hvordan kroppen bliver bedre til at regulere sukkerindholdet i blodet. Det kan være med til at forebygge udviklingen af type 2-sukkersyge og mindske generne, for de som allerede har sygdommen. Vægttabet skal dog være større for at påvirke fedtstofferne i blodet (lipiderne) og endnu større for at mindske blodtrykket. Der er endnu ikke videnskabelig dokumentation for, at vægttab kan mindske antallet af personer, der dør på grund af fedme.
Hvilken medicin kan jeg bruge?
Medicinen skal bruges sammen med en omfattende livsstilsændringer og hyppig kontakt med læge, diætist eller andre rådgivere. Medicinen bør normalt kun bruges i 1 eller maksimalt 2 år afhængig af behandlingen. Hvis man ikke har tabt sig mindst 5 % efter 3 måneder bør man stoppe behandlingen, da risikoen for bivirkninger derefter vil være for stor i forhold til virkningen.
Det er meget vigtigt at behandle alle de kendte risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Det gælder, selv om du hverken taber dig ved medicinsk eller ikke-medicinsk fedmebehandling. Det er især vigtigt at få en optimal behandling af forhøjet blodtryk (hypertension), afvigelser i blodets fedtsammensætning (dyslipidæmi) og type 2-diabetes.
I Danmark er der følgende to slags medicin på markedet:
- Orlistat (Xenical og alli)
- Amfepramon (Regenon)
Rimonabant (Acomplia) var på markedet til 17. november 2008, men er nu trukket tilbage, da medicinens fordele ikke længere vejer tungere end ulemperne.
Sibutramin (Reductil) var på markedet til 2010, men kan nu heller ikke fås (læs nyheden fra 2010 her).
Effekten og bivirkningerne ved amfepramon er mere usikre end for de to andre typer medicin. Derfor bør du generelt ikke få amfepramon.
Orlistat
Orlistat (Xenical og alli) hæmmer nedbrydningen – og dermed optagelsen – af fedt (triglycerid) fra mave-tarmkanalen i kroppen. Ca. en tredjedel af fedtet vil gå videre til tyktarmen og blive udskilt. Orlistat virker derfor lokalt i tarmen og bliver ikke optaget i kroppen. Orlistat har i flere undersøgelser vist at give et ekstra vægttab i behandling af fedme i forhold til medicin uden aktivt stof på ca. 2,8 kg efter 1 år.
Orlistat er den medicin, der er undersøgt i længst tid, nemlig 4 år. Den 4-årige undersøgelse viste, at lidt færre orlistat brugere udviklede type 2-diabetes på længere sigt. Til gengæld er bivirkningerne ubehagelige:
- Fedt-diarréer (oliet og slimet afføring)
- Mavesmerter
- Øget trang til pludselige og hyppigere toiletbesøg.
Generne er størst inden for de første måneder.
Dosis er 1 tablet (120 eller 60 mg) eller til maden tre gange dagligt. I forbindelse med orlistat bør du også tage en multivitamintablet dagligt. Det skyldes, at du taber lidt af kroppens fedtopløselige vitaminer (D og E-vitamin samt beta-caroten), når du får orlistat.
Læs mere om håndkøbsmedicinen alli her.
Er der fordele ved kombinationsbehandling?
Det har ikke givet et større vægttab at kombinere de to typer medicin (orlistat og sibutramin) end at tage dem hver for sig, selv om de har forskellige angrebspunkter (tarmen og hjernen). Til gengæld vil der være flere bivirkninger.
Hvem bør bruge medicin mod fedme?
Mange af de, der lider af overvægt og fedme, har ikke en væsentligt øget sundhedsrisiko. Derfor bør denne gruppe normalt ikke få behandling med medicin. Man skal normalt kun behandle med medicin, når der er en sundhedsmæssig gevinst – og ikke kun af kosmetiske grunde. Almindeligvis er det ved fedme (BMI > 30) eller BMI over 27,5, hvis der samtidigt er en eller flere fedmerelaterede sygdomme som:
- Type 2-diabetes
- Forhøjet blodtryk
- Højt kolesterol
- Tegn på åreforkalkning.
Herudover kan lægen overveje at give medicin mod fedme ved forskellige muskelsygdomme samt søvnapnø og nedsat vejrtrækning (hypoventilation). Risikoen for sygdom synes at afhænge af, hvor på kroppen fedtet sidder.
Lægen kan stille diagnosen ved hjælp af nogle enkle og lettilgængelige mål. Der er endnu ikke fuld enighed på området. Det har dog vist sig, at det med en relativ høj grad af sikkerhed er muligt at identificere risikopersoner ved at måle taljeomfanget samt at måle nogle af fedtstofferne i blodet (faste-plasmatriglycerid). Det bedste enkeltmål er et taljeomfang større end 88 cm for kvinder og større end 102 cm for mænd.
Medicinsk behandling af fedme er generelt kun til personer over 18 år, da virkningen hos børn og teenagere ikke er kendt.
Gravide bør ikke få medicinsk fedmebehandling på grund af manglende erfaring på området.
Det kan være nødvendigt at tage anden medicin samtidig, hvis du lider af andre sygdomme.