Epilepsi – Hvad er Epilepsi og hvordan behandles det bedst?


Hvad er Epilepsi?  

Epilepsi er en lidelse, som opstår på grund af elektriske forstyrrelser i en større eller mindre gruppe nerveceller i hjernen. Der sker en øget udsendelse af elektriske impulser, og hjernen kan ikke selv “bremse” impulserne. 

Epilepsi kommer til udtryk som anfald af forskellig karakter – typisk:

  • Kramper
  • Tab af bevidsthed 
  • Sanse- og bevægelsesforstyrrelser.   

Typer af epilepsi  

Epilepsi opdeles i forskellige typer anfald alt efter, hvor i hjernen forstyrrelsen begynder. 

Generaliserede anfald starter dybt inde i hjernen og spreder sig hurtigt til hele hjernebarken. Denne type anfald kan fx vise sig ved trækninger i arme og ben, bevidstløshed, blå læber og absencer. 

Partielle anfald derimod udgår fra en afgrænset del af hjernebarken. Anfaldene kan opleves som en opadstigende fornemmelse i maven, kvalme, trækninger eller snurren i en hånd eller finger. 

Der er tale om simple partielle anfald, hvis personen er ved bevidsthed under anfaldet og komplekse partielle anfald, hvis personen taber bevidstheden. 

De fleste anfald varer kun få minutter. I nogle tilfælde ses langvarige anfald (over 5 minutter), som kan være livstruende og kræver øjeblikkelig behandling. Langvarige anfald som varer over 30 minutter kaldes status epilepticus. 

Hvad er årsagen til Epilepsi?

I over halvdelen af tilfældene er det ikke muligt at finde årsagen til de epileptiske tilfælde. Blandt de kendte årsager er:

  • Medfødte misdannelser
  • Iltmangel
  • Svulster
  • Blodpropper eller blødninger i hjernen
  • Arvelige faktorer. 

For meget alkohol, stress og for lidt søvn kan fremprovokere anfald. Epileptikere kan derfor forsøge at undgå sådanne påvirkninger.

Hvordan behandles epilepsi?

Behandlingen af epilepsi vil typisk være medicinsk. I svære tilfælde kan behandlingen også være kirurgisk. Medicin mod epilepsi fjerner ikke årsagen til lidelsen, men forebygger anfaldene i at opstå. Behandlingen mindsker dermed risikoen for skadelige påvirkninger af hjernen, der især skyldes, at mange af anfaldene reducerer tilførslen af ilt til hjernen. Omkring 70 % af alle patienter med epilepsi bliver frie for anfald med medicin. 

Hvilken behandling er den bedste?

Der findes i dag over 20 forskellige slags epilepsimedicin. Lægens valg af medicin er en individuel vurdering og afhænger af epilepsitypen, patienten, medicinens virkning og bivirkninger. Den bedste behandling er forskellig fra person til person. Patienten opnår i visse tilfælde først den mest optimale behandling efter at have prøvet flere typer epilepsimedicin. 

Typisk vil behandlingen indledes med nyere epilepsimedicin, som er effektiv mod mange typer af anfald og har færre bivirkninger. Den nyere epilepsimedicin er medicin med stofferne oxcarbazepin, lamotrigin, valproat og gabapentin. Oxcarbazepin foretrækkes ofte til behandling af partielle anfald, mens valproat og lamotrigin almindeligvis bruges til generaliserede anfald.

Hvis denne behandling viser sig at have effekt, reguleres dosis, så patienten får den mindst mulige dosis og dermed færrest bivirkninger. 

Er behandling med én slags medicin (monoterapi) ikke tilstrækkelig, kan lægen i visse tilfælde ordinere en anden type epilepsimedicin sammen med den første. På lægesprog hedder det, at anfaldene er “refraktære” – dvs. lidt vanskelige at komme til livs. Hvis det er tilfældet, finder lægen en ny medicin, der kan hjælpe i en vis grad. Det drejer sig om medicin med stofferne zonisamid og pregabalin. Disse stoffer bør ikke bruges alene, da man ikke kender virkningen af dette.

Ældre typer af epilepsimedicin, som fx medicin med fenytoin, bruges i dag kun sjældent. Det skyldes en lille effekt og mange bivirkninger. 

Status epilepticus kræver akut behandling med benzodiazepiner (fx Diazepam), og efterfølgende forebyggende behandling med almindelig epilepsimedicin, som beskrevet ovenfor. 

Der er tilskud til medicinen, hvis du lider af epilepsi.

Særlig forholdsregler ved epilepsi?

Da anfaldene i visse tilfælde går ud over evnen til at kontrollere sig selv, skal epileptikere være varsomme med at udsætte sig selv for faresituationer. Det er fx at køre bil, svømme eller klatre alene. 

P-piller kan nedsætte virkningen af nogle former for epilepsimedicin, og det kan derfor være nødvendigt at sætte dosis op. Tal med din læge om det.  

Derudover er det vigtigt at kontakte lægen med henblik på at få justeret medicinen i forbindelse med planer om graviditet.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har for nyligt beskrevet, at midler mod epilepsi kan være forbundet med en lille risiko for selvmordstanker og selvmordsadfærd. Læs mere om dette her

Endelig bør du aldrig selv eksperimentere med at stoppe en medicinsk behandling af epilepsi. Tag lægen med på råd, hvis du vil ændre din behandling.

Seneste artikler