Diaré – hvad gør jeg og hvornår skal jeg søge læge?


Hvad er diaré?

Diaré er tyndtflydende hyppige afføringer, og kan enten være akut eller kronisk. Kronisk diare varer mere end 2 uger. I tilfælde af kronisk diaré bør du søge læge og forsøge at finde årsagen til diaréen. 

Akut diaré varer mindre end 2 uger og er ofte ledsaget af symptomer som kvalme, opkastninger og mavesmerter. Mere sjældent kan du få feber og blodig diaré (dysenteri).

Hvorfor får jeg diaré?

Akut diaré skyldes enten virus eller bakterier. 

På rejser til fremmede lande kan man få akut diaré på grund af andre bakteriestammer i maden. Omkring 20-50 % får akut diaré i forbindelse med ophold i udlandet, afhængig af blandt andet rejsens mål og måden at rejse på. 

I den vestlige verden har hver person i gennemsnit ca. 1 diaré-episode årligt.

Hvordan behandles diaré?

Ikke-medicinsk behandling

Langt de fleste tilfælde kræver ingen behandling med medicin. I stedet bør du sørge for at drikke rigeligt. Det skyldes, at kroppen mister salt, vand og næringsstoffer ved diaré. Det er især godt at drikke væske, som indeholder mange kulhydrater (fx sodavand eller frugtjuice) eller salt (fx suppe). Det vigtigste er dog, at du drikker noget.

Du skal spise normalt – det vil sige, at du skal spise det du har lyst til. Det er dog en god idé at spise flere mindre måltider, hvis du får ondt i maven. 


Du bør undgå mælkeprodukter indtil 1 døgn efter, at diaréen er stoppet. I ekstreme tilfælde kan kvalme og opkastninger nemlig forhindre, at du får væske nok. Det kan i værste fald betyde, at du skal på hospitalet for at få væske via et drop. 

Især spædbørn med voldsom diaré kan have gavn af rigelige mængder Revolyt rehydreringsvæske (fås på apoteket). Du kan også selv lave en blanding, som består af:

  • 1 l kogt vand 
  • 8 teskefulde sukker 
  • 1 teskefuld salt 
  • saften fra 2 appelsiner. 

Medicinsk behandling af diaré

Medicinsk behandling af diaré består af 

  • probiotika 
  • obstipantia 
  • antibiotika 

Probiotika

Probiotika er levende mikroorganismer i form af bakterier og svampe, der kan tænkes at genskabe tarmens mikroflora. Der findes flere præparater på markedet som fx Paraghurt og Idoform. Effekten mod diaré er omdiskuteret, men et nyt Cochrane studie* konkluderer, at probiotika – sammen med væskeindtag – kan reducere varigheden af akut diaré uden at give bivirkninger. Det er dog stadig uafklaret, hvilke probiotika, der virker, i hvilke doser, og mod hvilken type diaré. Der findes nemlig mere end 20 vira, bakterier og parasitter, som kan give diaré.

Obstipantia

Obstipantia er en gruppe af medicin, som hæmmer tarmbevægelserne og derfor virker stoppende. Du kan bruge medicinen, hvis du har diaré uden større ubehag som feber, kvalme, svimmelhed mv. Du skal ikke bruge den, hvis du har diaré med feber og/eller har blod i afføringen. 

Du kan købe medicinen på apoteket uden recept. Imodium, Imolope og Propiden er de mest brugte obstipantia. De indeholder stoffet loperamid, som du ikke må få, hvis du er gravid. Børn under 15 år må heller ikke få loperamid uden lægens anvisning. 

Der findes desuden et kombinationsmiddel på markedet, som indeholder loperamid og simeticon (Imodium Plus). Udover loperamids stoppende effekt, forventes midlet også at have en dæmpende effekt på luft i maven, som ofte opstår i forbindelse med akut diaré. To undersøgelser udført i Mexico i 1993-1994 har vist, at loperamid/simeticon hjælper lidt bedre end loperamid alene mod luft i maven ved akut diaré. De to undersøgelse har dog ikke entydigt kunnet vise, at loperamid/simeticon stopper diareen hurtigere end loperamid alene. Der mangler derfor flere undersøgelser, før man kan konkludere at loperamid/simeticon har en bedre effekt end medicin som kun indeholder loperamid. 

Ved akut diare anbefales du derfor at bruge medicin indeholdende loperamid med mindre du plages af megen luft i maven. Hvis det er tilfældet kan du forsøge med loperamid/simeticon.

Antibiotika

Antibiotika anvendes kun hvis diaréen skyldes bakterier. Din læge kan overveje at behandle dig med antibiotika, hvis du derudover:

  • har diaré med feber og/eller blod i afføringen 
  • har en alvorlig hjertekarsygdom 
  • har en sygdom, som påvirker dit immunsystem 
  • har en inflammatorisk tarmsygdom 
  • er over 65 år.

Hvornår skal jeg søge læge?

Som voksen skal du søge læge:hvis du har diaré mere end en uge hvis du både kaster op, har diaré og feber i mere end 2 døgn hvis der er blod i afføringen hvis du har høj feber hvis du føler dig meget sløv og omtåget hvis du har mistanke om madforgiftning hvis du har diaré efter et ophold i udlandet. Børn skal til lægen:hvis diaréen varer mere end 2 døgn, og barnet ikke vil drikkehvis der er blod i afføringen hvis barnet er under 6 måneder hvis barnet har høj feber hvis barnet er sløvt hvis barnet har meget ondt i mavenhvis der er mistanke om madforgiftning. 

Lægen kan sende afføringsprøver til undersøgelse for at finde ud af, om de indeholder sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Kan jeg undgå diaré?

Akut diaré smitter let, og man bør derfor holde god hygiejne For eksempel er det altid vigtig at vaske hænder efter toiletbesøg, og det er også vigtigt ikke at bruge samme køkkenredskaber til kød og grøntsager, uden at de først vaskes grundig.

Du kan reducere risikoen for at få akut diaré under ophold i udlandet, ved at følge det klassiske råd: ”Kog det, steg det, skræl det eller glem det!”. Derudover kan du forsøge at undgå fødevarer som er fremstillet ud fra æg, mælk eller ukogt vand (inkl. isterninger).

Seneste artikler