Bivirkninger – Alle dine generelle spørgsmål besvaret


Dame kigger på glas med medicin

Bivirkninger er alle de uønskede virkninger, medicin har. Det vil sige det ubehag, du kan risikere, hvis du tager medicin. Alle symptomer, du mærker, når du tager medicin, kan være bivirkninger. Men de kan ligeså vel være et led i din sygdom. Nogle gange kan det selv for læger være svært at afgøre, hvad der er hvad.

Hvad er de mest almindelige bivirkninger?

De mest almindelige bivirkninger er:

  • udslæt 
  • kvalme 
  • svimmelhed 
  • sløvhed. 

Men det kan også være fx:

  • hjertebanken 
  • åndenød 
  • mavesmerter 
  • opkastninger 
  • hovedpine 
  • livstruende symptomer som mavesår, risiko for blødning og påvirkning af knoglemarv. 

En anden bivirkning kan være påvirkning af lever og nyre. Det kan du dog ikke altid mærke. Men din læge kan måle det ved at tage en blodprøve.

Hvad giver bivirkninger?

Herunder kan du læse om bivirkninger i forbindelse med naturlægemidler og vitaminpiller. Du kan også læse om de forholdsregler, du kan tage inden du begynder på en ny medicin, og hvad der kan ske, hvis du tager flere slags medicin på samme tid.

Får jeg bivirkninger af naturlægemidler?

Generelt set har naturlægemidler få og ikke alvorlige bivirkninger. Men da der altid kan opstå uventede bivirkninger ved al medicin, kan du ikke være 100% sikker. Der er tilfælde, hvor du skal passe på. Naturlægemidler som indeholder Perikum (mod tristhed) påvirker en del anden medicin på en uheldig måde. Derfor skal du ikke bruge det uden din læges accept. 

Kan vitaminpiller påvirke medicin?

Ja, medicinens virkninger og bivirkninger kan blive formindsket og forstærket, hvis du fx tager stærke mineraler som jern eller magnesium eller tager kalk sammen med medicin.

Hvad skal jeg tænke på, når jeg begynder på en ny slags medicin?

Skal du have ny medicin så overvej sammen med din læge, om medicinens gode virkninger opvejer bivirkningerne. Det kan være en svær afgørelse, for lægen kan nemlig ikke altid vide, om en bestemt medicin giver dig bivirkninger. Derfor må I sammen finde ud af, om du kan acceptere bivirkningerne, eller om du skal prøve et andet præparat. Der vil nemlig ofte være alternativer, som du måske bedre kan tåle. 

Hvad sker der, hvis jeg tager flere forskellige slags medicin på samme tid?

I mange tilfælde påvirker de ikke hinanden. Men det sker også, at én slags medicin kan forstærke eller svække virkninger og bivirkninger hos en anden slags medicin. Det hedder en interaktion. Risikoen for interaktioner kan du læse om på indlægssedlen.

Det er derfor vigtigt, at du fortæller din læge og apoteket, om du tager medicin i forvejen, inden du begynder at tage ny medicin. Det gælder al slags medicin, også hvis det drejer sig om naturlægemidler eller håndkøbsmedicin.

Du kan finde ud af, om der er risiko for interaktioner ved den medicin du tager på www.medicinkombination.dk.

Får jeg alle bivirkninger?

Der er en vis risiko for, at du får de mest almindelige bivirkninger. Vi kender nemlig de almindelige bivirkninger, fordi forskere har fulgt et stort antal mennesker, som har testet medicinen. En bivirkning er: 

  • meget almindelige, hvis flere end 10 % af patienterne i behandling med medicinen får den. 
  • almindelig, hvis mere end 1 – 10 % af patienterne i behandling med medicinen får den.
  • ikke almindelig, hvis 0,1 – 1 % af patienterne i behandling får den.
  • sjælden, hvis mindre end 0,01 – 0,1 % af patienterne i behandling får den. 
  • meget sjælden, hvis den kun er beskrevet i enkelte tilfælde (færre end 0,01 %). 

De sjældne bivirkninger er ofte de alvorlige. Så i langt de fleste tilfælde er risikoen for at få alvorlige bivirkninger minimal.

Får jeg flere bivirkninger, når jeg bliver ældre? 

Ja, ældre mennesker får flere bivirkninger end yngre for hver slags medicin. Det skyldes, at deres lever og nyrer ikke fungerer så godt som hos yngre mennesker, og derfor ikke er så gode til at udskille medicinen igen. Ældre mennesker tager ofte også mere medicin end yngre. Og da al medicin har en risiko for bivirkninger, er ældre mennesker mere udsatte for bivirkninger.

Bivirkninger – skal jeg acceptere dem?

Det afhænger af, hvad du får behandling for. Ved lette sygdomme bør du ikke acceptere ret mange eller alvorlige bivirkninger. Det vil sige i de tilfælde, hvor sygdommene ikke er livstruende eller på anden måde griber alvorligt ind i din hverdag. Ved alvorlige sygdomme, som kræver meget medicin, må du acceptere flere og alvorligere bivirkninger. Fx må en kræftpatient acceptere flere bivirkninger ved sin behandling end en kvinde, der tager p-piller.

Selv om bivirkninger kan være ubehagelige, er det vigtigt, at du ikke overvurderer dem og stopper en behandling, som ellers kan være god. Sammen med din læge skal du derfor altid vurdere, hvor godt medicinen virker i forhold til, hvor mange bivirkninger den giver. Du skal også være opmærksom på den risiko, du løber ved at undlade behandlingen for ikke at få bivirkninger.

Får jeg så mange bivirkninger, hvis jeg tager stærk medicin? 

Jo kraftigere en virkning medicinen har, jo flere og alvorligere bivirkninger har den som regel også. Det er dog kun en lille del af befolkningen, som får de alvorlige bivirkninger.

Undgå bivirkninger

Du kan gøre meget for at undgå, at du får mange og alvorlige bivirkninger. For det første er det mest sikkert kun at tage medicin, når der er en stor chance for, at medicinens virkning er større end de mulige bivirkninger. For det andet skal du tale med din læge om, hvor almindelige og alvorlige bivirkninger du kan komme ud for, så du kan være opmærksom på dem.

Al medicin har dog en risiko for bivirkninger. Men ved mange behandlinger er det kun få mennesker, som reelt får bivirkninger. Det vil sige, at de fleste mennesker slet ikke får bivirkningerne, og hvis de gør, er det oftest kun meget få og lette bivirkninger.

De fleste bivirkninger kommer desuden i begyndelsen af en behandling. Så du får sjældent bivirkninger, hvis du har kunne tåle en behandling i flere måneder. Det sker dog, at bivirkninger kommer efter flere års behandling. Får du problemer med bivirkninger, kan din læge hjælpe dig med at finde en ny behandling.

Medicinforbrug – Hvor meget medicin må jeg bruge?

Al den medicin, du bruger, påvirker din krop, selv om du ikke altid kan se eller mærke det. Derfor skal du altid overveje, om du har behov for medicin for ikke at udsætte dig selv for en unødvendig risiko. 

Medicinen kan have en synlig og positiv virkning, som fx at få udslæt på huden til at forsvinde. Men den kan også have en synlig negativ virkning, der kan gøre problemet værre. Det kan skyldes, at medicinen fx indeholder stoffer, netop du er overfølsom overfor. Andre gange sker virkningen inde i cellerne i din krop. Det betyder, at du ikke kan se virkningen direkte. Her kan du både opleve, at medicinen virker som den skal, og at den gør det modsatte.

Er det nødvendigt at læse indlægssedlen?

Ja, det er det, selv om den kan være lang og svær at forstå. Indlægssedlen indeholder nemlig vigtige oplysninger. En indlægsseddel skal give dig information om: 

  • Hvilke stoffer medicinen indeholder. 
  • Hvordan medicinen virker. 
  • Eventuelle advarsler du skal være opmærksom på. 
  • Hvilken dosis du skal tage. 
  • Hvilke bivirkninger du kan risikere. 
  • Hvordan du skal opbevare medicinen. 

Det er nødvendig information for, at du kan bruge medicinen rigtig. Du skal dog altid følge din læges anvisning, hvis han har anbefalet en anden dosis end indlægssedlen.   

På hjemmesiden www.indlaegsseddel.dk kan man se indlægssedlerne for al godkendt medicin i Danmark. Den version, der ligger på hjemmesiden er til enhver tid opdateret, så der kan være mindre forskelle til den version, der ligger i selve pakningen.

Krav til en indlægsseddel

Kravene til, hvad der skal stå i en indlægsseddel, er formuleret i en bekendtgørelse, som er udarbejdet af myndighederne. Så selv om indlægssedlerne kan være uoverskuelige, lever de op til lovens krav. Mange mennesker bliver dog lidt bekymrede over de forskellige bivirkninger.

Ud over lovkravet er det også medicinfirmaernes sikkerhed. De kan henvise til indlægssedlen, hvis du lægger sag an mod dem. De kan således sige, at de har oplyst dig om risikoen på forhånd, hvis du får bivirkninger.

Indberet bivirkninger

Under en behandling oplever nogle medicinbrugere bivirkninger, der ikke står på medicinens indlægsseddel eller som føles alvorlige. I en sådan situation kan du som patient være med til at forbedre informationen ved at sikre, at bivirkningen bliver meddelt Lægemiddelstyrelsen.

Det kan du gøre enten ved at kontakte lægen,  eller apoteket, eller ved selv at indberette bivirkningen. Lægen har pligt til at indberette bivirkninger og kan supplere med informationer fra journalen, som kan hjælpe Lægemiddelstyrelsen til at vurdere bivirkningen. Formålet med at indberette bivirkninger er at gøre patientsikkerheden høj fremover. 

Man regner med, at der indberettes meget få bivirkninger efter en ny medicin er kommet på markedet. Måske  blot nogle få % af alle de bivirkninger, der reelt er. Det er derfor vigtigt at du tager kontakt til din læge, hvis du oplever bivirkninger, der ikke står i indlægssedlen. 

Der kan være situationer, hvor man ikke ønsker at gå til lægen. En lov fra 1. juli 2003 gør det derfor også muligt for patienter eller pårørende selv at indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen. Dette kan gøres på www.meldenbivirkning.dk.  Apoteket kan også gøre det sammen med dig eller dine pårørende, eller give vejledning efter behov.
 
Du kan også deltage i Lægemiddelstyrelsens debatforum på nettet, hvor du blandt andet kan diskutere indberetning af bivirkninger ved medicin.

Mange slags medicin kan være en dårlig cocktail

Mange sygdomme behandles med medicin, og vi stiller os tit ikke tilfredse, før vi har en recept i hånden, når vi har været hos lægen. De fleste af os kommer derfor ud for at skulle bruge flere slags medicin på én gang.

Behandling med flere end 2-3 slags medicin på én gang – også kaldet polyfarmaci – kan være både godt og skidt. Som medicinbruger kan du selv være med til at sikre, at behandlingen ikke ender med, at du bliver mere syg, end du var i forvejen. Nedenfor kan du læse hvordan.

Poly-farmaci – nyttig, unødvendig eller skadelig? 

Medicin giver os heldigvis rigtig mange behandlingsmuligheder. Og hvis en behandling med flere slags medicin virker, kan det være den helt rigtige løsning. Mange kroniske sygdomme, som hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og astma, behandles bedst med flere forskellig slags medicin på én gang – fx en forebyggende medicin og medicin til akut brug. Men der kan også være ulemper ved en behandling med flere slags medicin på én gang.

Der kan ske en unødvendig eller skadelig polyfarmaci, hvis ikke du selv, apoteket og lægen har det fulde overblik over, hvordan medicinen skal bruges, hvordan den skal tages og ikke mindst, hvornår du skal stoppe med at tage den igen. Brug af mange slags medicin på én gang øger nemlig risikoen for at tage medicinen forkert eller for længe. Samtidig er der større risiko for bivirkninger og interaktioner mellem de forskellige lægemidler.

En interaktion vil sige, at én slags medicin kan forstærke eller svække virkninger og bivirkninger hos en anden slags medicin.

Når 2 + 2 er 5? 

Kroppen er et biologisk system, der gør med medicinen, som den vil, uden at vi helt kan kontrollere det. Man kan sige, at i kroppen er to plus to ikke altid fire, men måske tre eller fem. Med andre ord kan medicinen få større eller mindre virkning, end man ønsker, når der er mere end ét virksomt stof til stede i kroppen.

Nogle gange kan det være nyttigt og give en større virkning af en mindre mængde medicin, som fx ved astma og visse hjerte-kar sygdomme. Andre gange kan der opstå uheldige og uønskede bivirkninger og interaktioner. 

For selv om medicin er undersøgt meget grundigt, inden det kommer på markedet, er det stadig en lidt anden situation, når vi bruger det i vores hverdag. Vi spiser mad, drikker alkohol, henter hovedpinepiller i kiosken og tager vitaminpiller og naturmedicin, som i nogle tilfælde kan påvirke virkningen af receptpligtig medicin.

Hvis der er flere virksomme lægemiddelstoffer til stede i kroppen, kan hvert stof i visse tilfælde påvirke andre, så de får større, mindre eller slet ingen virkning. Få hjælp hos lægen eller på apoteket, til at undersøge, hvordan din medicin bedst kan passes ind i din hverdag. Det giver det bedste resultat.

Ældre størst risiko 

Ældre mennesker er den gruppe, som har større risiko for, at få piller “galt i systemet”. Det skyldes flere ting. Statistikken siger, at jo ældre vi bliver, desto flere forskellige lægemidler bruger vi, og når man bruger flere slags medicin, er der større risiko for bivirkninger og interaktioner. Derudover viser undersøgelser, at dobbelt så mange tager deres medicin på en uheldig måde, når de får fire eller flere lægemidler på én gang, frem for kun et eller to. 

Risikoen for at tage sin medicin forkert bliver altså større, jo mere medicin man får, og det bliver også sværere at tage medicinen på de rigtige tidspunkter. Skal den tages forskudt fra eller til maden, sammen med et glas mælk eller en halv time før, jeg går i byen? På én gang eller i flere doser i løbet af dagen? For slet ikke at tale om, hvor længe man skal blive ved at tage medicinen – 1 uge, et par måneder eller 2 år? Alt det betyder noget for, at medicinen kan virke rigtigt og ikke gøre mere skade end gavn.

Hvornår skal du stoppe? 

Så vidt muligt er det også vigtigt at aftale med lægen, hvor længe du skal tage medicinen, så du undgår at fortsætte behandlingen ud over den aftalte periode. Noget medicin skal bruges resten af livet, mens andet kun skal bruges i en periode, hvorefter behandlingen skal stoppes, ændres, afløses af en anden eller suppleres med ny medicin.

Sovemedicin og medicin mod depression er eksempler på medicin, der i nogle tilfælde kun bør bruges i en kortere periode. Hvis det sker over længere tid, kan behandling af søvnproblemer med medicin risikere at blive en dårlig vane, så kroppens naturlige søvnmønster bliver brudt. Og en depression kan i nogle tilfælde behandles på 6-12 måneder, hvorefter man bør vurdere, om behandlingen virker, om den skal fortsætte, stoppe eller afløses af en ny behandling. 

Foruden at det koster penge, er et af problemerne ved at fortsætte en behandling for længe, at du eller dine pårørende måske senere får noget andet medicin, der virker for den samme sygdom. At blive behandlet med både ny medicin og  medicin, man er startet på tidligere, kan være meget uheldigt og skadeligt.

Det sker ikke sjældent, at fx ældre bliver indlagt på grund af, at de har brugt medicinen forkert. Hvis man fx får dobbelt-dosis af sin diabetesmedicin, kan blodsukkeret blive faretruende lavt, og man kan blive meget dårlig.

Du kan undgå unødvendig medicin-mix 

Du kan selv være med til at undgå unødvendig eller skadelig behandling med den medicin, som du eller dine pårørende får. Hvis du bruger flere slags medicin er chancen for at få den rigtige på det rigtige tidspunkt, og til den rigtige pris størst, når du regelmæsssigt sørger for at tale med dit apotek og din læge, om den medcin du får.

  • Tag din medicin, sådan som du har aftalt med lægen eller apoteket. Når du selv ændrer på den daglige dosis, kan du forværre sygdommen eller få flere bivirkninger eller interaktioner. 
  • Vær opmærksom, når du får ny medicin. Hvordan virker den med det, du får fra hospitalet, andre læger eller i håndkøb? Hvad er det virksomme stof? Få apoteket til at tjekke, at du ikke får den samme medicin i forvejen under et andet navn. 
  • Brug din egen læge frem for mange forskellige læger. 
  • Efter sygehusophold: Sørg for at lægen eller farmaceuten på apoteket tjekker, at ny medicin passer med eller kan erstatte den, du plejer at få. 
  • Fortæl lægen og apoteket, hvis du får medicin fra en anden læge, eller spiser håndkøbs- eller natur-medicin fra apoteket, materialister eller kiosker. Husk, at det er medicin, selv om du ikke har fået det på recept af lægen.

Seneste artikler