Behandling af adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD)


Hvad er adfærdsforstyrrelser ved demens?

Under en samlet betegnelse kalder man adfærdsforstyrrelser ved demens og psykiske symptomer for BPSD. BPSD kommer af det engelske “behavioral and psychological symptoms of dementia” (adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer ved demens). BPSD er svær at skelne fra delir, men kan opdeles i emotionelle, adfærdsmæssige og psykiske symptomer.

Næsten alle demente oplever i perioder svære lidelser som angst, frustration, vrede og tristhed. Lidelserne er ofte en følge af de for patienten uforståelige nederlag og reaktioner fra andre menneskers side. Adfærdsproblemer som råben og rastløshed beskrives derimod oftest af de pårørende og giver ikke den demente personlige kvaler. Adfærdsproblemer ses oftest i de sene stadier af en demenssygdom og kan være tegn på, at de sociale eller plejefaglige rammer ikke opfylder den dementes behov. Hallucinationer, mistolkning og vrangforestillinger er derimod relativt vedvarende og afhænger ikke af ydre omstændigheder. 

Hvordan behandles adfærdsforstyrrelser ved demens?

Adfærdsforstyrrelser ved demens kan behandles ved pleje og omsorg (opfyldelse af ydre behov) eller med medicin.

Ved symptomer som uro, råbende adfærd, nattestøj mm. bør medicin af typen antipsykotika ikke bruges. Her er det bedre at være opmærksom på, om patientens behov om et passende bo-tilbud, praktisk hjælp og medmenneskelig kontakt er opfyldt. 

Forvirring og konfusion af mere forbigående art kaldes delir og omtales særskilt. Det skyldes, at behandlingen ikke er den samme.

Medicin til adfærdsforstyrrelser ved demens

Antipsykotika

Antipsykotika virker mod demens-symptomer som:

  • Hallucinationer 
  • Vrangforestillinger.

Dosis bør være langt lavere hos ældre end hos yngre mennesker, og virkningen bør undersøges allerede efter få uger. Bedst dokumenteret er de nye antipsykotika som risperidon (fx Risperidal) og olanzapin (fx Zyprexa), der har vist at halvere forekomsten af symptomerne ved urolig adfærd ved demens. 

Antidepressiva

Antidepressiva af typen SSRI (Selektive Serotonin Reuptake Inhibitors) kan bruges ved symptomer som:

  • Depression
  • Angst
  • Tristhed
  • Irritabilitet.

Antidepressiva kan også bruges, selvom symptomerne ikke opfylder kriterierne for egentlig depressionssygdom. Ældre medicin af typen tricykliske antidepressiva bør ikke bruges.

Startdosis af et SSRÍ til ældre demente bør være halv så stor som til andre voksne, fx 5-10 mg citalopram (fx Akarin) eller 25-50 mg sertralin (fx Zoloft). Dosis kan stige til en normal voksendosis, hvis der ikke er nogen respons efter et par uger. 

Anden medicin

Demente bør som udgangspunkt ikke få benzodiazepiner. I praksis får nogle demente dem dog alligevel mod søvnløshed, angst og uro. I så fald bør dosis være så lille som muligt, og behandlingsvarigheden så kort som muligt.

Epilepsimedicin, som carbamazepin (fx Karbamazepin og Tegretol) og valproat (fx Delepsine og Deprakine), bør som udgangspunkt ikke bruges ved urolige demente.

Vær opmærksom på bivirkninger

Medicinen kan som meget anden medicin have nogle ubehagelige bivirkninger. 

Antipsykotika

Antipsykotika mindsker personens fysisk formåen og initiativ. Både virkning og bivirkninger af medicinen kan dog være både dage og uger om at vise sig. Almindelige bivirkninger ved antipsykotika er: 

  • Sløvhed 
  • Faldtendens 
  • Langsomme, stive bevægelser (kommer langsomt snigende og er særlig lumsk).

Sløvhed, øget tildens til at falde og bevægeforstyrrelser kan være meget ubehagelige, især hos ældre mennesker. Derfor er det vigtigt kun at bruge den højst nødvendige mængde medicin i så kort tid som muligt. 

Behandling med antipsykotika over nogle måneder kan også øge risikoen for blodpropper i hjernen (apopleksi) og dødsfald. Det er dokumenteret for risperidon (fx Risperdal) og olanzapin (fx Zyprexa). Risikoen er formodentlig endnu større hvis den ældre samtidigt får benzodiazepiner.

Læs mere om bivirkninger ved antipsykotika. 

SSRI

Den alvorligste bivirkning af de moderne antidepressiva – SSRI’erne er, at de kan sænke kroppens indhold af natrium, som er et meget vigtigt mineral. Dette kan medføre delir. 

Læs om de øvrige bivirkninger af SSRI.

Benzodiazepiner

Medicin af typen benzodiazepiner eller sovemidler virker sløvende. Personer med adfærdsproblemer eller demens bør generelt ikke bruge dem. 

Aftal dato for opfølgning og stop for behandling

Den praktiserende læge bør jævnligt møde den demente og revurdere grundlaget for medicinen. Det bør også ske, selv om behandlingen fx er startet på hospitalet. Derudover bør lægen fastsætte en dato for, hvornår behandlingen bør stoppe. Den bør almindeligvis ikke vare længere end højst 2-4 uger.

Hvad kan pårørende selv gøre?

Som pårørende er der mange ting, man kan gøre for at lette hverdagen med og for den demente. Bl.a. kan forskellige situationer med meget støj og mange mennekser gøre den demente utryg. Tal med lægen og specialisten om, hvilke muligheder, der er for at give familien og den demente de bedst mulige rammer.

Seneste artikler