Astma og rygerlunger – medicin og andet fakta


Medicin mod astma og rygerlunger (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) virker på flere måder. Den ene type, steroider, virker generelt længere og forebygger, mens den anden type, beta 2-agonister, virker akut ved anfald. Beta 2-agonister udvider luftvejene, så det hurtigt bliver lettere at trække vejret.

Begge typer medicin er vigtige for personer med astma. Du har gode muligheder for at leve et normalt liv med astma, hvis du bruger medicinen på den rigtige måde.

Medicin via spray (inhalator) virker bedre end tabletter. Det skyldes, at du inhalerer medicinen direkte ned i lungerne, hvor din astma giver problemer. Som sidegevinst får du desuden færre bivirkninger. 

Det er vigtigt, at du bruger inhalatoren rigtigt for at få den bedste virkning af medicinen. Du bør derfor jævnligt få checket din inhalationsteknik hos din læge eller på dit apotek. Her kan du også få rådgivning om forskellige hjælpemidler, der gør det lettere for dig at inhalere medicinen på den rigtige måde.

Vær i øvrigt opmærksom på, at du skal synke en del af de tabletter, der fortrinsvis anvendes ved KOL. Hvis du tygger eller knuser tabletterne, vil de ikke virke optimalt. Samtidig stiger risikoen for bivirkninger. 

Medicinen virker ikke lige godt på astma og KOL. (Læs mere under de enkelte beskrivelser.)

Forebyggende medicin:

  • Inhalationssteroider (spray og pulver til inhalation) 
  • Systemiske steroider (tabletter) 
  • Leukotrien-receptor antagonister (tabletter og tyggetabletter).

Medicin, som udvider luftvejene 

  • Korttidsvirkende beta 2-agonister (spray og pulver til inhalation) 
  • Langtidsvirkende beta 2-agonister (Tabletter, spray og pulver) 
  • Antikolinergika (spray og pulver til inhalation) 
  • Teofyllin (tabletter og depottabletter).

Anden medicin (slimløsnende midler):

  • Mukolytika (depottabletter og brusetabletter).

Endelig findes der kombinationspræparater til inhalation, som indeholder 2 forskellige stoffer; fx et forebyggende stof og et stof som udvider luftvejene.

Forebyggende medicin

Inhalationssteroider (spray eller pulver)

Den foretrukne medicin til forebyggelse af astma er steroider. Inhalationssteroider hæmmer den kroniske betændelsestilstand i luftvejene, så slimhinden hæver mindre.

De fleste astmatikere har brug for inhalationssteroid, fordi det har en god effekt på symptomerne og er med til at opretholde en normal lungefunktion på længere sigt.

Til gengæld vil du kun sjældent få ordineret inhalationssteroid til behandling af KOL, fordi det kun har meget lille effekt på symptomerne, og ikke bremser det tab af lungefunktionen, som sker ved KOL.

Du skal oftest tage inhalationssteroider 2 gange om dagen.

Du kan få inhalationssteroider under navnene:

  • Aerobec
  • Asmanex
  • Beclomet
  • Flixotide
  • Miflonide
  • Pulairmax
  • Pulmicort 
  • Spirocort. 

De aktive indholdsstoffer hedder beclometason, mometason, fluticason og budesonid. Alle stofferne er binyrebarkhormoner (Farvekoden på medicinen er brun/rød). De virker alle sammen lige godt, men der kan være forskelle i prisen. Du og din læge bør vælge den inhalator, der passer bedst til dig.

Bivirkninger

Det giver sjældent alvorlige bivirkninger at inhalere steroider. Men det er almindeligt, hvis du bliver hæs og får svamp i munden. For at undgå svampeinfektioner kan du skylle munden med vand eller børste tænder, hver gang du har inhaleret medicinen.

Nye undersøgelser viser desuden, at du har større risiko for at udvikle knogleskørhed, hvis du har brugt astmaspray med en høj dosis af binyrebarkhormon gennem mange år (op mod 30 år). Knogleskørhed opstår normalt hyppigst hos kvinder efter overgangsalderen, og et langvarigt forbrug af binyrebarkhormon kan altså øge risikoen yderligere.

Du skal imidlertid ikke bare stoppe med at bruge din inhalator-medicin, da den er vigtig for at forebygge generne ved din astma. Men det er naturligvis vigtigt, at du ikke får større doser end nødvendigt, og det bør du løbende følge op på sammen med din læge.

Inhalationssteroider virker ikke så effektivt på KOL som på astma. Hvis du får inhalationsteroid i behandlingen af din KOL, bør du i samarbejde med din læge overveje, om effekten af medicinen er god nok i forhold til den øgede risiko for at udvikle knogleskørhed.

Knogleskørhed kan du forebygge ved at få både motion, tilstrækkelig med kalk og evt. ekstra tilskud af D-vitamin.

Systemiske steroider (tabletter)

Systemiske steroider er tabletter med steroid, som man i sjældne tilfælde bruger til astma og KOL. Medicinen findes bl.a. under navnene Prednison og Prednisolon.

Behandling med systemisk steroid kan være nødvendig, hvis din sygdom er svær at behandle, eller hvis du er blevet indlagt pga. et anfald af astma eller KOL. Ofte gives medicinen i kortere perioder, indtil sygdommen er stabil igen.

“Systemisk” betyder, at medicinen skal optages gennem maven, før den når ud i blodet og videre ud til lungevævet. Ligesom inhalationssteroider påvirker systemiske steroider slimhinden i lungevævet. Her hindrer stofferne betændelsen i slimhinden.

Du skal tage medicinen sammen med inhalations-steroider.

Steroider i tabletform giver flere alvorlige bivirkninger end inhalationssteroid. Der er derfor kun sjældent grund til at bruge dem. Vi mangler stadig viden om, hvorvidt knoglevæksten evt. kan blive påvirket af behandling med høje doser over længere tid.

Bivirkninger ved systemiske steroider på kort sigt:

  • De fleste tager på i vægt 
  • Du bliver hyppigt opstemt 
  • Enkelte bliver deprimerede 
  • Behovet for insulin kan blive større, hvis du har sukkersyge 
  • Du kan have svært ved at sove, hvis du tager større doser.

Bivirkninger ved længere tids behandling:

  • Huden kan blive skrøbelig og tynd
  • Fedtfordelingen på kroppen kan ændre sig, og der kan komme væskesamlinger (typisk med mere fylde omkring hofter, lår, ansigt, nakke og mave)
  • Der kan komme hårvækst i ansigtet
  • Du kan få tendens til blå mærker
  • Knoglernes indhold af kalk og dermed deres styrke sættes ned (større risiko for knogleskørhed og knoglebrud).

Du kan selv gøre noget for at undgå bivirkninger ved langtidsbehandling. Brug en god beskyttende hudcreme for at forebygge, at din hud tager skade. Tal med lægen om evt. tilskud af kalktabletter, eller sørg for, at du får nok kalk gennem kosten.

Leukotrien-receptorantagonister (tabletter og tyggetabletter)

I gruppen af leukotrien-receptorantagonister findes medicinen Singulair med det virksomme stof montelukast. Medicinen forebygger kun astma og har ingen virkning på KOL.

Leukotrien-receptorantagonister hæmmer nogle af de stoffer, der får slimhinden i luftvejene til at hæve og danne slim. På den måde forbedrer medicinen din vejrtrækning, hvis du har astma. Medicinen fås som tabletter eller tyggetabletter, du oftest skal tage ved sengetid. (Tyggetabletterne kan virke dårligere, hvis du tager dem sammen med mad. Derfor skal du vente en til to timer efter det seneste måltid.)

Singulair ordinerer lægen kun, hvis anden astma-medicin som steroider og beta 2-agonister ikke er nok til at forebygge astma-anfald. Det vil sige, at du skal tage medicinen i kombination med anden medicin.

Bivirkninger

Medicinen er meget dyr, men har sjældent bivirkninger. Du kan dog få mavesmerter, hovedpine, feber, hoste, influenzaligendende symptomer og føle dig svimmel. Desuden ses udslæt, diarré og fordøjelsesbesvær.

Medicin, som udvider luftvejene

Korttidsvirkende beta 2-agonister (spray og pulver til lungerne)

Airomir, Berotec, Bricanyl, Buventol, Salbutamol, Salbuvent, Terbasmin, Terbutalin og Ventoline er alle korttidsvirkende beta 2-agonister (Farvekoden på medicinen er blå).

Medicinen får musklerne i luftvejene til at slappe af næsten lige med det samme. Det gør, at du bedre kan trække vejret. Medicinen er derfor velegnet, når du får et akut astma-anfald, eller hvis du anstrenger dig fysisk.

Har du astma, skal du med andre ord tage denne medicin efter behov og ikke efter et fast skema. Ved KOL virker medicinen bedst, hvis du tager en fast dosis efter aftale med lægen.

Bivirkninger

Tager du medicinen ved hjælp af spray i de aftalte doser, er riskoen for bivirkninger lav. Du kan dog blive irriteret i mund og svælg, men det hjælper, hvis du skyller munden efter en inhalation.

Langtidsvirkende beta 2-agonister (tabletter, spray, pulver eller mikstur)

Langtidsvirkende beta 2-agonister findes under navnene Bambec (kun tabletter) og Bricanyl (depottabletter, mikstur og inhalation), der indeholder henholdsvis bambuterol og terbutalin som aktive lægemidler. Salbuvent, Ventoline og Volmax er alle tre med det aktive stof salbutamol.

Du kan få medicin til inhalation under navnene Airmax, Delnil, Foradil og Oxis Turbuhaler. De indeholder medicinen formoterol. Serevent er også medicin til inhalation. Serevent indeholder stoffet salmeterol. Du skal som regel tage langtidsvirkende beta 2-agonister 2 gange dagligt for at holde effekten.

Denne slags medicin virker ved at få musklerne i luftvejene til at slappe af, så du bedre kan trække vejret. Medicinen virker – selv sagt – gennem en længere periode end de tidligere nævnte korttidsvirkende beta2-agonister. Langtidsvirkende beta-2-agonister har også nogen effekt på personer med KOL.

Hvis du har brug for anfaldsmedicin tre til fire gange om ugen, selv om du normalt får inhalationsteroid, så kan du eventuelt have fordel af et ekstra tilskud af denne slags langtidsvirkende beta 2-agonist.

Bivirkninger

Generelt vil du opleve færre bivirkninger, hvis du inhalerer din medicin med direkte adresse til lungerne, frem for at lægemidlet først skal optages gennem din mave. 

Ved inhalation kan du opleve irritation af mund og svælg, men hvis du skyller munden efter hver inhalation, kan det hjælpe.

Hvis du får store doser inhalationsmedicin eller indtager medicinen i form af tabletter eller mikstur kan begge typer beta 2-agonister få dig til at ryste, give indre uro, hjertebanken, øget puls, kvalme, hovedpine, svedudbrud og søvnforstyrrelser.

Kombinationspræparater (pulver)

Lider du af moderat eller svær astma kan du have glæde af en behandling, der kombinerer 2 almindelige slags medicin mod astma. Det er medicin, der både indeholder binyrebarkhormon (inhalationssteroid) og langtidsvirkende beta 2-agonist (se beskrivelse ovenfor). De virksomme stoffer hedder henholdsvis salmeterol/fluticason (Seretide) og formoterol/budesonid (Symbicort).

Du skal kun bruge kombinationspræparaterne, hvis du har astma og i forvejen får en vellykket behandling med langtidsvirkende beta 2-agonist og inhalationssteroid i en bestemt dosis. Prisen på kombinationspræparaterne er billigere, end hvis du skulle købe de forskellige slags medicin hver for sig, men virkningen er fuldstændig den samme.

Hvis du har en svær grad af KOL, kan lægen også ordinere denne type medicin.

Bivirkninger

Du kan blive irriteret i mund og svælg af denne medicin. Den kan også gøre dig hæs, få dig til at ryste, give indre uro, hjertebanken, øget puls, kvalme, hovedpine og søvnforstyrrelser.

Anti-kolinergika (spray og pulver)

Anti-kolinergika ordinerer lægen ofte til KOL-patienter. Kun ganske sjældent bliver medicinen ordineret til astmatikere som supplement til inhalationssteroid og beta 2-agonist.

Anti-kolinergika er medicin, der blokerer den række nerveender, som normalt frigiver stoffet acetylkolin lokalt i lungerne. Acetylkolin medvirker til, at luftvejene trækker sig sammen, så der udløses et anfald. Derfor kan anti-kolinergika hæmme anfald, når du suger medicinen ned i lungerne.

Der findes anti-kolinergika med både kort og lang virketid. Atrovent, der indeholder stoffet ipatropium, virker allerede efter nogle minutter og varer derefter 4-6 timer.

Spiriva, der indeholder tiotropium, er kun godkendt til behandling af KOL. Spiriva virker i 24 timer – og effekten viser sig en halv times tid efter, du har taget medicinen. Derfor skal du kun tage den en gang dagligt.

Bivirkninger

Anti-kolinergika har mundtørhed som bivirkning, og det er ofte meget generende. Spiriva medfører oftere tørhed i munden end Atrovent, og præparatet er desuden en del dyrere. Til gengæld har undersøgelser vist, at Spiriva er lidt bedre end Atrovent, hvis mange forskellige faktorer sammenlignes. Det er derimod ikke lavet undersøgelser som viser, om Spiriva er bedre end andre lægemidler mod KOL.

En kombination af anti-kolinergika og korttidsvirkende beta 2-agonist kan virke forebyggende på KOL-anfald, hvis det ikke er tilstrækkeligt med den ene slags medicin. Medicinen Berodual og Combivent er en sådan kombination. Medicinen bruges kun forebyggende ved rygerlunger, og du skal typisk tage medicin af denne type 3-4 gange om dagen.

Teofyllin (tabletter og depottabletter)

Teofylllin får musklerne i luftvejene til at slappe af, så du bedre kan trække vejret. Teofyllin kan bruges ved KOL, men ofte foretrækkes nogle af de andre midler. Kun yderst sjældent anvendes Teofyllin ved astma.

Du kan få Teofyllin under navnene Nuelin, Pulmo-timelets, Theo-Dur, UniXan samt Teofylamin “Medic”. Medicinen tages som tabletter eller depot-tabletter, som har en længere virkning. 

Bivirkninger

Pas på med at overskride den anbefalede dosis. Bivirkninger som kvalme,opkastning, søvnforstyrrelser, rastløshed, hovedpine, hjertebanken og for lavt blodtryk optræder let.

Desuden skal du være forsigtig, hvis du får anden medicin end teofyllin. Eksempelvis kan lægemidlet cimetidin (mod mavesår) og naturlægemidlet perikon (modløshed/tristhed) ændre virkningen af teofyllin, og du bør derfor altid fortælle det til din læge og på apoteket, hvis du skal have anden medicin.

Anden medicin

Mukolytika – slimløsnende midler (brusetabletter og depottabletter)

Mukolytika har ingen virkning ved astma og bør ikke bruges. Til gengæld kan medicinen muligvis forebygge anfald ved KOL, hvis den tages igennem længere tid. Den virker dog ikke, hvis du har et anfald – kun forebyggende.

Du kan få mukolytika under navnene Granon, Mucolysin og Mucomyst, der alle indeholder stoffet acetyl-cystein. Medicinen gør slimen i luftvejene mere tyndtflydende, så du lettere kan hoste den op.

Seneste artikler