Astma og allergi hos gravide og ammende – Råd og behandling


Har du astma eller høfeber, mens du er gravid eller ammer, bør du tale med lægen om den mest fornuftige behandling.

Kvinder er ofte bekymrede for at tage medicin, når de er gravide eller ammer. Samtidig er nogle læger tilbageholdende med at udskrive medicin på grund af risikoen for fosteret/barnet. Under graviditeten skyldes frygten primært risikoen for, at barnet skal blive misdannet. I forbindelse med amning kan frygten for eksempel gå på risikoen for, at barnet skal udvikle allergiske reaktioner. 

Det er dog sjældent, at børn bliver misdannede på grund af medicin, eller at de bliver påvirkede af medicin gennem modermælken. Omtrent halvdelen af alle gravide danske kvinder bruger mindst én slags receptpligtig medicin under graviditeten. Til sammenligning fødes 15 børn årligt med misdannelser, som skyldes medicin. Ofte er frygten for komplikationer hos det ufødte barn derfor overdrevet. Desuden kan kvinder få sværere ved at blive gravide, hvis deres sygdom ikke bliver behandlet optimalt.

Astma kræver behandling – også under en graviditet

Generelt skal der være en god grund til at tage medicin under en graviditet. Astma er dog en sygdom, som er vigtig at behandle – også under en graviditet. En gravid kvindes lunger skal kunne optage ilt nok til at fostret ikke får iltmangel. Der er også risiko for, at fosteret kan blive påvirket af moderens astma, hvis ikke hun bliver behandlet optimalt, Eventuelle risici for bivirkninger hos barnet, bliver her opvejet af de fordele, der er ved, at kvinden ikke får et astmaanfald under graviditeten. 

Der er klare anbefalinger for, hvilken medicin og i hvilke doser, gravide kvinder med astma bør bruge. Almindeligvis kan man bruge samme medicinske behandling som til ikke-gravide. 

Tal med din læge om den mest fornuftige astma-behandling, hvis du planlægger at blive gravid, eller allerede er det. 

Høfeber kan behandles – også under graviditet og amning

Generelt kan gravide og ammende godt bruge de såkaldt traditionelle antihistaminer. Det skyldes, at de har været på markedet længst, og at der derfor findes en stor viden om dem. De traditionelle antihistaminer bliver også kaldt sløvende, på grund af deres sløvende bivirkning. Når du bruger de ældre antihistaminer, skal du for eksempel være forsigtig med at køre bil. 

I dag – 12 år efter de første nye og ikke-sløvende antihistaminer kom på markedet – bliver nogle af dem også opfattet som sikre at bruge. Gravide og ammende kan blandt disse bruge den ikke-sløvende håndkøbsmedicin med det virksomme stof cetirizin. Stoffet findes blandt andet i håndkøbstabletterne Zyrtec, Cetirizin og Alnok, som ikke har vist sig at give misdannelser hos nyfødte. Spørg din læge eller på apoteket, inden du køber antihistaminer, hvis du er i tvivl om, hvilket stof, din medicin indeholder.

Lokalbehandling af høfeber

Næsespray og øjendråber mod allergi indeholder enten antihistamin, binyrebarkhormon eller såkaldte anti-allergiske stoffer. Gravide og ammende kan normalt bruge de fleste i almindelige doser. Det skyldes, at kun en meget lille del af medicinen eller slet ingen går videre over i blodbanen. Midlerne virker lokalt i næsen eller i øjnene. Et fornuftigt valg kan dog igen være de gamle stoffer, som har været på markedet længst. Årsagen er, at der ikke er beskrevet misdannelser hos børn født af mødre, der har anvendt dem. 

Til gravide gælder det blandt andet øjen- og næsemidler med antazolin og naphazolin, som du også kan få i håndkøb (Antistina-Privin, Sesal) samt de anti-allergiske midler (fx Lomudal, Hexacroman, Lecrolyn eller Tilavist). Desuden kan steroidnæsespray med beclometason og budesonid også bruges, hvis det er dem, du er vant til at bruge.

For flere af de nyere øjen- og næse-midler med antihistamin (Allergodil og Livostin) kan der være en vis usikkerhed om eventuelle langtidsvirkninger, og midlerne bør derfor ikke umiddelbart bruges under graviditet, selv om risikoen for bivirkninger nok er meget lille. 

Det er stort set de samme øjen- og næsemidler, der kan bruges under amning. Igen gælder det, at der er mest erfaring med midler med ældre antihistaminer, kendte steroider eller anti-allergiske stoffer. Det bør fremgå af indlægssedlen om midler kan bruges under amning.

Hvorfor behandler læger ikke gravide med allergi ens? 

Når gravide allergikere taler sammen om deres medicin, kan de opleve, at de har fået forskellige råd hos deres læge om den mest fornuftige behandling af høfebersymptomer. Nogle bliver anbefalet høfebermedicin, og andre bliver frarådet det. Lægens anbefaling bygger på den enkeltes situation, og her er det vigtigt at huske på, at tæthed i næsen for eksempel også kan være en bivirkning af selve graviditeten, og ikke nødvendigvis et tegn på høfeber. En korrekt diagnose hos lægen er derfor vigtig, før du tager høfebermedicin under din graviditet.

Generelle råd om medicin under graviditet
Tal altid med din læge, inden du starter med at tage medicin.Læs indlægssedlen i medicinpakken med anbefalinger til gravide.Undgå så vidt muligt ny medicin, hvor der endnu ikke er erfaring nok om evt. bivirkninger. Undgå medicin de første 3 måneder af graviditeten, hvor risikoen for at skade fosterets organer er størst (eller brug så lidt medicin som muligt). Brug generelt den lavest mulige dosis. Brug så vidt muligt medicin, der virker lokalt i lunger, øjne eller næse og forsøg at undgå eller bruge mindre medicin i tablet- og miksturform.Du kan med fordel tale med lægen om at fordele dosis over to omgange i stedet for éen.Du bør generelt undgå medicin, der indeholder to forskellige slags medicin i det samme produkt eller flere forskellige slags medicin på samme tid. Mht. astmamedicin og øjendråber mod høfeber kan situationen være anderledes.

Amning – medicin påvirker sjældent barnet

Det er sjældent nødvendigt, at kvinder ligefrem stopper med at amme, når de skal have medicin, selv om de fleste typer medicin bliver udskilt via mælken. Det skyldes, at koncentrationen af medicin i mælken oftest er så lav, at det er uden betydning for barnet. Koncentrationen af medicin i mælken afhænger blandt andet af:

  • Den dosis kvinden tager 
  • Hvor lang tid der går, fra kvinden tager medicinen, til hun ammer 
  • Kvindens evne til at udskille medicinen fx gennem nyrerne eller leveren.

Har du astma og har fået astmamedicin under graviditeten, har barnet vænnet sig til det og bliver sjældent generet af det gennem modermælken. Igen gælder det, at du bør tale med lægen om den mest fornuftige behandling, mens du ammer. 

Generelle råd om medicin under amning
Tal altid med din læge inden du starter med at tage medicin.Læs indlægssedlen om anbefalinger til ammende.Brug så vidt muligt medicin, der virker lokalt i lunger, øjne eller næse.Undgå så vidt muligt medicin i tablet- og miksturform (for høfeber og astma læs anbefalingerne i artiklen)Tag medicinen lige efter amningen, så er der mindst mulig medicin i din mælk, næste gang du ammer. Din læge bør udskrive en medicin, der udskilles mindst muligt i modermælken.Din læge bør så vidt muligt udskrive korttidsvirkende medicin. Får du langtidsvirkende medicin, skal du tage den lige før barnets længste soveperiode. Du kan evt. give barnet modermælkserstatning om natten. Kontakt din læge, hvis du oplever, at dit barn får bivirkninger – fx irritabilitet, sløvhed eller nedsat sutteevne.

Seneste artikler