Astma hos børn – Fakta om astma hos børn


Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn. 7-10 % har astma i op til 15 års alderen, og heraf får ca. 80 % sygdommen før 5-års alderen. 20-30 % af alle småbørn får astmatisk bronkitis flere gange, og op mod 30 % af dem, som får astmatisk bronkitis, får senere konstateret astma.

Hos børn under 2-år er årsagen til astmatisk vejrtrækning oftest virusinfektioner og sjældent allergi. Børn over 5-år med astma har ofte allergi – især over for husstøvmider og pelsbærende kæledyr. Hos børn under 5-år, der har astma og behov for fast forebyggende medicin, kan lægen hos op til halvdelen konstatere de samme allergier som hos større børn.

Det er vigtigt, at børn får en effektiv behandling for astma for:

  • at undgå varig skade
  • at undgå at sygdommen udvikler sig
  • at begrænse sygelighed og sygefravær for både børnene og deres forældre 
  • at sikre normal trivsel, udvikling og aktivitetsniveau. 

Forudsætninger for en effektiv behandling af astma er en korrekt diagnose og et kendskab til faktorer, som kan forværre sygdommen. 

Herunder kan du læse om symptomer, test, behandling og kontrol af astma hos børn:

  • Symptomer på astma
  • Symptomer på asmatisk bronkitis
  • Test for allergi ved varige astmasymptomer
  • Behandling af astma
  • Kontrol af astma

Symptomer på astma

Børn med astma har ofte anfald af åndenød med hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste. Børnene kan dog også have kroniske symptomer, som består i:

  • Nedsat aktivitetsniveau 
  • Hoste om natten
  • Langvarig hoste i forbindelse med forkølelser 
  • Hoste/åndenød/hvæsen ved anstrengelse. 

Børn har sjældent astma, hvis hoste er det eneste symptom. I de tilfælde vil lægen overveje andre årsager.

Symptomer på astmatisk bronkitis

Hos børn under 3-års alderen er astmatisk bronkitis karakteriseret ved pibende, hvæsende vejrtrækning i forbindelse med luftvejsinfektion. De fleste børn med astmatisk bronkitis vokser fra symptomerne inden 3-års alderen. Børn har størst chance for at vokse fra astmatisk bronkitis, hvis de kun oplever symptomerne få gange og i mild grad. Børn som oplever symptomerne hyppigt samt i svær grad og/eller har børne-eksem (atopisk eksem) eller høfeber har stor risiko for vedvarende symptomer (= astma). Det gælder især, hvis forældre eller ældre søskende har astma. 

Test for allergi ved varige astmasymptomer

Børn bør blive testet for allergi, hvis de har vedvarende astmasymptomer, der kræver behandling. Det gælder:

  • Alle større børn med astma
  • Småbørn der har svære/vedvarende symptomer og vedvarende behov for at få behandling med inhalationssteroid (medicin som forebygger anfald, og at sygdommen bliver værre)
  • Børn som også har andre allergier.

Man vil ofte bruge en hudpriktest til at kontrollere, om barnet har allergi. Hvis det ikke kan lade sig gøre, eller hvis lægen ikke kan tolke resultatet, kan lægen supplere med en blodprøve, som muligvis kan vise, om barnet er allergisk. Det vil især være relevant at tage en blodprøve på små børn, hvor reaktionen ved priktest ofte er mindre. 

Hos danske børn med astma er det næsten altid relevant at teste for allergi mod:

  • Husstøvmider
  • Hund
  • Kat 
  • Evt. skimmelsvampe 
  • Andre pelsdyr barnet er i kontakt med. 

Der er ingen aldersgrænse for, hvor tidligt man kan teste børn for allergi. Småbørn skal dog ikke testes for allergi, hvis de udelukkende har astmatisk bronkitis med lette symptomer, der kun optræder i perioder.

Behandling af astma

Børn bør få behandling for astma, hvis de har hyppige, svære episoder af astmatisk bronkitis. Det er muligt at behandle astma effektivt og som regel uden bivirkninger. Målet med behandlingen er, at astmabørn får en normal tilværelse med en normal udvikling, et normalt aktivitetsniveau og en normal lungefunktion. 

Det er vigtigt, at en læge stiller diagnosen, og at sygdommen bliver behandlet effektivt for at hindre, at barnet bliver unødigt sygt og at sygdommen bliver værre.

En behandling af astma består både i at fjerne og nedsætte kontakten med skadelige stoffer og at give medicin. En tilfredsstillende astmabehandling kan forebygge de fleste astmaanfald og astmasymptomer både om natten og om dagen samt sikre et normalt fysisk aktivitetsniveau. Et program for behandling af astma bør omfatte, at lægen:

  • Uddanner børn/familier til i fællesskab at tage vare på astmasygdommen og behandlingen 
  • Vurderer og måler graden af astma 
  • Undgår at barnet bliver udsat for risikofaktorer 
  • Udarbejder individuelle planer for:
    – forebyggende langtidsbehandling
    – behandling af anfald
  • Regelmæssigt følger op.

Barnets miljø

Børn med astma bør ikke blive udsat for daglig passiv rygning – eller ryge selv. Børn med allergi bør så vidt muligt undgå kontakt med de stoffer, de har fået bekræftet, at de har allergi overfor. De bør også minimere risikoen for at udvikle andre allergier. Det vil sige, at børnene bør undgå daglig kontakt med pelsdyr.

Husstøvmider lever især i sovemiljøet, hvilket vil sige i madras, dyne, hovedpude og sovedyr. De kan dog også leve i evt. gulvtæppe – især tæt på sengen. Derfor bør du tage følgende forholdsregler, hvis dit barn har astma:

  • Sørg for at der bliver luftet tilstrækkeligt ud 
  • Undgå evt. kilder til fugt i boligen 
  • Vask dyne, pude og rullemadras mindst hver 3. måned (> 55°C) 
  • Vaske barnets sovedyr og lignende.

Hvis effekten ikke er tilstrækkelig, eller hvis barnet i høj grad bliver udsat for husstøvmider fra madrassen, kan du kan evt. prøve at:

  • Anskaffe et madrasbetræk, som lukker de stoffer ude, der fremkalder allergi
  • Erstatte et fast gulvtæppe med en glat vaskbar gulvbelægning.

Der er ingen dokumentation for, at syntetiske dyner og puder, skummadrasser, vandmadrasser, kemisk behandling af madras, specielle støvsugere og luftfiltre virker.

Medicinsk behandling

Den mest effektive behandling med færrest bivirkninger er den såkaldte inhalationsmetode. Det vil sige, at barnet indånder medicinen. Inhalationsmetoden afhænger af barnets alder og udvikling. Det kræver en god og grundig instruktion, uanset hvilken form for behandling du vælger. Lægen bør desuden kontrollere inhalationsteknikken med jævne mellemrum.

Sværhedsgraden af astma varierer meget. Nogle børn har behov for daglig forebyggende behandling med inhalationssteroid (medicin som forebygger anfald, og at sygdommen bliver værre), mens andre kan klare sig med behandling af anfald. Det er tegn på behov for forebyggende behandling, hvis barnet får symptomer på astma om dagen, og det sker mere end 1 gang per uge, eller hvis barnet får symptomer om natten mere end 2 gange per måned.

Det er ofte muligt at behandle astmatisk bronkitis med de såkaldte beta 2-agonister i korte perioder. Beta 2-agonister er medicin, som udvider luftvejene, så det bliver lettere at trække vejret. Medicinen virker bedst, hvis barnet indånder den. 

Inhalationssteroider

Lægen vil ofte begynde behandlingen med inhalationssteroider (medicin som forebygger anfald, og at sygdommen bliver værre), hvis barnet har behov for daglig forebyggende behandling. Dosis af inhalationssteroid afhænger af medicinens art, inhalationsmetoden og sygdommens sværhedsgrad, men ikke af barnets alder. Når astmasygdommen er under kontrol, sætter lægen dosis ned til den lavest mulige dosis, som er effektiv. Samtidig kontrollerer lægen i løbet af 2-3 måneder symptomerne, behovet for medicin mod anfalds og barnets lungefunktion. 

Bivirkninger ved inhalationssteroider

Behandling med inhalationssteroider kan give børn irritation/svampeinfektion i slimhinden i munden. Derfor er det bedst, at de får medicinen, før de får børstet tænder.

Bivirkningerne er ufarlige og forsvinder igen, hvis barnet holder pause med medicinen. Ved langvarig behandling med store doser af inhalationssteroid kan der være en lille risiko for andre bivirkninger, som fx at barnets vækst bliver hæmmet.

Det er dog vigtigt, at du sætter risikoen i forhold til risikoen ved at underbehandle dit barns astma, da astma er en alvorlig sygdom.

Langtidsvirkende b2-agonister og leukotrienreceptorantagonister

I visse tilfælde kan lægen også forsøge en supplere behandlingen med de såkaldte langtidsvirkende b2-agonister (medicin som udvider luftvejene, så det bliver lettere at trække vejret) eller leukotrienreceptorantagonister (medicin som forebygger anfald, og at sygdommen bliver værre), hvis effekten er utilstrækkelig.

Behandling med langtidsvirkende beta 2-agonister eller leukotrienreceptorantagonister kan ikke erstatte behandling med inhalationssteroid. Behandlingen kan dog i nogle tilfælde medføre, at barnet ikke har så stort et behov for steroider, og heller ikke ofte har brug for korttidsvirkende beta 2-agonister.

Leukotrienreceptorantagonister virker på nogle, men ikke på alle børn med astma, og det er ikke muligt på forhånd at vurdere, hvem de har effekt på. Dit barn vil opleve effekten inden for de første dage, hvis behandlingen virker.

Korttidsvirkende beta 2-agonister mod anfald

Alle børn med astma skal have behandling for anfald med korttidsvirkende beta 2-agonister (medicin som udvider luftvejene, så det bliver lettere at trække vejret). Børnene skal have medicinen, når de får symptomer på astma og evt. før sport/gymnastik og lign. 

Hos nogle børn kan det være nødvendigt at supplere med langtidsvirkende beta 2-agonister (medicin som udvider luftvejene, så det bliver lettere at trække vejret), der virker i 8-12 timer. Det gælder især ved astma, som skyldes, at barnet anstrenger sig, og i de tilfælde hvor behandling med almindelige korttidsvirkende beta 2-agonister ikke er tilstrækkeligt.

Kombinationspræparater, som består af inhalationssteroid og langtidsvirkende beta 2-agonist, er ikke den behandling, lægen vil vælge først. Kombinationspræparater er kun beregnet til de børn, som har behov for daglig behandling med både inhalationssteroid og langtidsvirkende beta 2-agonist.

Kontrol af astma

For at opnå en god kontrol af astma, bør barnet komme til regelmæssige kontrolbesøg hos lægen med ca. 3-6 måneders mellemrum. Det gælder også, når astmasygdommen er under kontrol. Ved hvert besøg bør lægen spørge til astmasymptomer, fysisk aktivitetsniveau og behov for medicin mod anfald. Lægen bør også tjekke peakflow-værdier og inhalationsteknikken. At tjekke peakflow-værdier vil sige at lave en simpel undersøgelse af lungefunktionen, hvor barnet puster i et rør og lægen ser, hvor høj hastighed luften får.

Hos børn over 5-år kan det være en god idé, at forældrene fører en astmadagbog (hjemmeregistrering) med af symptomer, medicinforbrug og peak-flow (PEF). Lægen bør revidere/justere planen for behandling med 3-6 måneders interval. 

Det er en specialopgave at behandle børn med svær/kompliceret astma. Derfor vil lægen i hvert tilfælde vurdere, om der er behov for at henvise til en børnelæge, der har specialviden om børn med astma.

Astma er efterhånden en hyppig sygdom blandt børn. Omkring 5 % af alle danske børn lider af astma. Når små børn bliver forkølede, kan nogle af dem få en langvarig hoste. Den følges af en pibende, nærmest hvæsende vejrtrækning. Den form for hoste hedder astmatisk bronkitis. Den kommer kun, når barnet er forkølet. Mens de fleste børn vokser fra den slags hoste, inden de begynder i skolen, udvikler den sig hos nogle børn til astma.

Medicin kræver øvelse

De fleste børn, der har astma, kan få en normal barndom med både leg og sport, hvis de får den rigtige behandling.

Astmamedicinen gives bedst som inhalation – fx som spray. Medicin på spray er mere effektiv og give færre bivirkninger end fx mikstur og tabletter. For at medicinen skal virke korrekt (helt nede i lungerne), er det vigtigt, at barnet inhalerer medicinen på den rigtige måde.

Hvis dit barn skal have medicin til inhalation, er det derfor vigtigt, at du som forælder får en grundig rådgivning i, hvordan medicinen skal tages. Det kræver lidt øvelse.

Er det første gang barnet skal have medicin mod et anfald af astmatisk bronkitis, vil lægen ofte give barnet en mikstur, der udvider luftvejene, så barnet hoster mindre og bedre kan trække vejret.

Ved gentagne anfald af astmastisk bronkitis og rigtig astma bør miksturbehandlingen afløses af behandling med spray:

  • En blå spray der hurtigt udvider de generede luftveje
  • I lidt sværere tilfælde: En brun/rød spray til daglig brug forebygger anfald, og at sygdommen bliver værre.

Tilbehør hjælper

Mindre børn kan ikke bruge en spray, fordi det kræver en nøje koordinering mellem indåndingen og trykket på sprayen. Hvis barnet ikke kan finde ud af at suge medicinen ind, vil den være uden effekt. Giv derfor aldrig barnet sprayen direkte i munden. I stedet skal du bruge en såkaldt spacer. En spacer er et rør af metal eller plastik, som medicinen sprayes ind i. Herefter kan barnet stille og roligt indånde medicinen.

Tryghed gennem leg 

Til mindre børn bruges – for enden af spaceren – en lille maske, der dækker næse og mund til. Tanken om sådan en kan umiddelbart virke lidt ubehagelig, og nogle forældre oplever da også, at barnet bliver bange for spaceren. Det er derfor en god ide, at lade barnet vende sig til spaceren ved at få lov til at røre ved den eller lege med den. Lidt større børn kan fx lege, at de giver dukken eller bamsen medicin. I alle tilfælde er det vigtigt, at barnet føler sig tryg. Du kan få yderligere hjælp, råd og vejledning hos både lægen og på apoteket.

Seneste artikler