Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Nyheder Ringe viden om langtidseffekter af ADHD-medicin

 Nyhedsarkiv
 
Printvenlig version Printvenlig version

Ringe viden om langtidseffekter af ADHD-medicin


Forbruget af Ritalin, Concerta og lignende midler mod ADHD er stærkt stigende blandt både børn og yngre voksne. Men vi har næsten ingen undersøgelser af langtidseffekterne.
 
I en ny undersøgelse fra Australien, hvor man har fulgt 131 børn med ADHD igennem 14 år fandt man ingen langvarig bedring af ADHD-symptomer hos de som havde fået medicin i forhold til de som ikke havde fået medicin.

 

Det vil sige, at der ikke var forskel på graden af opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, impulsivitet, stemningsleje, selvopfattelse, social funktionsevne, skoletrivsel eller skolefravær.

 

Til gengæld så man et højere blodtryk hos de børn som fik medicinen.

 

Der er dog tale om et en meget lille undersøgelse, og flere ting kan have påvirket resultaterne. Man kan derfor ikke konkludere, at medicinen slet ikke virker på længere sigt. Omvendt er det vigtigt at forholde sig til, at vi ikke kender nok til effekten og bivirkningerne af langvarig behandling.

 

Derfor er det vigtigt, at der løbende tages stilling til om barnet fortsat har gavn af medicinen. Fx at man holder en pause med medicinen ca. 1 gang om året og vurderer, hvordan barnet klarer sig uden medicinen.

 

Der skal også løbende kontrolleres for mulige bivirkninger som fx forhøjet blodtryk samt, hvordan barnet i øvrigt udvikler sig i forhold til jævnaldrende (fx højde og vægt). 
   

Se information om behandling med medicin mod ADHD her.
Se IRF´s information til lægerne her.

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 1. december 2010.


Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk