![]() |
|
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Glukosamin og forhøjet kolesterol Der er i den seneste tid rejst mistanke om nogle nye bivirkninger ved behandling med gigtmedicinen glukosamin. Mistanken går på, om glukosamin efter et stykke tids brug kan øge blodets indhold af skadeligt kolesterol. Hvis det er rigtigt, vil det være uheldigt, for hvis blodets indhold af kolesterol bliver for højt, kan det give en større risiko for blodpropper i hjerte og lunger.
Ifølge indberetninger til Lægemiddelstyrelsen har 9 personer i Danmark og Sverige fået forhøjet deres kolesterol under en glukosaminbehandling. Hos nogle patienter faldt deres kolesteroltal igen, da de stoppede med at tage glukosamin. Det er dog ikke muligt med sikkerhed at sige, om bivirkningen virkelig skyldes glukosamin. Forsøg med glukosamin har ikke vist den bivirkning. Et nyt belgisk forsøg med 212 deltagere tyder heller ikke på, at glukosamin øger kolesterolet. Her fik hver deltager 1500 mg glukosamin eller kalktabletter dagligt i 1-3 år. Man mener derfor ikke, at glukosamin i sig selv kan være skyld i hjerte-kar sygdom, og der er ingen grund til at stoppe en behandling med glukosamin lige pludseligt.
Det er dog ikke muligt at afvise en sammenhæng, selv om det kun er ganske få personer, der har oplevet, at kolesterolet blev højere, da de tog glukosamin. Derfor kan det være en god idé at få tjekket dit kolesteroltal, hvis du bruger glukosamin - eller skal i gang med at bruge glukosamin - og:
Ved lejlighed bør du være opmærksom på, om du skal have en anden dosis af den kolesterolsænkende medicin, hvis du får glukosamin og samtidig får medicin mod forhøjet kolesterol eller forebyggende mod blodprop i hjertet. Hvis dit kolesterol er for højtKolesteroltallet afhænger i høj grad af din livsstil (rygning, motion, kost osv.). Derfor er det slet ikke sikkert, at en høj kolesterolværdi skyldes glukosamin. Det vil lægen vil kunne tale med dig om, når han eller hun har fået indblik i din livsstil. Er kolesterolværdien er for høj, når lægen måler det, og det ikke kan forklares ved andet, end at du er startet med at tage glukosamin, vil lægen foreslå en plan for, hvordan dit kolesteroltal bliver normalt igen. Du kan blive nødt til at stoppe med at bruge glukosamin, indtil der findes mere erfaring med, om det er glukosamin, der er skyld i bivirkningen, og imens bruge anden smertestilllende medicin. Det kan tage 6-12 måneder, inden man ved mere om den nye bivirkning ved glukosamin. I sjældne tilfælde skal du måske bruge en ny medicin, der kan sænke kolesterolet igen. Fortæl, hvis du får bivirkningerDet er en fingerregel, at - hvis medicin har en virkning, har det også en bivirkning. Du kan læse om eventuelle bivirkninger af din medicin her på medicinmedfornuft.dk, på indlægssedlen i medicinpakken eller spørge dit apotek eller din læge. Hvis du oplever en bivirkning, der ikke står på pakken, eller som lægen ikke kender, bør du sikre dig, at andre også får kendskab til den mulige bivirkning.
De bivirkningerne, man kender, ved glukosamin er mave-tarm problemer, forstoppelse, diarré, kvalme, hovedpine, træthed og kløe. Du kan læse om indberetning af nye bivirkninger hos Lægemiddelstyrelsen.
Læs mere om stoffet glukosamin her på medicinmedfornuft.dk Læs Lægemiddelstyrelsens meddelelse om Glucosamin og forhøjet kolesterol, 16. december 2004 Læs Lægemiddelstyrelsens meddelelse fra oktober 2004 om bivirkninger ved glukosamin
Institut for Rationel Farmakoterapi, 19. juli 2005
|
| Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk |