|
|
|
Spørg løs!
Der er ofte nogle spørgsmål, der er gode at få svar på, når du får ordineret medicin hos lægen. Derfor har medicinmedfornuft.dk lavet en tjekliste med spørgsmål, som er relevante at stille lægen. Det kan også være en god idé at forberede sig inden besøget hos lægen. Her kommer et par gode råd, som kan være rare at vide før, under og efter et lægebesøg.
Gode råd inden du tager hjemmefra
Lægen vil ofte spørge dig om fx din nuværende brug af medicin. Det er derfor en god ide at forberede sig hjemmefra.
- Skriv ned hvilke medicin du får i forvejen, og tag eventuelt medicinen med til lægen?
Det forkerte mix af medicin kan gøre mere skade end gavn. Visse naturlægemidler og kosttilskud kan for eksempel påvirke virkningen af din medicin.
- Skriv eventuelle spørgsmål til lægen ned på papir
Det kan være svært at huske alle spørgsmål i hovedet, og derfor kommer mange hjem fra lægen uden at have fået svar. Brug eventuel nedenstående tjekliste.
Mix af flere forskellige typer medicin (Polyfarmaci) kan være skadeligt.
Læs mere om polyfarmaci og interaktioner.
Hos lægen/På apoteket
Det er lægen, der giver dig behandling med receptpligtig medicin, eller gode råd om håndkøbsmedicin eller vitaminer. Derfor er det lægen, du først og fremmest skal stille spørgsmålene til om din sygdom og behandlingen. Du kan dog også altid få råd om medicinen fra farmaceuten eller det øvrige personale, når du henter medicinen på apoteket. Der er altså mere en én chance for at få hjælp med at opklare dine spørgsmål om medicinen.
Tjekliste
Tjeklisten er vejledende og ment som udgangspunkt for en snak med din læge eller personalet på apoteket. Du kan printe listen ud og bruge den som en huskeliste.
Klik på teksten i tabellens ventre kolonne, og få en uddybelse af spørgsmålene.
|
Gode spørgsmål |
Egne noter |
|
1. Hvad får jeg medicinen for?
Det er vigtigt for dig at vide, hvorfor du har brug for medicin. Det gør det lettere for dig at forstå, hvorfor og hvordan du skal tage medicin, som måske har bivirkninger, og som måske koster dig penge.
|
|
|
2. Er der andre muligheder for behandling end med medicin?
Det er muligt at lindre eller ligefrem kurere rigtig mange sygdomme og symptomer ved at ændre livsstil. Fx motion, ophør med at ryge, en sundere kost, bedre arbejdsstilling eller lignende. Det kan være meget sværere at ændre sin livsstil end at tage en pille. Du bør tale med din læge, hvis du er indstillet på selv at gøre en indsats. Om motion på recept.
|
|
|
3. Hvordan virker medicinen?
- og hvornår begynder du at kunne mærke, at den virker? Der er stor forskel på, hvordan
og hvornår medicin virker i kroppen. Noget virker med det samme, andet skal du tage i længere perioder. Der er størst chance for, at du tager medicinen på den rigtige måde, når du ved, hvordan den virker. Og du kan også bedre tilrettelægge din hverdag, så du får mindst mulig gene af at bruge medicin.
|
|
|
4. Hvad er det nøjagtige navn på medicinen?
Det er godt at have styr på, hvad du får af medicin, og hvad det hedder. Både for din egen skyld, og hvis du skal på hospitalet eller skal til andre læger, fx en speciallæge. Ofte er det godt at notere sig lægemiddelstoffets navn i stedet for medicinens navn. Spørg evt. på apoteket.
På apoteket bliver man ofte tilbudt den billigste udgave af medicinen. Dette kan godt skabe forvirring da, da den billigste udgave kan hedde noget andet, fordi det fremstilles af en anden producent.
|
|
|
4. Hvordan passer medicinen sammen med min anden medicin?
Du lavede måske en gennemgang af din medicin hjemmefra? Så er det nu, du skal vise lægen den liste, du har lavet. Især hvis du ikke har talt med lægen før. Og også hvis du lige har været på hospitalet og har fået noget nyt medicin. Eller hvis det bare er længe siden, I sidst har talt om det, og du får anden fast medicin i forvejen.
|
|
|
5. Hvilken dosis skal jeg tage?
Det er ikke sikkert, du skal tage præcis den dosis, der står på pakken eller den trykte indlægsseddel. Vær derfor helt sikker på, hvor meget du skal tage, og hvor ofte du skal tage medicinen. Noget medicin skal man tage efter behov – men det skal du snakke med lægen om.
|
|
|
6. Hvornår – og hvordan skal jeg tage medicinen?
Nogle typer medicin virker bedst, hvis du tager dem samtidig med et måltid, andre skal helst indtages på tom mave. For eksempel må tabletter med overtræk generelt ikke knuses, og kapsler må ikke deles. Der er også medicin, der skal tages på et bestemt tidspunkt af dagen, for eksempel morgen eller aften eller nogle timer forskudt fra mejeriprodukter som mælk og ost. Generelt er det godt at drikke et glas vand sammen med medicinen. Det hjælper kroppen med at optage de virksomme stoffer fra maven.
|
|
|
7. Er der andre muligheder for behandling end med medicin?
Det er muligt at lindre eller ligefrem kurere rigtig mange sygdomme og symptomer ved at ændre livsstil. Fx motion, ophør med at ryge, en sundere kost, bedre arbejdsstilling eller lignende. Det kan være meget sværere at ændre sin livsstil end at tage en pille. Du bør tale med din læge, hvis du er indstillet på selv at gøre en indsats. Om motion på recept
|
|
|
8. Hvor længe skal jeg tage medicinen?
Der er stor forskel på, hvor længe du skal tage forskellige typer af medicin. Nogen gange skal du stoppe, når symptomerne forsvinder. Andre gange skal du fortsætte, selv om symptomerne forsvinder. Fx skal du altid fuldføre en behandling med antibiotika eller creme mod forkølelsessår, da symptomerne ellers kan vende tilbage med fornyet kraft. Det skal du også gøre, selv om du har fået det meget bedre og føler dig rask igen. Der er dog også undtagelser, hvor du skal stoppe med at tage medicinen, så snart dine symptomer forsvinder.
|
|
|
9. Hvad koster medicinen?
For nogle mennesker har prisen en stor betydning. Hvis du er én af dem, kan du sige det til lægen, så du er sikker på, at du får den billigste medicin, inden for den medicintype du skal have. Det er Lægemiddelstyrelsen og ikke lægen, der afgør, om der er tilskud til din medicin.
|
|
|
10. Indeholder medicinen stoffer, der kan give 11. allergiske reaktioner?
Al medicin indeholder hjælpestoffer, som fx farvestoffer, fyldemidler og lignende. Husk at fortælle din læge, hvis du tidligere har haft nogle bivirkninger/allergiske reaktioner ved medicin eller indholdsstoffer i medicin.
|
|
|
12. Kan medicinen have bivirkninger (hvilke, hvor ofte)?
Medicinen har som regel bivirkninger, hvis den virker. Det er dog langt fra sikkert, at du får nogle bivirkninger overhovedet, heller ikke selv om de står nævnt på indlægssedlen. For meget medicin har man en viden om, hvor stor risikoen for bivirkninger er. Det kan hjælpe dig med at overveje fordele og ulemper ved en behandling med medicin.
Børn og ældre mennesker har større risiko for at få bivirkninger. Det skyldes, at deres krop ikke er så hurtig til at nedbryde medicinen. Derfor skal de som hovedregel have en mindre dosis medicin. Du kan måske skifte til en anden medicin, eller en mindre eller større dosis, hvis du får ubehagelige bivirkninger. Det er vigtigt, at du kontakter Lægemiddelstyrelsen, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin, som enten er alvorlige eller ikke står på indlægssedlen. Derved bliver vores samlede viden om bivirkninger nemlig større. Du kan enten indberette bivirkningerne sammen med din læge eller direkte til Lægemiddelstyrelsen.
Læs mere om indberetninger
Læs mere om bivirkninger
|
|
|
13. Hvad skal jeg særligt være opmærksom på?
Afhængig af typen af medicin kan der være særlige ting, du bør være opmærksom på. Noget medicin går fx meget dårligt i spænd med alkohol, andet kan påvirke din evne til at køre bil (medicin med rød advarselstrekant). Visse typer medicin holder op med at virke, hvis du drikker grapejuice eller mælk, og andre slags medicin virker dårligt, hvis du spiser visse fødevarer samtidigt. Der er også både creme og tabletter, der kan gøre huden mere lysfølsom, så direkte sollys bør undgås. Du skal generelt være særligt opmærksom på al den medicin, du får, hvis du er gravid eller ammer. I de tilfælde kan der være medicin, du ikke må bruge.
|
|
|
14. Hvad sker der, hvis jeg glemmer at tage min medicin?
Følg de retningslinjer, der står på indlægssedlen, eller som lægen har fortalt dig. Du kan ofte tage dosis, når du kommer i tanke om det, hvis du glemmer en enkelt dosis. Det gælder også, hvis du har kastet op umiddelbart efter, at du har taget en pille, fx en p-pille. Du bør dog ikke tage medicinen, hvis du glemmer at tage den i flere dage. Det kan blive for meget medicin på én gang. Den bedste løsning afhænger af medicintypen. Du bør kontakte apoteket eller lægen, hvis du ikke kender virkningen af din medicin særligt godt og bliver i tvivl.
|
|
Hjemme igen - hvor kan jeg få mere at vide?
Læs inlægsedlen
For det første bør du altid læse den indlægsseddel, der følger med medicinen. Den ligger enten indeni pakken eller sidder uden på glasset.
Søg på internettet
Derudover er der efterhånden mange muligheder for at finde oplysninger om forskellige slags medicin på internettet, både fra sundhedsmyndigheder, apoteker, sygehuse og private netsteder. Ikke al information er af lige god kvalitet. Derfor er det vigtigt at kende kilden for informationen, og det kan du læse om på Lægemiddelstyrelsens netsted under "Forbruger".
Her på netstedet kan du læse anmeldelser af ny medicin og få viden om den bedste behandling af mange sygdomme.
Bruger du mange forskellige typer medicin, kan du undersøge, om de forskellige typer påvirker hinanden på medicinkombination.dk
Du har adgang til din egen medicinprofil
Det er muligt at tjekke sit medicinforbrug af receptpligtig medicin over internettet på den elektroniske medicinprofil. Gå ind på sundhed.dk under borger på forsiden. Du kommer ind på din personlige medicinprofil ved hjælp af digital signatur.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 8. april 2010.
|