Printvenlig version

Behandling af underlivsinfektioner

Underlivsinfektioner skyldes hovedsagligt bakterier, vira eller svamp. Den rette behandling afhænger af, hvilken infektion det er, og det er derfor vigtigt at få den rette diagnose. Det er lægen, som stiller diagnosen på baggrund af symptomer og biologiske tests.

I skemaet kan du udfra de mest generelle symptomer få et overblik over mulige infektioner. Undersøgelses- og behandlingsformen er beskrevet nedenfor for hver enkelt sygdom. Det er dog altid vigtigt at kontakte lægen, hvis der er mistanke om en underlivsinfektion.

Symptomer	Mulig infektion	Særlige risici ved
Udflåd med fiskagtig lugt Ofte symptomfri	Bakteriel vaginose (BV)	Aktivt seksualliv Spiralbrug
Kløe, tørhed og svie i skeden eller omkring kønslæber Hvidlig og klumpet udflåd uden lugt Smerter ved vandladning (dysuri) Svie omkring anus	Candida svamp	Antibiotisk-, steroid-, immunnedsættende behandling Diabetes Nedsat immunforsvar i forbindelse med sygdom Sæbebrug i intimzonen
Ildelugtende grønt, skummende udflåd Evt. kløe og svie	Trichomonas	Ubeskyttet samleje
Blærer, sår, hævelse, brænden og svie på kønsdelene	Herpes virus	Ubeskyttet samleje
Vortelignende knopper på kønsdelene Irritation, kløe og svie	HPV virus (kondylomer/kønsvorter)	Ubeskyttet samleje
Irritation og svie ved vandladning Pletblødning og udflåd hos kvinder Ofte ses ingen symptomer	Klamydia infektion	Ubeskyttet samleje Skiftende partnere Ung alder
Irritation og svie ved vandladning	Gonoré	Ubeskyttet samleje Skiftende partnere
Underlivssmerter, feber, udflåd, blødning, ømhed	Underlivsbetændelse	Ubeskyttet samleje Kirurgiske indgreb som abort Spiralbrug

Bakteriel vaginose (BV)

Bakteriel vaginose kan opstå, når den naturlige flora af mælkesyrebakterier i skeden bliver erstattet af andre bakterier. Der er ikke altid symptomer forbundet med bakteriel vaginose, men infektionen bør altid behandles. Ubehandlet kan den nemlig øge risikoen for andre infektioner samt give komplikationer under graviditet.

Diagnose

Lægen vil typisk udføre en såkaldt "wet smear" test. Her opfanges noget udflåd fra skeden med en fugtet vatpind, og udflåddet undersøges for mikroorganismer.

Behandling

For ikke-gravide kvinder med og uden symptomer består behandlingen i en antibiotikakur. Formen vil enten være tabletter (systemisk behandling) eller stikpiller (lokal behandling) med receptpligtig medicin med stoffet metronidazol. Tabletter og stikpiller virker lige godt.

Du skal tage tabletterne to gange om dagen i syv dage og må ikke drikke alkohol i perioden. Denne form for behandling er let at anvende, og der er mindre risiko for tilbagefald. Der er til gengæld risiko for, at medicinen kan påvirke anden medicin, du tager samtidig (interaktioner).

Stikpiller derimod gives lokalt i skeden. Denne behandlingsform giver færre bivirkninger, påvirker anden medicin i mindre grad og tillader at du drikker alkohol.

Gravide kvinder med symptomer behandles på samme måde. Der er ikke fundet nogen risiko for, at behandlingen skader fostret. Gravide uden symptomer testes ikke for BV, men gravide, som før har haft fødselskomplikationer eller spontan abort, bør lade sig undersøge ved ny graviditet.

Evt. partner skal ikke behandles. 

Candida svamp (vulvovaginal candidiasis)

Gærsvampe af candida-typen er en normal del af floraen i skeden. Symptomerne opstår, når forekomsten af candida er øget på grund at ændringer i normalfloraen. Årsagen til dette kan være cyklusrelateret, medicinbrug eller kemisk irritation. Candida svamp er ikke en seksuelt overført lidelse, og evt. tilbagefald er kun sjældent overført af partneren.

Diagnose

Symptomerne er ofte så tydelige, at lægen kan stille diagnosen på baggrund af symptombeskrivelsen alene. Lægen vil dog alligevel ofte foretage en podning med en vatpind (wet smear).

Behandling

Akut candida svamp behandles oftest med tabletter (systemisk behandling) eventuelt med creme eller stikpiller(lokal behandling). Alle behandlingsformer virker lige godt. Dosis har dog stor betydning for virkningen: En høj engangsdosis er bedre end en lavere dosis i flere dage. Ved hyppige tilbagevendende svampeinfektioner, dvs. mere end 3-4 gange årligt, kan lægen vælge at give en forebyggende tabletkur. Her skal du tage en tablet i forbindelse med menstruation i 4-8 måneder.

Evt. partner skal ikke behandles.

Trichomoniasis

Trichomoniasis skyldes en speciel mikroorganisme kaldet en "flagellat". Sygdommen er ret sjælden i Danmark i dag. Den smitter ved ubeskyttet samleje.

Diagnose

Din læge vil lave en underlivsundersøgelse og ofte tage en prøve med en vatpind (wet smear). Herefter kan lægen kigge på prøven i et mikroskop.

Behandling

Infektionen skal behandles med et antibiotika. Det vil ofte være i form af tabletter med medicinen metronidazol i enten een eller seks dage. Du bør ikke drikke alkohol under behandlingen og i op til to dage, efter at behandlingen er afsluttet. Evt. partner skal også behandles.

Herpes genitalis (herpes på kønsdelene)

Herpes skyldes et virus kaldet Herpes Simplex virus (HSV). Der findes to slags HSV, der begge kan angribe hud og slimhinder over hele kroppen. HSV-1 er den hyppigste form, der som regel er begrænset til mund og læber. HSV-2 findes især på kønsdelene. Herpes genitalis er primært en seksuelt overført sygdom.

Du har infektionen resten af livet, hvis du først er smittet med herpes. Det vil sige, at sygdommen kan komme igen med nye udbrud. Oftest giver det første udbrud flest symptomer, hvor de senere udbrud kan være meget svage. I det første udbrud kan du blive alment utilpas med feber og få hævelse, brænden, svie og kløe i skridtet. Desuden danner der sig små blærer, som senere bliver til sår. De senere udbrud er ofte næsten symptomløse.

Diagnose

Lægen vil lave en underlivsundersøgelse (gynækologisk undersøgelse). Ofte vil lægen tage en prøve med en slags vatpind. I enkelte tilfælde tages også en blodprøve.

Behandling

Det er vigtigt at starte behandlingen så tidligt i forløbet som muligt. Det vil sige, når du mærker en ubehagelig stikkende og prikkende fornemmelse i skridtet. Lægen vil ofte - især ved sværere udbrud - vælge at behandle med tabletter, fx fem dages behandling med medicin med stoffet aciclovir. Behandlingen fjerner ikke virus – men afkorter forløbet.  Du kan også have behov for smertestillende håndkøbsmedicin.

Kondylomer (kønsvorter)

Kondylomer skyldes en seksuelt overført vortevirus kaldet human papilloma virus (HPV).

Infektionen er meget hyppig. Kondylomerne kan forsvinde af sig selv, men kan også findes i kroppen i måneder eller år. Nogle enkelte gange kan virus føre til celleforandringer og i værste fald kræft i livmoderhalsen.

De synlige vorter er tit lokaliseret til kønslæber, vagina, penis, pungen og omkring endetarmsåbningen. Vorterne kan se meget forskellige ud – nogle er store og blomkålslignende, andre er flade og næsten usynlige. Kønsvorterne kan give svie og kløe.

Diagnose

Lægen vil lave en underlivsundersøgelse for at undersøge, om du har vorter. I tvivlstilfælde kan lægen vælge at tage en lille prøve (biopsi). Hvis der er mistanke om vorter indvendigt fx på livmoderhalsen, kan du blive sendt til speciallæge. Det er desuden altid vigtigt, at kvinder mellem ca. 23-59 år kommer til de rutinemæssige underlivsundersøgelser hvert 3. år. Her undersøger lægen dig for, om du har celleforandringer og kræft i livmoderhalsen.

Behandling

Hvis du har vorter, kan det være nødvendigt at pensle dem med en særlig væske, ofte op til flere gange. Du kan evt. selv blive lært op i at gøre det derhjemme. Gravide bør ikke pensles. Hvis vorterne ikke svinder ved pensling, kan lægen henvise til en specialist, som kan fjerne vorterne, evt. ved laserbehandling. Der er muligvis en vaccination på vej, som kan forebygge den virus, som er årsag til kondylomer.

Kondom bør bruges ved synlige vorter. Evt. partner skal kun behandles, hvis der er synlige vorter.

Klamydia infektion (Chlamydia trachomatis)

Infektion med klamydia er den hyppigste seksuelt overførte bakterielle infektion i Danmark. Ca. hver 10. unge er smittet. Klamydia giver ikke altid symptomer, og det er derfor en god ide at blive testet, hvis du har dyrket ubeskyttet sex. Ubehandlet infektion giver risiko for senfølger som fx barnløshed, graviditet uden for livmoderen og kroniske underlivssmerter.

Diagnose

Kvinder vil få lavet en underlivsundersøgelse hos lægen. Her vil der blive taget en podning med en vatpind fra livmoderhalsen og urinrøret. Undersøgelse for klamydia vil typisk også blive foretaget inden opsætning af spiral eller før et abortindgreb. Hos mænd kan klamydia infektion spores i en urinprøve- dette er muligt nogle steder i landet. Ellers er det fortsat ved en podning (lille vatpind) fra urinrøret, at man påviser klamydia hos mænd.

Behandling

Klamydia er let at behandle, og behandlingen består typisk af en engangsbehandling á to tabletter med stoffet azitromycin. Alternativt kan behandlingen bestå af tabletter med tetracyklin i 7 dage.

Gravide bør i stedet få amoxicillin i 7 dage.

Partnere undersøges og behandles, eventuelle mulige smittede partnere bør opspores. Det anbefales at anvende kondom i 14 dage efter behandlingens start.

Tidligere partnere gennem de sidste 6-12 måneder bør informeres om smitterisiko og opfordres til at søge læge og lade sig teste.

Gonoré

Gonoré er en kønsygdom, som giver infektion i livmoderslimhinden. Infektionen kan brede sig til andre slimhinder. Der er risiko for fx barnløshed, graviditet uden for livmoderen og kroniske underlivssmerter.

Diagnose

Lægen laver en podning med en vatpind fra mandlerne, urinrøret og endetarmen. Hos kvinder vil lægen også foretage en gynækologisk undersøgelse og pode fra livmoderhalsen.

Behandling

Ukompliceret gonoré behandles med en engangsdosis med enten tabletter eller en insprøjtning. Partnere bør behandles, og du bør orientere tidligere partnere, som kan være smittede.

"Underlivsbetændelse" (Genitalia interna-infektion)

Dette er en samlet betegnelse for en gruppe af forskellige underlivsinfektioner. Oftest skyldes betændelsen en bakterie – nogle gange kun lokaliseret til livmoderens slimhinde - men ofte er infektionen spredt til det omgivende væv såsom fx æggelederne.

Der er ofte smerter i underlivet/maven, evt. feber samt udflåd el blødning fra skeden.

Diagnose

Din læge vil lave en gynækologisk undersøgelse og pode (lille vatpind) for forskellige bakterier. Desuden vil han mærke/trykke dig på maven.

Din læge kan vælge også at tage nogle blodprøver på dig eller indlægge dig på sygehuset, hvis du er alment påvirket med feber og smerter.

Behandling

Nogle gange kan det være nødvendigt at give dig en behandling, før lægen har svar på podningerne. Her vil du blive behandlet med et antibiotika af typen tetracyklin. Du skal have 1 tablet 2 gange dagligt i minimum 10 dage.

Nogle gange kan det være nødvendigt at tillægge endnu en type antibiotika, som virker på nogle andre bakterier end tetracyklin gør, nemlig metronidazol. Her skal du have 1 tablet 3 gange dagligt også i minumum 10 dage.

Infektionen skyldes ofte andre bakterier, hvis den er opstået efter en fødsel eller hos kvinder, som bruger spiral. Derfor vil du blive behandlet med flere slags antibiotika samtidigt fx amoxicillin (en slags penicillin) kombineret med metronidazol.

Det er vigtigt at forebygge denne type infektioner – det gøres især ved at dyrke sikker sex (kondom). Desuden vil lægen ofte undersøge dig for fx klamydia før oplægning af spiral. Det vil lægen gøre for at hindre, at bakterien føres op i livmoderen og giver anledning til betændelse.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 23. maj 2006

Til toppen