Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Den bedste behandling Virus og bakterier Pølsegift mod rynker, kramper og sved

 Allergi
 Astma og rygerlunger
 Børn og medicin
 Centralnervesystemet
 Diabetes
 Hjerte og blod
 Insekter og mider
 Kvinder og medicin
 Overvægt
 Rygestop og alkoholafvænning
 Smerter og gigt
 Mave, tarm og stofskifte
 Søvnløshed
 Mænd og medicin
 Virus og bakterier
 Vitaminer og mineraler
 
Printvenlig version Printvenlig version

Pølsegift mod rynker, kramper og sved


Pølseforgiftning - også kaldet botulisme - var i gamle dage en frygtet sygdom. Den kunne opstå, når man spiste mad, der var dårligt konserveret. Synderen var nervegiften botulinum toksin, der udvikles fra bakterien Clostridium botulinum. Giften kaldes også for pølsegift.

 

I over 20 år har pølsegift - trods sin giftighed - alligevel været brugt som lægemiddel. Blandt andet ved behandling af ufrivillige muskeltrækninger (spasmer). Det skyldes, at stoffet kan stoppe signalerne mellem nerve og muskel, der får musklen til at trække sig sammen. "overaktive" muskler. Det vil sige, at pølsegiften - i en behersket mængde - får musklerne til blive slappe, så de ikke eller kun i mindre grad kan trække sig sammen. Botulinum toksin kan også bruges mod stærk svedproduktion og rynker.

 

Fordelen ved at bruge pølsegift er, at den muskelafslappende virkning holder sig et pænt stykke tid (3-4 måneder) men ikke for evigt, hvilket betyder, at den ikke hober sig op i kroppen. Desuden virker midlet lokalt og har derfor ikke bivirkninger fra andre steder i kroppen end der, hvor det bliver brugt. Endelig er virkningen afhængig af den dosis, man får, hvilket gør det nemmere for lægen at ordinere en passende mængde.

 

Bivirkningerne ved pølsegift kan være influenzalignende symptomer de førstepar dage og lokale forbigående gener, som for eksempel irritation på injektionsstedet. I sjældne tilfælde ses det også, at nabomusklerne bliver påvirkede og således afslappes


Virkning mod stærkt forøget svedproduktion

Man har opdaget, at botulinum toksin kan mindske generne ved en stærkt forøget, og generende, svedproduktion - på lægelatin kaldet hyperhidrose. Behandlingen kan tages i anvendelse, når lokalbehandling med antiperspirant og lignende ikke er nok. Pølsegiften skal indsprøjtes under huden de steder, hvor svedproduktionen er værst. Nyere lodtrækningsforsøg  har vist, at 9 ud af 10 i den gruppe, der fik pølsegift, efter fire uger havde fået formindsket deres svedgener lidt mere (ca.14% mere) end personer i gruppen, der kun fik uvirksom medicin.


Virkningen af botulinum toksin på kraftig svedproduktion varer ca. 4-6 måneder. Behandlingen med pølsegift mod stærkt forøget svedproduktion kan ske hos praktiserende læge, speciallæger eller på et sygehus.


Virkning mod ansigtsrynker

Virkningen af botulinum toksin mod rynker er undersøgt i to større lodtrækningsforsøg (link til lodtrækningsforsøg på MMF) med ca. 500 forsøgspersoner. Tre ud af 10 personer, der fik medicinen sprøjtet ind i rynkerne, havde færre rynker efter en måned, mens mindre end 1 ud af 10 personer, der fik sprøjtet medicin uden aktivt stof ind i rynkerne, havde færre rynker. Man ved endnu ikke meget om, hvordan det virker på personer over 65 år, og derfor anbefales medicinen kun til personer under denne alder.

 

En behandling af rynker omkring øjnene og den øvre del af ansigtet vil typisk foregå ved, at man får injektioner flere steder rundt om øjnene og øjenbrynene. Først lammes musklerne af lægemidlet, og efter 5-8 dage glatter huden sig ud. Behandlingen kan gentages 3-4 gange om året. Behandling med botulinus toksin mod rynker foregår kun hos visse speciallæger i hud og øjensygdomme eller på et privathospital. Prisen er omtrent 3300 kr. for en enkelt behandling, og der gives ikke tilskud fra sygesikringen.


Virkning mod spasmer (dystoni) og spasticitet

Man har mest erfaring med anvendelse af botulinum toksin til ufrivillige bevægelser forskellige steder i kroppen (spasmer eller dystoni). Det kan for eksempel være ufrivilllige sammentrækninger af musklerne omkring øjnene, såkaldte blefarospasmer eller sammentrækninger i kæbemuskulaturen. Her har botulinum toksin ofte en god effekt.. Behandlingen udføres også her kun af speciallæger eller på sygehuse.

 

Spasticitet i musklerne ses nogle gange i forbindelse med blodpropper i hjernen, voldsomme kvæstelser eller sklerose. Her vil man kunne se at personen holder sit ben eller en arme i en helt krampagtig, akavet position og ikke kan strække det ud. Måske er det det, der gør, at det er svært at holde sig ren i forbindelse med toiletbesøg eller det er svært at gå. Det har vist sig, at botulinum toksin kan gøre det lidt lettere at holde sig ren og gangfunktionen kan måske blive lidt bedre, selv om det ikke er mirakler, der sker. I tilknytning til en sådan behandling med botulinum toksin skal man også have fysio- og ergoterapi.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 22. september 2005


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk