Printvenlig version

Pas på med benzodiazepiner

I ganske særlige tilfælde kan lægen ordinere benzodiazepiner mod søvnløshed og angstanfald. Benzodiazepiner hører hjemme i gruppen af psykofarmaka og kaldes også overordnet hypnotika eller anxiolytika. Medicin som Valium, Stesolid og Rohypnol er benzodiazepiner. Der findes i alt 15 forskellige benzodiazepiner i Danmark, som sælges under 50 forskellige produktnavne.

Trods bivirkninger og risikoen for afhængighed kan benzodiazepiner være effektive. Men det kræver, at de bliver brugt på den rigtige måde; bliver givet til de rette patienter i den rette dosis og frem for alt i et nøje afmålt tidsinterval.

 Historisk set

I løbet af ’80-erne og ’90’erne var benzodiazepiner de mest ordinerede psykofamaka i Danmark. Dengang var den almindelige opfattelse, at de beroligende stoffer havde færre bivirkninger, mindre tilvænning og tilmed var mindre giftige for kroppen end de hidtidige anvendte nerve- og sovepræparater (barbiturater og meprobamat).

De seneste 15-20 år har dog vist, at benzodiazepiner meget hurtigt (allerede efter 1-2 ugers behandling) kan føre til både psykisk og fysisk afhængighed. Selv ved ganske kort tids brug af benzodiazepiner vil effekten hurtigt aftage. Det betyder, at kroppen skal have højere og højere dosis for at opnå samme effekt – nøjagtig som vi kender det fra narkotika generelt. I lægesprog kaldes denne brugerreaktion for tolerans.

Hvordan virker benzodiazepiner?

Benzodiazepiner anbefales kun til akutte, forbigående tilstande som fx i forbindelse med en ulykke eller andre krisesituationer. Overordnet set virker benzodiazepiner mod to ting:

• Søvnløshed
• Angst/uro.

Søvnløshed

Benzodiazepiner påvirker den modtagercelle (receptor) i hjernen, der regulerer både angst, uro, søvn og muskelkramper. Stoffet virker søvnfremkaldende og letter derfor indsovningen. Samtidig vågner du ikke op så ofte, og din samlede sovetid bliver generelt forlænget. Mere specifikt er det den overfladiske søvn, der bliver længere. Den dybe søvn og drømmesøvnen (REM-søvnen) bliver til gengæld forkortet. Nogle benzodiazepin-brugere slipper på den måde for ubehagelige mareridt.

Angst

Benzodiazepiner har desuden en hurtigtvirkende og dæmpende effekt på angst og uro. Medicinen virker  kortsigtet på angstsymptomerne. Hvis du døjer med kronisk eller generel angst, panikangst eller angst i forbindelse med en psykose, er behandlingen derfor en ganske anden. Lægen vil i sådanne tilfælde formentlig ordinere antidepressiv medicin.

Hvor længe virker medicinen?

Der er forskel på, hvor længe de forskellige benzodiazepiner er om at virke – og i særdeleshed i hvor lang tid de efterfølgende virker. De virksomme stoffer kan blive i kroppen fra få timer og op til flere døgn, efter at du har taget medicinen.

Som medicin mod indsovningsproblemer bør du derfor kun tage benzodiazopiner med en hurtigt indsættende og kortvarig effekt. Er dit problem derimod en forstyrret søvn med jævne opvågninger, kan det være, du har mere glæde af et sovemiddel med en længere virketid.

Du vil som regel blive søvnig allerede et kvarter til en time efter, at du har taget en enkelt dosis. Derfor passer det meget godt, hvis du tager medicinen lige før sovetid.

Hvis du fx tager et langtidsvirkende benzodiazepin-middel kl. 23.00, vil langt størstedelen (ca. 80 %) af det søvndyssende stof stadig være i din krop otte timer senere. De betyder, at du risikerer at gå søvnig rundt dagen efter (hang over-effekt).

I forhold til angst og uro virker benzodiazepiner hurtigt, men på grund af kroppens meget hurtige tilvænning til stoffet, bør du ikke fortsætte behandlingen mere end ganske få uger. Du bør stoppe behandlingen, hvis du ikke har mærket en effekt allerede efter 1-2 uger.

Hvilke bivirkninger har medicinen?

Benzodiazepiner kan gøre dig både svimmel og døsig. Du kan også opleve en form for tømmermænd, dagen efter at du har taget medicinen. Større doser kan give talebesvær, forstyrre din evne til at opfatte ting og påvirke din korttidshukommelse. Du kan opleve en følelse af forvirring, og din muskelkontrol kan blive usikker med fald og knoglebrud til følge (gælder især ældre mennesker). Derfor skal du være særligt opmærksom, hvis du skal køre bil, når du har taget medicinen (Midlerne er mærket med rød advarselstrekant).

Pudsigt nok virker benzodiazepiner hos nogle desuden opkvikkende og berusende. Medicinen kan dog også gøre dig irritabel og aggressiv.

Alkohol forstærker effekten af benzodiazepiner, og det samme gør sig gældende, hvis du samtidig får visse typer af nervemedicin (antipsykotika) samt medicin mod allergi (antihistaminer).

Længere tids behandling med benzodiazepiner kan gøre dig sløv og trist, og du kan opleve, at der skal mere og mere medicin til at nå den samme effekt som tidligere (tolerans). Desuden oplever mange, at de symptomer, som medicinen i begyndelsen dæmpede, bliver forstærket i forbindelse med, at de holder op med at tage medicinen (rebound effekt).

Hvordan stopper behandlingen igen?

Kroppens hurtige tilvænning til stoffet kan gøre dig afhængig på ganske få uger. Du kan i den forbindelse opleve abstinenssymptomer som svedeture, angst, uro, søvnforstyrrelser mm., hvis du stopper med at tage medicinen fra den ene dag til den anden.

Du kan også risikere at opleve en psykisk afhængighed af stoffet, hvor du fortsat vil føle en indre trang til at tage stoffet, ganske som rygeren, der netop er holdt op med at ryge, eller alkoholikeren, der ikke længere drikker. Din læge vil derfor sørge for at lægge en plan for behandlingen med benzodiazepin i en kortere periode, der både indeholder den dosis, der er relevant for dig, men også en kortere periode, hvor medicinen trappes ned igen. Hvis nedtrapningen er meget svær for dig, kan din læge evt. ordinere en anden og mildere slags medicin i en overgangsperiode, hvis han eller hun skønner, at det er nødvendigt. Langtidsbrugere af benzodiazepiner bør kontakte egen læge.

Overforbrug af benzodiazepiner?

Det er typisk den fysiske og psykiske afhængighed, der afholder mange fra at stoppe med at tage benzodiazepiner. Hvis den gavnlige virkning er ophørt, men man stadig har bivirkninger, er det en god ide at prøve at stoppe med at tage medicinen. Et forkert brug – og nogen vil kalde det et misbrug - af benzodiazepiner, forringer nemlig ofte livskvaliteten og kommer til at virke helt modsat hensigten. Og de, der formår at lægge misbruget bag sig, vil som regel opleve en rigere tilværelse med bedre hukommelse og koncentrationsevne, mere nærvær og bedre overblik. Din læge kan hjælpe dig til en succesfuld aftrapning af benzodiazepiner, så ubehagelige abstinenser undgås.

Er der særlige advarsler?

Astma og KOL-patienter skal være ekstra varsomme med benzodiazepiner, da stoffet kan virke bedøvende på vejrtrækningsmekanismen. Også personer med dårlig lever skal være ekstra opmærksomme, fordi medicinen kan virke kraftigere på dem.

Generelt bør gravide ikke få benzodiazepiner, da stoffet kan give det nyfødte barn abstinenssymptomer. Efter fødslen efterlader stoffet desuden spor i modermælken, så hvis du ammer dit barn er benzodiazepiner ligeledes en dårlig cocktail.

Medicinen virker kraftigere på ældre mennesker, og det tager længere tid for stoffet at forlade kroppen igen hos ældre mennesker. Normalt vil fx medicinen diazepam virke i kroppen tre døgn efter, du har indtaget det, og kroppen vil ca. to uger efter være i ligevægt. For en ældre person derimod vil ligevægten først indtræffe en til to måneder efter, at han eller hun har taget medicinen – og herefter vil det tage lige så lang tid igen, inden stoffet er helt ude af kroppen.

Læs også patientinformation om sovemedicin.

Foruden din egen læge findes der en række patientnetværk, hvor du kan hente hjælp og støtte til dig selv eller en pårørende. Blandt andet hos BenzoRådgivningen i Landsforeningen Sind.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 18. april 2005

Til toppen