Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Den bedste behandling Smerter og gigt Smertestillende på recept

 Allergi
 Astma og rygerlunger
 Børn og medicin
 Centralnervesystemet
 Diabetes
 Hjerte og blod
 Insekter og mider
 Kvinder og medicin
 Overvægt
 Rygestop og alkoholafvænning
 Smerter og gigt
 Mave, tarm og stofskifte
 Søvnløshed
 Mænd og medicin
 Virus og bakterier
 Vitaminer og mineraler
 
Printvenlig version Printvenlig version

Smertestillende på recept


Smertestillende medicin på recept inddeles efter den effekt, den har på smerterne. Den svage medicin hjælper på langt de fleste smerter og har kun få bivirkninger. Du kan købe meget af den svage smertestillende medicin i mindre doser i håndkøb. Den stærke medicin virker bedre, men giver også mange flere bivirkninger. Den stærke medicin er på recept.


Der findes smertestillende medicin, som kun anvendes til bestemte sygdomme. Det kan fx være migræne, smerter i maven, nervesmerter eller nogle former for kræftsmerter. Det vil ikke altid stå på indlægssedlen. Af samme årsag bør du aldrig anvende medicin, som din ægtefælle, nabo eller andre har fået ordineret af lægen.


I det følgende kan du kun læse om den almindelige smertestillende medicin på recept, som bruges ved kroniske smerter:

 

Hvad er vigtigt, når jeg tager smertestillende medicin?

Hvilken slags medicin skal jeg tage?

Hvilke gigtpiller er på recept?

Hvilke bivirkninger har gigtpiller?

Hvilken smertestillende medicin skal jeg tage, hvis jeg har haft mavesår?

Hvorfor virker medicinen ikke altid?

Hvad hvis én type smertestillende medicin ikke er nok?

Kan jeg få bivirkninger af medicinen?

 


Hvad er vigtigt, når jeg tager smertestillende medicin?

At medicinen:

 

  • har en tilstrækkelig effekt på smerterne
  • har acceptable bivirkninger for dig
  • ikke er dyrere end andre midler, som giver tilsvarende effekt og bivirkninger.

 

Det skyldes, at du kan have behov for langvarig behandling, selvom du kender årsagen til smerterne og gør noget ved den. Det kan fx være smerter pga. slidgigt, som mange danskere er generet af.

 

Hvilken slags medicin er bedst?

Start altid med en medicin, som indeholder stoffet paracetamol. Paracetamol har en god effekt på en række smerter, og stoffet giver kun få bivirkninger. Du får oftest paracetamol uden recept. Med en recept har du dog mulighed for at få økonomisk tilskud, hvis du har kroniske smerter eller er pensionist.

 

Panodil Retard på recept virker i længere tid end almindelige tabletter. Derfor skal du kun tage dem 2 gange om dagen i stedet for 4 gange for at være fuldt smertedækket. Til gengæld skal du tage dobbelt så mange tabletter pr. gang. Det betyder, at du skal tage lige så mange Panodil Retard pr. dag som andre smertestillende tabletter. Prisen for det langtidsvirkende præparat er til dog 3-4 gange højere både for dig og sygesikringen.

 

Medicin med paracetamol Pris for største pakke Maksimal dosis ved kroniske smerte Pris for 30 dages behandling per 19.3. 2004

Panodil 1 g 100 stk.

62,80 kr.

1 tabl. 4 gange daglig

75,40 kr.

Pinex 500 mg 300 stk.

90,10 kr.

2 tabl. 4 gange daglig

72,10 kr.

Pamol 500 mg 300 stk.

87,65 kr.

2 tabl. 4 gange daglig

70,10 kr.

Panodil 500 mg 300 stk.

106,35 kr.

2 tabl. 4 gange daglig

85,10 kr.

Panodil Retard 500 mg 200 stk.

203,70 kr.

4 tabl. 2 gange daglig

244,50 kr.

 

Hvilke gigtpiller er på recept?

Der findes over 300 forskellige gigtpiller eller Non Steroide Antiinflammatoriske Stoffer (NSAID), som er deres rette navn. De mest brugte indeholder stofferne:

 

  • Ibuprofen (fx Brufen)
  • Diclofenac (fx Voltaren)
  • Naproxen (fx Bonyl).

 

De forskellige slags medicin har alle nogenlunde ens virkning og bivirkninger. Du kan kun få diclofenac og naproxen på recept, men ibuprofen kan du også få uden recept. Her er indholdet af stoffet dog mindre, end hvis du køber tabletter på recept.

 

Hvilke bivirkninger har gigtpiller?

Gigtpiller giver hyppigt problemer med maven i form af:

 

  • Halsbrand
  • Sure opstød
  • Mavesår
  • Diarre
  • Forstoppelse.

 

Især hos ældre er der stor risiko for blødende mavesår, som kan være livsfarligt. Derfor er læger forsigtige med at anvende gigtpiller til ældre.

 

På det seneste har underøsgelser også vist, at visse typer gigtmedicin kan give mere alvorliger bivirkninger fra hjerte og kar, bl.a. blodpropper. Læs mere om det her.

Smertestillende medicin efter mavesår?

Tidligere mente man, at gigtmedicinen Celebra og Arcoxia af typen Cox 2-hæmmere gav mindre risiko for blødende mavesår end de traditionelle gigtmidler. Men de har hele tiden også været meget dyrere end traditionelle gigtpiller med ibuprofen. Samtidig har nye undersøgelser vist, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Der er derfor ingen grund til at vælge dem som førstevalg. Start altid med paracetamol. Du kan læse mere om behandling af slidgigt, hvis du får Celebra og Arcoxia.

 

Hvorfor virker medicinen ikke altid?

Den manglende virkning kan skyldes, at du ikke har fulgt den anbefalede dosis. Nogle slags medicin skal du kun tage 2 gange om dagen. Paracetamol skal du dog fx tage 3-4 gange om dagen, hvis du skal være fri for smerter hele døgnet. Du kan altid læse på pakken, hvor stor en dosis du skal tage, og hvor ofte du skal tage medicinen.

 

Hvad hvis én type smertestillende medicin ikke er nok?

Lægen kan kombinere flere slags medicin, som virker forskellige steder, hvis én slags smertestillende medicin ikke er nok. Det giver mulighed for at få en bedre smertelindring. Det giver dog også mulighed for at få flere bivirkninger.

 

Kan jeg få bivirkninger af medicinen?

Ja, men din læge vil altid vurdere, om du kan tåle den medicin, du får på recept. I sjældne tilfælde kan du også komme ud for, at du ikke længere kan tåle en medicin, du har fået i et stykke tid. Det kan fx skyldes, at du har fået mavesår, eller at du har fået en ny medicin, som ikke går sammen med den gamle.

 

Du skal selv finde ud af, om du må bruge medicinen, hvis du køber den uden recept. Du kan dog få hjælp ved at læse indlægssedlen, spørge på apoteket, hos lægen eller der, hvor du har købt medicinen. Det er dig, som har ansvaret for, at medicinen bliver brugt rigtigt. Det vil sige, at du ikke tager mere end den anbefalede mængde, eller mere end din læge har ordineret.

 

Gigtmedicin og risiko for hjerte-kar bivirkninger

Smertestillende medicin i håndkøb

Smerter

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 10. februar 2003, revideret 15. januar 2009


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk