Printvenlig version

Glukosamin ved symptomer på slidgigt

Glukosamin er et håndkøbslægemiddel mod symptomer på let eller moderat slidgigt. Lægemidlet, der blandt andet kommer fra skaldyr, har i mange undersøgelser mindsket smerter og gjort det lidt lettere for personer med slidgigt at bevæge sig, uden smerter. Det er dog ikke alle, der får effekt af stoffet. Derfor er det en god idé at tale med lægen, før du starter med at tage det.  

220.000 danskere har slidgigt

I Danmark er 220.000 personer i behandling for slidgigt. Men måske er der mange flere, der har sygdommen uden at vide det. Slidgigt – også kaldet artrose – er den mest udbredte form for gigt. Det er endnu ikke muligt at helbrede sygdommen. Den giver smerter og stivhed i bl.a. knæ, hofte og fingerled.

Symptomerne behandles normalt med medicin af typen NSAID. Det er fx ibuprofen og lidt stærkere receptpligtig medicin. Medicinen kan lindre og forebygge smerter. Meget af den medicin, der er på recept og i håndkøb, har samtidig en del bivirkninger. De øger bl.a. risikoen for mavesår, hvilket giver mange ubehagelige gener, især for ældre mennesker.  

Glukosamin-forskning gennem 25 år

Mange mennesker, og ikke mindst de, der lider af slidgigt, er interesserede i ny medicin, der kan gøre det lettere at leve med sygdommen, uden at det har de ubehagelige bivirkninger. I ca. 25 år har man undersøgt den effekt, glucosamin har mod slidgigt. Men først i den senere tid er forskere begyndt at lave større og mere omfattende undersøgelser af glukosamins virkning. I bl.a. Sverige, Tyskland, Spanien og nu Danmark, er stoffet blevet godkendt som et lægemiddel, mens det i andre lande, fx i USA, stadig er et kosttilskud.

Effekt på smerter, bevægelighed – og måske ledbrusk?

Undersøgelser har vist, at glucosamin har en bedre smertestillende effekt end placebo (kalktabletter som ingen virkning har) og øger evnen til at bevæge sig smertefrit. Undersøgelser har også vist, at glukosamin efter en måneds tid virker ligeså godt, og måske en lille smule bedre, end traditionel gigtmedicin (hovedsageligt ibuprofen). Derudover har undersøgelser indtil nu vist, at det kun giver få bivirkninger, selv om man bruger det i lang tid.

De kendte bivirkninger af glukosamin er milde gener fra mave og tarm, hovedpine og hud-udslet. Desuden har 2 længerevarende undersøgelser vist, at stoffet har en lille effekt på mængden af ledbrusk i knæet hos personerne med slidgigt. I den gruppe der fik glukosamin, var mængden af ledbrusk efter 3 år den samme som ved forsøgets start, hvorimod de, der fik kalktabletter uden virkning, havde en lille smule mindre brusk. Denne virkning af stoffet skal dog undersøges bedre og på flere personer med slidgigt, før man kan vide, om glukosamin på den måde kan bremse udviklingen af sygdommen.  

Symptomer ved let og moderat slidgigt

Det er hovedsageligt personer med slidgigt i knæet, og lette eller moderate symptomer, som indtil nu har haft effekt af glukosamin. Personer med meget svære symptomer på slidgigt har ikke haft glæde af at bruge glukosamin. Vi ved heller ikke, hvordan glukosamin virker ved andre gigtformer. Spørg altid din læge til råds, inden du beslutter dig for at behandle dig selv med glukosamin eller for at ændre på den gigtmedicin, du får. Det er vigtigt, at du får den rigtige diagnose, før du bruger glukosamin, da det giver dig størst sikkerhed for, at medicinen virker, og du får den bedste behandling. Også selv om medicinen kan købes i håndkøb.

Selv om du har slidgigt og bruger glukosamin, er det ikke sikkert, at stoffet kan lindre alle symptomer. Der kan være brug for anden smertestillende håndkøbsmedicin. Sammen med lægen, må du finde den behandling af dine symptomer, der passer dig bedst.

Dosis og pris

Et af problemerne med glukosamin er, at vi ikke helt ved, hvad det gør i kroppen for at lindre symptomerne ved slidgigt. Stoffets kemi er nemlig ukendt på flere områder, men vi ved, at glukosamin findes i vores brusk, og at det tager 2-4 uger om at virke. Derfor er glukosamin ikke en medicin, du kan tage akut, når det gør ondt.

I de undersøgelser, der er lavet med glukosamin, får deltagerne glukosamin som tabletter eller kapsler med den kemiske forbindelse, der hedder glukosamin-sulfat. Derfor ser du også flere steder navnet "Glukosamin-sulfat" på produkter med glukosamin.

Glukosamin kan dog også – fx i Sverige – fås på den form, der hedder glukosamin-hydroklorid. Det betyder formodentlig ikke noget, hvilken kemisk forbindelse, du bruger. Det er dog vigtigt, at en behandling med glukosamin er mindst 1000‑1200 mg rent glukosamin – i hvert fald i starten. Det kan godt være 1500 mg glukosaminsulfat eller hydroklorid, men gå efter dosis på det virksomme stof: Glukosamin. Få evt. apoteket til at hjælpe dig med at finde den rette dosis.

Prisen for glukosamin er indtil videre lidt højere end andre smertestillende midler i håndkøb. En pakke med 90 kapsler til en måneds forbrug koster ca. 120 kr. Det vil sige 4 kr. pr. dag. Prisen for traditionel smertestillende medicin er 1,5‑3 kr. for en dagsdosis, hvis du køber det i håndkøb. Ligesom traditionel smertestillende medicin kan du nu også få tilskud til glukosamin med en recept fra lægen.

Diabetikere bør tjekke blodsukkeret

For at undgå risikoen for allergi bør du ikke spise glukosamin, hvis du har allergi overfor skaldyr. Glukosamin er ikke undersøgt på gravide og ammende. Indtil videre går anbefalingerne derfor på, at gravide og ammende ikke skal bruge midlet. Dyre- og laboratorieforsøg har desuden givet mistanke om, at glukosamin kan øge blodsukkerværdierne hos diabetikere. Selv om der ikke er fundet samme effekt på blodsukkeret hos mennesker, er det en god idé, at diabetikere holder et vågent øje med blodsukkeret, indtil de er trygge ved virkningen af glukosamin.

Det ved vi om glukosamin

• Det kan lindre symptomer ved slidgigt i knæet (smerter, bevægelighed).
• Det virker først efter 2‑4 uger.
• Efter en måneds tid kan det have en virkning på højde med almindelige doser gigtmedicin.
• Det har færre bivirkninger end meget andet gigtmedicin og kan bruges, når du har for mange bivirkninger af anden gigtmedicin (fx ibuprofen).
• Den mest brugte dosis er 1200 mg ren glukosamin.
• Det er dyrere end anden smertestillende håndkøbsmedicin. 
• Nogle af de, der har brugt medicinen, har fået forhøjet deres kolesteroltal. Det er dog ikke sikkert, at stigningen i kolesterolet skyldes glukosamin, men der kan være nogle forholdsregler, du skal tage.

Det ved vi endnu ikke med sikkerhed om glukosamin

• Hvordan det virker på gigtsymptomerne.
• Hvor længe du skal fortsætte en behandling.
• Hvordan det virker, når du tager det sammen med anden gigtmedicin.
• Hvor godt det virker i forhold til flere andre typer smertestillende medicin, fx paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol), acetylsalicylsyre (Magnyl, Aspirin osv.) eller receptpligtig gigtmedicin (fx Cox 2- hæmmere).
• Hvor godt det virker andre steder i kroppen end i knæet.   

Institut for Rationel Farmakoterapi, 6. maj 2006

Til toppen