Printvenlig version

Gigtmedicin og risikoen for hjerte-kar-sygdomme

I den seneste tid er der gentagne gange blevet sat spørgsmålstegn ved sikkerheden af smertestillende medicin af typen COX-2 hæmmere og NSAID. Årsagen er en øget forekomst af hjerte-kar-bivirkninger, fx blodprop ved visse af stofferne.

COX-2 hæmmere og NSAID bliver især brugt af gigtpatienter mod smerter. Institut for Rationel Farmakoterapi, som står bag medicinmedfornuft.dk, og Lægemiddelstyrelsen, indskærpede flere gange brugen af COX-2 hæmmerne rofecoxib () og celecoxib () i 2004. Medicin med rofecoxib er idag ikke længere på markedet, mens brugen af celecoxib er kraftigt mindsket og anbefales idag kun i situationer, hvor andre behandlinger ikke virker.

Øget risiko ved visse af de traditionelle gigtmidler

Undersøgelser af større befolkningsgrupper har tidligere antydet, at man også burde være lidt mere opmærksom på de traditionelle gigtmidler NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler), som fx ibuprofen og diklofenak. Undersøgelserne viste, at risikoen for blodprop i hjertet måske også kunne være en lille smule større ved medicin af typen NSAID. I efteråret 2008 viste en dansk undersøgelse samtidig en øget risiko for blodprop i hjertet ved brug af disse traditionelle gigtmidler. Diklofenak tabletter (Voltaren) kan af samme grund nu kun købes på recept, hvor det tidligere var i håndkøb.

Er der et alternativ til COX-2 hæmmere og NSAID?

Motion, glukosamin, fiskeolie og andre naturlægemidler har vist effekt på forskellige former for gigt. Læs mere om de forskellige typer af gigtmedicin.

Hvis ikke-medicinske tiltag til smertelindring ikke har hjulpet, bør du så vidt muligt forsøge at starte med medicin, med stoffet paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil). Paracetamol har nemlig en god effekt på en række smerter og kun få bivirkninger.

Herefter kan du tale med lægen om evt. at bruge et NSAID – fx med ibuprofen, som fortsat er eet af de NSAID, der har den mindste risiko for alvorlige bivirkninger. Ligestillede med ibuprofen, men som kun kan fås på recept, er de virksomme NSAID-stoffer diclofenac, dexibuprofen, etodolac, nabumeton og naproxen.

Brugen af NSAID bør dog idag kun ske efter grundig overvejelser af andre behandlingsmuligheder og afvejning af fordele og ulemper. Herunder også den enkelte persons risiko for hjerte-kar sygdom.

Endelig bør man kun bruge NSAID i så kort tid som muligt, og i lavest mulige dosis.

Læs mere om behandling med gigtmedicin

Institut for Rationel Farmakoterapi, 15. januar 2009

Til toppen