Printvenlig version

Slidgigt – behandling

Medicin kan ikke kurere slidgigt, men medicin kan lindre smerterne. Regelmæssig motion kan øge leddets bevægelighed og dæmpe smerte. Samtidig hindrer motion overvægt.

Behandling med smertestillende medicin

Motion og andre ikke-medicinske behandlinger

Behandling med smertestillende medicin

Paracetamol

Læger behandler ofte smerter ved slidgigt med svage smertestillende midler, der indeholder stoffet paracetamol. Som regel begynder du en behandling med paracetamol for at undersøge, om det er tilstrækkeligt. Det er fx Pamol, Panodil eller Pinex. Medicin med paracetamol har kun få bivirkninger, og er en forholdsvis billig behandling.

NSAID

Hvis ikke paracetamol kan mildne smerterne, kan du forsøge med de såkaldte Non-steroide anti-inflammatoriske Stoffer (NSAID). I daglig tale kalder vi dem ofte gigtpiller. Det er medicin, der fx indeholder stofferne ibuprofen, diklofenak eller naproxen. Stofferne giver imidlertid flere bivirkninger end medicin med paracetamol. Hyppige bivirkninger er:

• Halsbrand
• Sure opstød
• Mavesår (i nogle tilfælde).

På det seneste er der også kommet rapporter om en øget risiko for blodpropper af traditionel gigtmedicin.

Læs mere om bivirkninger af traditionel gigtmedicin her.

OBS ved ældre og patienter med tidligere mavesår

Især hos ældre er der stor risiko for, at NSAID giver blødende mavesår, som kan være meget smertefuldt og i visse tilfælde livsfarligt. Derfor er læger forsigtige med at anvende gigtpiller til ældre og til patienter, som tidligere har haft mavesår. Der findes mange forskellige, men de virker alle nogenlunde ens.

Prisen for en dagsdosis kan dog svinge nogle kroner, så det er værd at undersøge. Der er tilskud til medicinen, hvis du har en varig lidelse som slidgigt. Du kan også købe en del af medicinen i håndkøb.

Gigtpiller helbreder ikke

Smertestillende medicin har ingen virkning på selve sygdommen. For mange kommer og går smerterne i perioder. Du skal derfor kun tage smertestillende medicin, når du har ondt. Har du smerter hver dag, kan det til gengæld være nødvendigt at tage medicinen dagligt efter et fast skema for at opnå det fulde udbytte. Det skyldes, at medicinen kun virker et stykke tid. Fx virker paracetamol kun i ca. 6 timer. Derfor skal du tage 2 tabletter hver. 6 time. Det vil sige, at du skal tage medicinen 4 gange om dagen, for at den virker hele døgnet.

Husk, at du aldrig må tage mere medicin, end der står på indlægssedlen/brugsanvisningen, som følger med medicinen. En større dosis giver nemlig ikke større virkning. Til gengæld kan den give alvorlige bivirkninger eller forgiftning.

Gigtpiller af Cox 2-typen

Indtil for nogle år siden troede man, at de såkaldte Cox 2-hæmmere, som fx celecoxib (Celebra), rofecoxib (Vioxx) og etoricoxib (Arcoxia) gav mindre risiko for mavesår end andre gigtpiller. Men nye undersøgelser har vist, at det ikke er tilfældet. Til gengæld er medicinen meget dyrere end traditionelle gigtmidler – op til 6 gange prisen for fx NSAID-medicinen ibuprofen.

På baggrund af de nyeste undersøgelser har Lægemiddelstyrelsen besluttet at tilbagekalde det generelle tilskud til celecoxib (Celebra) og etoricoxib (Arcoxia). Det skyldes, at den højere pris ikke står mål med den virkning, medicinen har på smerter samt de bivirkninger, den har.

Samtidig er medicinen Vioxx og Vioxxalt, som virker mod smerter ved slid- og leddegigt blevet fjernet fra markedet (pr. 1. oktober 2004). Det er producenten selv, der har gjort det, fordi undersøgelser viste, at indholdsstoffet i Vioxx og Vioxxalt, rofecoxib, giver øget risiko for blodprop i hjertet og hjernen. Senere undersøgelser har vist, at der hos visse personer også kan være en øget risiko for blodpropper ved behandling med medicin med indholdsstoffet celecoxib (som blandt andet findes i Celebra), men også mere traditionel gigtmedicin som ibuprofen og diklofenak er i søgelyset.

Hvis du stadig bruger Celebra eller Arcoxia, bør du tale med din læge for at skifte medicin eller blive sikker på, at der ikke er en bedre medicin. Du bør ikke selv stoppe med at bruge medicinen. Læs hvad Medicinmedfornuft anbefaler her.

Glukosamin i håndkøb

Glukosamin er et håndkøbslægemiddel mod symptomer på let eller moderat slidgigt. Forsøg med stoffet viser, at glukosamin er omtrent lige så godt som almindelige doser af traditionel gigtmedicin, der indeholder stoffet ibuprofen. Samtidig viser forsøg, at glukosamin har færre bivirkninger.

Til gengæld virker det først ca. 4 uger efter, at behandlingen er begyndt. Glukosamin er i håndkøb, men du kan søge tilskud gennem lægen. Læs mere om glukosamin ved symptomer på slidgigt.

Andre typer smertestillende medicin

En anden type smertelindrende medicin er den type, der indeholder morfinlignende stoffer. Medicinen bliver oftest brugt kortvarigt til personer, der har mange smerter før eller efter en operation, eller til personer, der ikke kan eller vil opereres.

Ved slidgigt kan steroid også være en mulighed. Medicinen bliver sprøjtet ind i leddene som væske, hvis der er en væskeansamling i et led – også kaldet "våd" slidgigt. Typisk drejer det sig om knæleddet. Steroid kan fx være Celeston, Diprospan, Depo-Medrol eller Kenalog.

Hyaluronsyre er et sukkerstof, der i forvejen findes i ledvæsken. Undersøgelser, hvor hyaluronsyre sprøjtes ind i gigtplagede led, typisk 5 gange med en uges mellemrum, har ikke vist sikker dokumentation for, at det virker bedre end saltvand. Nogle undersøgelser tyder dog på, at midlet kan hjælpe på smerter, og måske også fortsætte med at virke efter de 5 ugers behandling. Behandlingen bliver dog kun brugt meget lidt i Danmark.

Motion kan dæmpe smerte

Undersøgelser har vist, at motion både kan medvirke til at øge leddets funktion og dæmpe smerten. Du kan derfor selv gøre noget ved din slidgigt ved at sørge for at få regelmæssig motion. Du må dog ikke overbelaste leddet. Det kan nemlig skade mere, end det gavner. Gode motionsformer er:

• Cykling
• Svømning
• Anden træning i vand.

Andre ikke-medicinske behandlinger

Foruden motion er der andre ikke-medicinske behandlinger af slidgigt. Overvægtige vil få meget ud af at tabe sig, fordi det mindsker belastningen på leddene. Hjælpemidler som stok, rollator og i værste fald kørestol, samt en hel del forskelligt køkkengrej kan gøre hverdagen lettere for personer med slidgigt.

Operation

I nogle tilfælde er operation i led og hofter også en god behandling mod slidgigt. Operation er en god idé, hvis du foruden smerter ved bevægelse også har smerter, når du hviler dig om natten. I sådanne tilfælde bliver ca. 90 % af de opererede med en ny hofte smertefri eller næsten smertefri.

Problemet med kirurgi på længere sigt er, at der efter en årrække opstår problemer med løshed. Det betyder, at proteserne må skiftes ud. Typisk vil det gå bedre med den første end den anden protese.

Medicinmedfornuft anbefaler

Behandlingen af slidgigt er en sag mellem dig og din læge, da meget af medicinen er på recept. Men generelt anbefales medicin med paracetamol mod smerter, da bivirkningerne er færre end for medicin med ibuprofen. Pamol og Pinex er billigst og ikke ringere end Panodil. 
 
De traditionelle gigtmidler som fx ibuprofen og diklofenak – som er såkaldte NSAID - kan muligvis give en lidt bedre smertelindring. Men så er der samtidig en væsentlig øget risiko for mavesår/blødning og også en lille risiko for blodpropper i hjertet ved længere tids brug.

Skal man vælge NSAID til længerevarende behandling bør det ske sammen med medicin, som forebygger mavesår. Og lægen bør vurdere patientens risiko for hjerte-kar-sygdom. Medicinen bør derpå bruges i lavest dosis som muligt og i kortest mulige tid.

IRF fraråder fortsat at bruge medicin af Cox-2-hæmmer typen (fx Celebra eller Arcoxia).

Læs mere om gigtmedicin her.

Læs om fiskeolie ved leddegigt her. 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 10. november 2003, revideret 10. februar 2010.

Til toppen