Printvenlig version

Migræne og behandling

Behandling uden medicin
Medicinsk behandling af migræne
Forebyggende behandling af migræne

Behandling uden medicin

Diagnostisk hovedpinedagbog

Du kan selv gøre noget for at få et bedre liv med migræne. Ved at føre en såkaldt diagnostisk hovedpinedagbog bliver det mere tydeligt, hvad det er, der måske provokerer din migræne i gang. Ved hjælp af hovedpinedagbogen kan du forsøge at undgå de provokerende faktorer.

Fysiske øvelser

Hvis din hovedpine giver dig ømme muskler, kan det være en god idé at lave nogle fysiske øvelser. Daglige øvelser med almindelig udspænding, sving med armene og evt. massage med en såkaldt ball-stick bold kan lette ømheden.

Smertepsykologisk behandling

Gennem samtaler med din læge eller en psykolog kan du få redskaber til at håndtere smerten i forbindelse med migrænen. Det kan hjælpe dig til fortsat at leve et aktivt liv med migrænen, så du ikke lader dig styre af smerten. Dermed kan du undgå at havne i en ond smertecirkel.

Medicinsk behandling af migræne

Paracetamol/NSAID/ASA

Et anfald af migræne kan behandles med forskellige slags medicin. En del medicin mod migrænesmerter fås i håndkøb. Det er fx medicin med de aktive stoffer paracetamol (fx Pamol, Pinex og Panodil) og acetylsalicylsyre (Aspirin, Idotyl og Magnyl).

Også traditionel gigtmedicin af typen NSAID (fx Naproxen) virker mod migræne. I første omgang bør du få behandling med denne type medicin. Din læge kan ordinere den såkaldte triptan-medicin, der er noget dyrere, hvis NSAID ikke har tilfredsstillende effekt.

I visse tilfælde har undersøgelser oven i købet vist, at håndkøbsmedicinen har samme – eller næsten samme - effekt som triptan-medicinen.

Læs mere om bivirkninger af paracetamol her
Læs om bivirkninger af NSAID-medicin her

Triptaner

De aktive stoffer i migrænemedicinen triptaner hedder; suma-, nara-, almo-, riza- eller zolmitriptan. Triptaner virker ved at trække de blodkar sammen, der ofte udvides i forbindelse med et migræneanfald. De senere år har flere kontrollerede undersøgelser vist, at triptaner har reduceret styrken af hovedpine ved migræne fra svær/moderat til ingen/mild  - målt to timer efter indtagelse.

Der findes flere forskellige varianter af triptanmedicin. Du kan både få tabletter, stikpiller, injektionsvæske, næsespray og smeltetabletter. Triptanmedicin hedder fx Almogran, Imigran, Maxalt, Naragran, Zomig og Relpax.

Hvilke bivirkninger har triptan?

Mange kan opleve en fornemmelse af prikken, varme/kulde, pressen/trykken i kroppen – herunder også i brystet og halsen, ved brug af  triptanmedicin.

En knugende og pressende fornemmelse i brystet kan også være en bivirkning, som for de fleste er ganske ufarlig. Varer brystsmerterne ved, skal du dog søge læge.

Der har været eksempler på folk, der har fået en blodprop i hjertet efter triptanbehandling. Og da den sammentrækkende effekt på blodkarene – også omkring hjertet – er en kendt virkning af triptaner, bør du være forsigtig med triptan-medicin, hvis du samtidig har risiko for hjertekar-sygdomme. Har du fået konstateret åreforkalkning i kranspulsåren, eller lider du af hjertekramper, bør du slet ikke få triptan-behandling.

Triptaner virker desuden sløvende, og du bør ikke køre bil den første time efter behandling med en triptanmedicin.

Når pillerne ikke virker?

Det kan ske, at du ikke oplever en effekt af den medicin, du har taget. I sådan et tilfælde hjælper det ikke at vente en time eller to for at gentage behandlingen.

Hvis du efter tre migræneanfald forgæves har forsøgt at få lindring ved hjælp af triptan-medicin, bør du tale med din læge om:

• en evt. højere dosis
• muligheden for at skifte til et andet triptan-præparat
• måske at få medicinen i en anden form – fx flydende eller som stikpille - i stedet for den almindelige tablet.

Det kan også være, at den ene slags triptan-medicin ikke virker på dig, og derfor må du prøve med en af de andre triptanholdige mediciner.

Samme type stof – anden pille

For triptan-medicin gælder det generelt, at alle typer virker nogenlunde ens. Alle typer kan derfor i princippet bruges, men ikke alle typer medicin virker lige godt på alle personer. Du kan fx opleve, at præparatet Imigran ikke virker på din migræne, men hvis du skifter til præparatet Relpax, kan det godt være, din migrænesmerte letter.

Du kan forsøge at lindre din hovedpine med en ny dosis triptan-medicin, hvis du oplever, at hovedpinen forsvinder i op til 8-12 timer, når du har taget triptan-medicin – for derefter at vende tilbage. Men vær varsom med medicinen. Du kan risikere at fremkalde hovedpine på grund af medicinen, hvis du tager den for ofte.

Alternativt kan du tage medicin med paracetamol, NSAID eller acetylsalicylsyre (ASA), når virkningen af triptan-medicinen har lagt sig. Men også disse typer af medicin kan give hovedpine.

Læs mere om hovedpine fremkaldt af medicin her.

Ergotamin

En alternativ medicinsk behandling til triptan-medicinen er behandling med ergotamin (Ergokoffin komb.) mod migrænen. Ergotamin er fortrinsvis medicin til dig, der ofte har langvarige migræneanfald, hvor triptan-medicinen holder op med at virke 8-12 timer efter du har taget den (selv om du stadig har hovedpine) -  og en ny dosis triptanmedicin ikke virker.

Hvilke bivirkninger har ergotamin?

Udtalt og langvarige problemer med kolde fingre og tæer. Kvalme og opkastning. Desuden er ergotamin kendt for at være en af synderne bag medicinfremkaldt hovedpine. Ergotamin giver flere bivirkninger end triptaner

Forebyggende behandling af migræne

Behandlingen af migræne sker for de fleste menneskers vedkommende som anfaldsbehandling. I svære tilfælde vil lægen dog anbefale en forebyggende, medicinsk behandling mod migrænen. Typisk bør du have mindst to svære anfald pr. måned – eller ét meget svært anfald, før en forebyggende medicinsk behandling vil komme på tale.

Det er dog ikke muligt firkantet og skematisk at stille antallet og graden af anfald op, før en evt. forebyggende medicinsk behandling kan komme på tale. Det vil altid være en individuel vurdering, lægen bør tage.

Dagbog for hovedpinen

Før du begynder på en forbyggende medicinsk behandling af migræne, vil du blive bedt om at føre en såkaldt "diagnostisk hovedpinedagbog". I dagbogen skal du blandt andet skrive, hvornår du fik hovedpine, om du havde evt. fysiske forstyrrelser inden – og hvor du mærkede dem, om din hovedpine føltes dunkende eller konstant, om du havde kvalme, problemer med lyd og lys m.m.

Forebyggende medicin

Lægen vil formentlig først udskrive en recept på en såkaldt betablokker. Betablokkere bruges ofte som hjerte- og lungemedicin, men der findes flere forskellige slags. Betablokkere, der indeholder stofferne propranolol, timolol eller metoprolol har vist sig at være gode til at forebygge migræne. Det er meget forskelligt fra person til person, hvor stor en dosis, der skal til.

Hvilke bivirkninger har betablokkere?

Bivirkninger ved betablokkere er typisk:

• Vægtøgning
• Impotens
• Kolde hænder og fødder
• Trætte muskler
• Søvnforstyrrelser
• Depression.

Andre alternativer

Der er andre muligheder for at forebygge et migræneanfald, hvis betablokkerne ikke virker. Blandt andet med stoffet flunarizin (Sibelium). Flunarizin er en såkaldt calciumantagonist, som især har virkning på hjernens kar. Undersøgelser har vist, at stoffet forebygger migræne. Det er dog ikke helt klarlagt, hvordan stoffet virker. Bivirkninger er forbigående døsighed og træthed, vægtøgning og depression.

Naproxen, en traditionel gigtmedicin af NSAID-typen har også vist sig effektiv som forebyggelse. Og endelig har den blodtrykssænkende medicin; ACE-hæmmeren lisinopril og AT-II-antagonisten candesartan i en enkelt undersøgelse vist god effekt.

I nogle tilfælde kan Ibuprofen hjælpe, hvis du tager det fem dage før og under menstruationen. Det er i de tilfælde, hvor din migræne bliver udløst i forbindelse med menstruation.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 22. maj 2006

Til toppen