Printvenlig version

Rygestop med medicin

Hvilken medicin kan jeg bruge til rygeafvænning?

• Nikotinpræparater, som du kan få uden recept
• Zyban, som er medicin, du kan få på recept
• Champix, som er medicin, du kan få på recept.

Hvilken medicin er bedst?

Zyban (bupropion) og nikotinpræparater er nogenlunde lige effektive. Champix (vareniclin) virker en smule bedre end Zyban.

Medicin til hjælp ved rygeophør giver, som anden medicin, risiko for bivirkninger. Risikoen ved Zyban og Champix er dog ikke så kendt som for nikotin, da medicinen er nyere. Vi ved bl.a. ikke, hvilke bivirkninger Champix har, når ældre eller personer med lungesygdomme eller hjerte-kar-sygdomme bruger det. Derfor er Champix på recept.

Der er enkelte rygere, der ikke bør bruge Zyban. Det gælder fx personer, der har epilepsi eller anorexi. Derfor er Zyban på recept.

Nikotinpræparater - sammen med rådgivning - er fortsat det bedste valg, hvis du skal holde op med at ryge.

Få inspiration og hjælp til dit rygestop i denne rygestop-guide fra Sundhedsstyrelsen.

Hvad er nikotinpræparater?

Du kan få nikotinpræparater som: 

• Tyggegummi
• Tabletter til at lægge under tungen
• Sugetabletter
• Næsespray
• Inhalator
• Plaster
• Mundhulespray

Du kan få flere af præparaterne med forskellige mængder af nikotin. Fælles for præparaterne er, at de hjælper med at dæmpe din fysiske trang til tobak. Det skyldes, at de delvist erstatter den nikotin, du ville have fået ved at ryge. De fleste nikotinpræparater dæmper hurtigt din trang til nikotin. Kun plastret skiller sig ud. Det afgiver nikotinen langsomt over hele dagen. Hvilken form og styrke du skal vælge, afhænger af hvor meget ryger du, og hvornår du ryger.

Nogle gange kan det være nødvendigt at kombinere flere produkter. Det kan fx være plaster og tyggegummi. Du kan få hjælp til at vælge på apoteket. Derudover finder du en grundig brugsanvisning på pakken. Er du i tvivl kan du spørge på apoteket, eller der hvor du har købt produktet. 

Kan jeg få bivirkninger af nikotinpræparater?

Ja. Får du bivirkninger, vil du typisk få irriterede slimhinder i mund, hals eller næse. Men sætter du fx plaster på, vil du evt. mærke en irritation, der hvor plasteret sidder. Du har også større risiko for at få søvnforstyrrelser, hvis du anvender nikotinplaster om natten. Du skal desuden lære en speciel tyggeteknik for ikke at få problemer med maven, hvis du bruger tyggegummi. Øvrige bivirkninger kan være:

• Hovedpine
• Mavegener
• Kvalme

Hvor lang tid skal jeg fortsætte med at tygge nikotintyggegummi?

Den anbefalede periode er 3-4 måneder. I den periode skal du trappe dit forbrug ned. Det er vigtigt, at du ikke erstatter dine cigaretter med et konstant forbrug af nikotinpræparater, selv om du herved undgår de kræftfremkaldende stoffer, som er i tobakken. Det skyldes, at du stadigvæk er afhængig af nikotin, som i sig selv kan være skadeligt.

Kan jeg bruge nikotinpræparater, når jeg er gravid?

Ja, men det kan ligesom cigaretter skade barnet. Det er bedst, hvis du kan holde op med at ryge uden at bruge medicin. Der er tilbud om rygeafvænning, som specielt henvender sig til gravide. Tal med din læge, din jordemoder eller dit apotek om at få hjælp til at holde op. Kan du ikke holde op med at ryge, er fordelen ved nikotinpræparater frem for rygning, at barnet undgår en lang række skadelige stoffer fra tobaksrøgen. Barnet får også en mindre mængde nikotin.

Hvad er Zyban?

Zyban er en receptpligtig medicin. Du får Zyban som én 7-9 ugers behandling, og du kan ikke få tilskud. Medicinen er oprindeligt udviklet som et middel mod depression. Det viste sig dog, at Zyban hæmmer lysten til at ryge, hos personer som ikke er deprimerede. Det skyldes, at stoffet i Zyban efterligner den effekt, nikotinen giver. 

Kan jeg få bivirkninger af Zyban?

Ja. Men rygestop og den manglende, daglige nikotin kan i sig selv give ubehagelige reaktioner. Det kan være svært at skelne dem fra de bivirkninger, medicinen kan give. Det kan fx være uro, rysten, søvnløshed og øget svedtendens.

Almindelige bivirkninger: 

• Tørhed i munden
• Søvnforstyrrelser 
• Kvalme 
• Mavegener 
• Hovedpine

Sjældne bivirkninger:

• Depression 
• Angst 
• Smagsforstyrrelser 
• Overfølsomhed, fx nældefeber

Meget sjældne bivirkninger:

• Kramper

Læs også Lægemiddelstyrelsens oplæg (3. januar 2012) om bivirkninger ved Zyban her.

Zyban koster ca. 644 kr for 7 ugers behandling. Medicinprisen kan ændre sig, se den gældende pris på www.medicinpriser.dk.

Du kan ikke få tilskud til Zyban.

Hvad er Champix?

Champix er medicin, som er godkendt til rygeophør hos voksne.

Kan jeg få bivirkninger af Champix?

Ja. Men vi ved dog ikke, hvilke bivirkninger du risikerer, hvis du er over 65 år, hvis du har en lungesygdom, en hjertelidelse, forhøjet blodtryk eller andre kroniske sygdomme. Det er fordi, Champix kun er undersøgt hos raske rygere.

De hyppigste bivirkninger ved Champix er:

• Kvalme 
• Hovedpine Søvnløshed
• Mareridt og hyppige drømme

Læs også Lægemiddelstyrelsens oplæg (3. januar 2012) om bivirkninger ved Champix her.

Rygestop kan i sig selv øge risikoen for depression, eventuelt ledsaget af selvmordstanker og selvmordshandlinger. Dette er også set i forbindelse med brug af Champix til rygestop. Patienter, som oplever psykiatriske bivirkninger, og især selvmordstanker, bør ophøre med behandlingen og kontakte deres læge med henblik på rådgivning. Læs mere her.

Champix er i en større undersøgelse i juli 2011 fundet at øge risikoen for hjerte-kar bivirkninger. Det Europæiske Medicin agentur har dog vurderet at fordelene ved Champix opvejer ulemperne, og at midlet derfor fortsat skal være på det danske marked (læs mere her)

Champix koster ca. 2.119,75 kr for 12 ugers behandling. Medicinprisen kan ændre sig, se den gældende pris på www.medicinpriser.dk.

En behandling med Champix er næsten dobbelt så dyr som behandling med de eksisterende typer af medicin til rygeafvænning. Der er ikke tilskud til Champix. 

Spørg altid din læge eller apoteket til råds, inden du beslutter dig for at behandle dig selv eller for at ændre på den medicin, du får.

Institut for Rationel Farmakoterapi, opdateret 5. september 2011

Opdateret 13. januar 2012

Sidst opdateret: 13. januar 2012

Til toppen