![]() |
Blæretømningsbesvær og prostata: Operation eller medicin? Hvad er blæretømningsbesvær?Slap urinstråle, hyppig vandladning, problemer med at få startet vandladningen, tissetrang, efterdryp af urin efter vandladning, svie og smerte ved vandladning kan alle være tegn på, at urinblæren ikke tømmes helt. Det er oftest mænd, som har problemer med at tømme blæren.
Hvad skyldes blæretømningsbesvær?Blæretømningsbesvær kan skyldes:
Hvad gør jeg, hvis jeg har svært ved at tømme blæren?Du kan tale med din læge om problemet. Før du går til lægen, kan du eventuelt lave et vandladningsskema. I skemaet noterer du, hvor meget du har drukket, og hvor meget du har tisset. Lægen vil undersøge om din blærehalskirtel er forstørret. Det gøres ved at føle om du har en udfyldning i endetarmen. Endelig kan lægen også vælge at undersøge dig ved hjælp af en blodprøve og en urinprøve.
Hvad er behandlingen for blæretømningsbesvær?Er din blærehalskirtel forstørret, kan lægen vælge mellem flere behandlingsformer. Det kan fx være at fjerne kirtelvæv ved en operation eller ved bestråling. Man kan også lægge en såkaldt stent (et lille rør) ind i urinrøret, der hvor blærehalskirtlen klemmer urinrøret. Nogle patienter lærer at lægge et kateter på sig selv et par gange i døgnet (et langt tyndt rør, som føres gennem urinrøret op i blæren) og på den måde tømme blæren. Andre får lagt et kateter, som ligger permanent.
Blæretømningsbesvær kan også behandles med medicin:
Alfa-adrenergt blokerende medicinAlfa-adrenergt blokerende medicin virker ved at afslappe muskulaturen i urinrøret og blærehalskirtlen. Medicin med alfuzosin (Alfuzosin, Prostazosin og Xatral), doxazosin (Cardosin Retard, Carduran Retard og Doxazosin), og tamsulosin (Omnic, Omnistad og Tamsunova) har ligeværdig virkning og bivirkninger, så man kan vælge det billigste blandt disse. Blandt medicin med alfuzosin kan de billigste depottabletter evt. anbefales, da de kun skal tages én gang om dagen.
Medicinen virker i løbet af dage til uger efter man starter på behandlingen.
Medicin med stoffet terazosin anbefales med forbehold, da det er svært at give den helt rigtige dosis.
Bivirkninger ved alfa-adrenergt blokerende medicin kan være:
5-alfa-reduktasehæmmereDenne type medicin indeholder stoffet finasterid (Proscar) eller dutasterid (Avodart, Avidart). Medicinen virker ved at mindske blærehalskirtlen, så den ikke klemmer urinrøret. Bivirkninger ved medicinen kan være nedsat sexlyst og impotens. Medicinen er anbefalet med forbehold, da den virker langsomt, og først har en målbar effekt efter 6 måneders brug.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 16. juni 2010.
|
Dokumentet er udskrevet fra medicinmedfornuft.dk
Institut for Rationel Farmakoterapi, Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, Tlf.: +45 44 88 91 21, E-mail:
irf@dkma.dk