|
|
|
Hormoner i overgangsalderen
En større amerikansk undersøgelse viser, at der er en risiko ved at behandle kvinder med hormoner i overgangsalderen. Undersøgelsen omfatter 17.000 raske kvinder og er er lavet af National Institutes of Health. I daglig tale kender vi undersøgelsen som "Women's Health Initiative" eller bare WHI.
Undersøgelsens fokus er behandling, som skal forebygge hjertekarlidelser og knogleskørhed hos raske kvinder. Den viste risiko gælder således ikke alle behandlinger med hormoner. Andre kombinationer af hormoner, andre doser og andre måder at behandle på kan derfor give mere positive resultater.
Hvad viser undersøgelsen?
De kvinder, som fik hormonbehandling, havde :
- 26 % større risiko for brystkræft
- 29 % større risiko for hjertekarsygdomme
- 41 % større risiko for blodpropper i hjernen.
Det betyder, at der for hver 10.000 kvinder er ca.:
- 8 ekstra tilfælde af brystkræft
- 7 ekstra tilfælde af hjertekarlidelser
- 8 ekstra tilfælde af blodpropper i hjernen
- 8 ekstra tilfælde af blodpropper i lungerne.
På trods af de øgede risici har dødeligheden ikke ændret sig. De kvinder, som fik hormonbehandling har desuden:
- nedsat risiko for kræft i tyktarm, endetarm og livmoder
- nedsat risiko for hoftebrud.
De positive resultater opvejer dog ikke den øgede risiko for brystkræft og hjerte-kar-lidelser.
Hvad er det specielle ved undersøgelsen?
Det er første gang, det er vist, at kvindelige hormoner øger risikoen for hjertekarlidelser og blodpropper i hjernen. Tidligere undersøgelser har ellers tydet på, at kvindelige hormoner har en beskyttende virkning på udviklingen af hjerte-kar-sygdomme.
Der findes dog 2 amerikanske undersøgelser, som ikke har kunne finde bevis for, at kvindelige hormoner havde en god virkning på hjertekarsygdomme. De var til gengæld mindre end den nye undersøgelse, som er den største og bedst gennemførte indtil nu.
En anden stor undersøgelse, som er lavet i England, peger også på, at hormontilskud efter overgangsalderen øger risikoen for brystkræft hos kvinder – ligesom som resultaterne fra Women's Health Initiative viste. I den amerikanske undersøgelse deltog ca. 1 million amerikanske kvinder. Denne undersøgelse var dog ikke et lodtrækningsforsøg, men gik ud på, at froskere over nogle år observerede kvinder, der deltog i rutinemæssige mammografi-screeninger på hospitalet. Derfor kan vi ikke være 100 % sikker på resultatet. Den amerikanske undersøgelse kaldes i daglig tale The Million Women Study.
Hvorfor kunne tidligere undersøgelser tage fejl?
De undersøgelser, der blev lavet før den engelske WHI-undersøgelse, var ikke udført som lodtrækningsforsøg, selv om de fulgte et stort antal kvinder. Kvinderne kan have været veluddannede og haft en sund levestil. Derfor var det nok nærmere deres livsstil end hormonerne i medicinen, som mindskede deres risiko for åreforkalkning.
Kvinder uden uddannelse eller med korte uddannelser har generelt en mere usund levestil. De ryger mere, og spiser mere fedt. De tager også færre hormoner. At de tidligere undersøgelser måske kun har inddraget en bestemt gruppe af kvinder kan altså være årsagen til, at vi har troet, at hormonerne havde en god virkning på åreforkalkning.
Den nye undersøgelse med 17.000 raske kvinder er til gengæld udført som et lodtrækningsforsøg. Her er et af udgangspunkterne, at forsøgspersonerne er ligeligt fordelt i grupper i forhold til sociale tilhørsforhold. Halvdelen af disse personer fik derpå hormoner, mens den anden halvdel fik kalktabletter. På denne måde får man det bedste billede af, hvordan medicinen virker.
Hvornår bør jeg ikke få hormoner?
Det er vigtigt at slå fast, at vi normalt ikke bruger de typer af hormoner i Danmark, som de bruger i USA. Spørgsmålet er derfor, om danske kvinder har samme risiko som amerikanske kvinder, når de bliver behandlet med hormoner i overgangsalderen?
Ingen kan give et sikkert svar. Oftest har kvindelige kønshormoner (østrogener og gestagener) dog samme virkning, selv om der er små forskelle i indholdet. Derfor bør du ikke få en længerevarende behandling med en kombination af østrogen og gestagen, hvis du er rask, og hvis formålet med hormonerne er at forebygge kroniske lidelser som hjerte-kar-lidelser og knogleskørhed.
Ifølge undersøgelsen er diæt og motion fortsat 2 vigtige faktorer for at undgå åreforkalkning, ligesom kalcium og d-vitamin er vigtige til forebyggelse af skøre knogler.
I hvilke tilfælde kan jeg overveje behandling med hormoner?
Der er god dokumentation for, at hormoner minimerer kvinders symptomer på overgangsalderen. De er fx:
- Hedestigninger
- Svedeture
- Tørhed i skeden.
Hormoner forebygger også knogleskørhed, så mange kvinder vælger alligevel hormonerne på trods af risikoen for bivirkninger.
Du kan derfor stadig vælge behandling med hormoner, når behandlingen er kortvarig og skal minimere symptomer på overgangsalderen. Det vil være en god idé at tale med lægen om behandlingen ca. 1 gang om året, for at sikre, at det fortsat er den rigtige løsning for dig.
Du bør kun fortsætte en behandling med kvindelige hormoner ud over 4-5 år, efter at du har vejet for og imod sammen med din læge. Det er endda en god idé at tage behandlingen op til overvejese med lægen hver 1-2 år, for at være sikker på, at fordelene stadig opvejer ulemperne. En måde at finde ud af det på kan være at stoppe med medicinen i en periode.
Hvis du efter de 4-5 år fortsat gerne vil have behandling for knogleskørhed, kan du tale med din læge om en behandling med anden medicin. Det kan evt. være de såkaldte bisfosfonater. Det kan også være, at forebyggende livsstils-faktorer som motion, rygestop kalcium og d-vitamin er nok for dig.
Som udgangspunkt bør du kontakte din læge, hvis du er i tvivl om din behandling. Der er ingen grund til at stoppe behandlingen uden at have talt med lægen.
Se også ændrede retningslinjer for hormonbehandling.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 4. maj 2006
|
