Printvenlig version

Blodfortyndende behandling

Artiklen vil hovedsageligt beskrive den type blodfortyndende medicin, som indtages gennem munden (peroral).

Hvad er blodfortyndende behandling?

Det er en medicinsk behandling, som nedsætter risikoen for blodpropper (tromber), uden at risikoen for blødninger bliver for stor. Blodet bliver altså ikke tyndere som sådan, men behandlingen nedsætter blodets naturlige evne til at størkne (koagulere).

Blodfortyndende medicin omfatter medicin til at tage via munden (peroralt) og medicin til injektion. 

Peroralt:

• Vitamin-K-antagonister: warfarin (Marevan) og phenprocoumon (Marcoumar). Artiklen handler kun om Marevan, da det er langt det mest anvendte. 
• Trombocythæmmere: Acetylsalicylsyre (fx Hjertemagnyl, Hjerdyl), dipyridamol (Persantin, Persantin Retard) og clopidogrel (Plavix).
• Direkte hæmmere af trombin og faktor Xa, der medvirker til at danne blodpropper (Pradaxa og Xarelto)

Vitamin-K-antagonist (Marevan)

Trombocythæmmere

Direkte hæmmere af trombin og faktor Xa

Til injektion:

• Injektion med lavmolekylært heparin (Fragmin, Klexane og Innohep)
• Injektion under huden med syntetisk pentasakkarid: Arixtra (fondaparinux)

Denne gruppe vil ikke blive yderligere gennemgået her, da medicinen udelukkende bruges på hospitalet i forbindelse med indlæggelse og operation.

Vitamin-K-antagonist (Marevan)

Marevan nedsætter risikoen for blodpropper i lunger, ben og hjerne og bliver bl.a. brugt ved:

• Blodprop i benets dybe vener – dyb venetrombose(DVT)
• Blodprop i lungen – lungeemboli (LE)
• Forkammerflimren (atrieflimren)
• Hjerteklapproteser
• Efter bypass operation.

Behandlingen kan enten vare få måneder eller resten af livet. Behandlingen er nogle dage om at virke optimalt. Derfor er det af og til nødvendigt at få injektioner med et andet blodfortyndende middel (heparin) i ventetiden.

Kontrol af behandlingen med Marevan

Det er vigtigt jævnligt at måle den såkaldte INR-værdi (International Normalized Ratio) i en blodprøve. Værdien skal ligge mellem 2 og 3 og i visse tilfælde lidt højere. Lægen kan justere dosis, hvis værdien er for høj eller for lav. Jo større dosis, des højere bliver INR-værdien. INR-værdien er omkring 1 for personer, som ikke får blodfortyndende behandling.

Dosis?

Det er meget forskelligt. Gennemsnittet er 5 mg pr. dag. Nogle skal dog kun have 1 mg eller helt op til 20 mg pr. dag. Dosis afpasses efter INR (se ovenfor).

Hvilke forholdsregler skal jeg tage ved behandling med Marevan?

En del fødevarer, anden medicin og naturmedicin kan enten øge eller hæmme virkningen af Marevan. Fx indeholder visse kål-sorter, tang, broccoli og persille meget k-vitamin, som kan nedsætte virkningen af Marevan. Anden medicin – inklusiv naturmedicin – kan ligeledes enten øge eller nedsætte effekten af behandlingen (interaktion). Det er derfor vigtigt at tale med lægen, hvis du ændrer kostvaner, får ny medicin eller naturmedicin. Alkohol kan også påvirke behandlingen.

Ved Marevan -behandling, skal du altså huske at:

• søge læge ved unormalt kraftige eller langvarige blødninger
• fortælle læge, tandlæge, skadestue, alternative behandlere mv. om, hvilken behandling du får – gælder også hvis du skal opereres (gå evt. rundt med et kort på dig)
• spise grønt, groft og magert (som alle andre). Kosten skal være varieret og stabil
• tage din medicin regelmæssigt og helst på samme tid af døgnet
• afklare om lægen doserer i antal mg (milligram) eller i antal tabletter (Meget vigtigt at vide, om"5" betyder 5mg eller 5 tabletter).
• fortælle din læge, hvis du begynder på ny medicin (inkl. naturmedicin) eller ændrer kostvaner.

Hvilke bivirkninger har Marevan?

Blødning er langt den hyppigste bivirkning, især ved overdosering. Bivirkninger som hårtab, diaré og symptomer fra huden ses, men er sjældne.

Hvem må ikke få blodfortyndende behandling med Marevan?

Det er altid tale om en individuel vurdering. Almindeligvis må du dog ikke få Marevan i forbindelse med:

• Meget forhøjet blodtryk, som ikke er tilstrækkeligt behandlet
• Øget risiko for blødning (fx mavesår eller hjerneblødning)
• Leversygdom
• Visse svulster
• Graviditet
• Senilitet eller kronisk alkoholisme (= har svært ved at følge lægens anvisninger)
• Øget tendens til at falde (fx er meget svimmel eller meget dårlig til bens). Det skyldes, at fald kan øge risikoen for blødninger.
• Operation (INR skal kontrolleres, og nogle gange skal dosis nedsættes inden operationen).

I nogle af ovenstående eksempler kan lægen overveje at give medicin af typen trombocythæmmere i stedet for (se følgende afsnit). 

Trombocythæmmere

Trombocythæmmere mindsker risikoen for blodpropper ved at hæmme blodpladernes (trombocytternes) evne til at klumpe sig sammen. De virker bedst mod blodpropper i arteriesystemet – fx blodpropper i hjertet eller i hjernen.

Der findes flere forskellige trombocythæmmere: Acetylsalicylsyre (fx. Hjerdyl, Hjertemagnyl), clopidogrel (Plavix) og dipyridamol (Persantin, Persantin Retard).

Hvornår er trombocythæmmere den bedste behandling?

• Ved blodprop i hjertet eller efter en bypass operation
• Ved blodprop i hjernen (slagtilfælde)
• Hvis der er indsat en "stent" (metal net) i hjertets kranspulsårer
• Ved nedsat blodforsyning til benene pga. karforsnævring ("vindueskiggersyndrom")
• Ved forsnævringer i halskarrene (carotisstenose).

Dosis?

Dosis af acetylsalicylsyre (Fx. Hjertemagnyl, Hjerdyl) og clopidogrel (Plavix) er 75 mg dagligt, mens dosis af dipyridamol (Persantin, Persantin Retard) er 200 mg 2 gange daglig.

Hvilke bivirkninger har trombocythæmmere?

Alle trombocythæmmere øger risikoen for blødning, men ikke så meget som vitamin-K-antagonisten Marevan.

• Acetylsalicylsyre kan give nældefeberlignende (urticaria) udslæt og astma. Nogle er allergiske overfor acetylsalicylsyre.
• Clopidogrel kan give bl.a. kvalme, mave-gener og udslæt.
• Hos op mod 30 % kan dipyridamol give kvalme og hovedpine. Dipyridamol kan desuden give opkastning, mavesmerter og diaré.

Nye undersøgelser viser, at medicin mod mavesyre af typen proton-pumpe-hæmmere (PPI) kan nedsætte virkningen af clopidogrel (Plavix). Dette kan øge risikoen for at få blodprop i hjerne og hjerte. Tal med lægen, hvis du får begge typer medicin.

Læs evt. mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside her

Hvor længe skal behandlingen vare?

Behandling med acetylsalicylsyre skal almindeligvis fortsætte resten af livet. Medicin med clopidogrel (Plavix) bør ofte kun gives i maximalt 1 år, da undersøgelser ikke har vist fordele ved længere tids behandling. Clopidogrel skal dog ofte gives over lang tid, hvis man ikke kan tåle medicin med acetylsalicylsyre.

Behandling med dipyridamol er også ofte langtidsbehandling.

Hvem må ikke få trombocythæmmere?

• Personer som har allergi overfor fx acetylsalisylsyre (vil ofte få medicin med clopidogrel i stedet)
• Personer som har alvorlige blødninger, hvor lægen midlertidigt kan stoppe behandlingen
• Personer som har problemer med for meget mavesyre eller mavesår. Nogle gange kan det klares med en syrehæmmende behandling samtidig.

Direkte hæmmere af trombin og faktor Xa

Blandt de nyeste medicintyper findes Xarelto (rivaroxiban) og Pradaxa (dabigatran), der virker ved at hæmme stoffer i den proces, der får blodet til at størkne. Denne kaldes også ”koagulations-kaskaden”. Trombin og faktor X1 indgår i koagulations-kaskaden.

Denne medicin bruges indtil videre kun forebyggende før planlagte hofte- og knæ-operationer.

Læs mere om Xarelto og Pradaxa i vores medicinanmeldelser:
Xarelto
Pradaxa

Læs mere om medicin til blodprop i hjertet

Institut for Rationel Farmakoterapi, 10. februar 2010.

Til toppen