Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Den bedste behandling Hjerte og blod Behandling af forhøjet blodtryk

 Allergi
 Astma og rygerlunger
 Børn og medicin
 Centralnervesystemet
 Diabetes
 Hjerte og blod
 Insekter og mider
 Kvinder og medicin
 Overvægt
 Rygestop og alkoholafvænning
 Smerter og gigt
 Mave, tarm og stofskifte
 Søvnløshed
 Mænd og medicin
 Virus og bakterier
 Vitaminer og mineraler
 
Printvenlig version Printvenlig version

Behandling af forhøjet blodtryk


Der findes mange slags medicin mod forhøjet blodtryk. Det vigtigste er dog, at få trykket ned, og her virker meget af medicinen stort set ligeså godt. Derfor er det ofte et spørgsmål mellem valg af bivirkninger og pris, når lægen udskriver medicinen.

 

Hvad er forhøjet blodtryk?

Ved forhøjet blodtryk presses blodet gennem blodkarrene med et højere tryk end normalt. Blodtrykket måles i ”mmHg”, som er millimeter kviksølv, og kan være:

 

  • let forhøjet (systolisk blodtryk 140-159 mmHg eller diastolisk blodtryk 90-99 mmHg)
  • moderat forhøjet (systolisk blodtryk 160-179 mmHg eller diastolisk blodtryk 100-109 mmHg) eller
  • svært forhøjet (systolisk blodtryk ≥ 180 mmHg eller diastolisk blodtryk ≥ 110 mmHg.

 

Det systoliske blodtryk angiver trykket, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det diastoliske blodtryk er trykket, når hjertet slapper af og fyldes med blod.

 

Hvad kan der gøres ved forhøjet blodtryk?

Ikke-medicinsk behandling, som for eksempel motion, rygeophør og sundere spisevaner, har en positiv effekt på blodtrykket og bør altid forsøges sideløbende med evt. behandling med medicin.

 

Medicinsk behandling mod forhøjet blodtryk afhænger ikke kun af blodtrykket men også af andre risikofaktorer, for eksempel tobaksrygning, forhøjet kolesterol, sukkersyge og overvægt. Lægen beregner den samlede risiko og vurderer, om det er nødvendigt med behandling.

 

Det vigtigste ved behandlingen er, at få mindsket blodtrykket til behandlingsmålet, som er <140/90 mmHg. Hvis du samtidig har sukkersyge eller nyresygdom, vil man forsøge at få trykket endnu længere ned, gerne omkring 130/80 mmHg.

 

Hvordan behandles forhøjet blodtryk?

Der er et udvalg af medicin, der sænker blodtrykket. Medicinen inddeles i flere grupper: thiazider, Β-blokkere, calciumantagonister, ACE-hæmmere/angiotensin-II-antagonister og renin-hæmmere.

 

Hvis du har forhøjet blodtryk uden anden sygdom ved siden af, kan medicin fra stort set alle grupper bruges, fordi de har ligeværdig effekt og bivirkninger. Det er medicin fra grupperne: thiazider, calciumantagonister og ACE-hæmmere. Angiotensin-II-antagonister anbefales dog primært, hvis du ikke kan tåle ACE-hæmmere, da prisen på disse er noget højere end de øvrige.

 

I januar 2010 blev der markedsført en kombinationstablet, Exforge HCT. Den indeholder 3 forskellige slags medicjn (hydroklorthiazid, calciumantagonisten amlodipin og AT-II antagonisten valsartan). Exforge HCT er meget dyrere end de øvrige og anbefales derfor kun ved store problemer med at tage anden medicin.

 

I juli 2009 ændrer Lægemiddelstyrelsen tilskuddet til visse typer medicin mod forhøjet blodtryk. Det betyder, at nogle patienter vil skulle tale med deres læge om at skifte medicin for fortsat at få tilskud. Dette skyldes, at noget af medicinen er langt dyrere, men ikke virker bedre. Via linket kan du læse mere om de nye regler, og se en liste over den medicin, det drrejer sig om: http://laegemiddelstyrelsen.dk/hjerte-karmedicin

 

Den nyeste gruppe medicin, renin-hæmmerne, bør indtil videre kun bruges af patienter med let til middelsvært forhøjet blodtryk, hvor de andre slags medicin ikke har givet et tilfredsstillende resultat.

 

Start af behandling

Behandling af let og moderat forhøjet blodtryk foregår hovedsagligt kun med én slags medicin. Ved moderat forhøjet blodtryk skal der oftest gives medicin fra to forskellige grupper. Hvis behandlingsmålet for både mildt og moderat forhøjet blodtryk ikke er nået efter 2-6 ugers behandling, kan lægen supplere med medicin fra en anden gruppe. Ved svært forhøjet blodtryk er det oftest nødvendigt at kombinere lægemidler fra tre eller fire forskellige grupper. Det vil altid foregå under nøje kontrol af effekt og bivirkninger.

 

Kontrol

Når du er sat i behandling mod forhøjet blodtryk, vil din læge jævnligt kontrollere dig for at se, hvordan det går med behandlingen. Det vigtigste er at nå behandlingsmålet. Man bør aldrig stoppe med medicinen, uden først at have talt med lægen. Selv om man føler, at man har det fint, kan det forhøjede blodtryk før eller senere give alvorlige komplikationer, hvis det ikke bliver behandlet.

 

Læs mere om de enkelte typer hjertemedicin og bivirkninger af hjertemedicin her: http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/den_bedste_behandling/hjerte_og_blod/behandling_af_hjertesygdomme.htm

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 27. marts 2009.

Ny medicin tilføjet marts 2010.


Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk