Printvenlig version

Type 2-diabetes - behandling

Behandlingen af type 2-diabetes (sukkersyge) består af livsstilsændringer og medicin. Denne kombination afhjælper symptomerne og forebygger følgesygdomme ved type 2-diabetes. Både livsstilsændringerne og medicinen har det formål at holde blodsukkeret nede på et normalt niveau.

Livsstilsændringer

I mange tilfælde kan livsstilsændringer alene være nok til at holde blodsukkeret stabilt.

Ændringer i livsstilen omfatter som regel:

• Kostændringer og vægttab
• Motion
• Rygeophør.

Herudover er det en god idé at måle blodsukker og blodtryk jævnligt, så du lærer, hvordan din krop reagerer i forskellige situationer. På den måde kan du få mere kontrol over sygdommen og dit blodsukker.

Kostændringer og vægttab

Den vigtigste del af behandlingen af type 2-diabetes er ændringer af kosten. Formålet er at tabe i vægt. Det skyldes, at langt de fleste med type 2-diabetes er overvægtige. Et vægttab på 3-5 kg har vist at have en stor og gavnlig effekt på blodsukkerniveauet, kolesterolniveauet og blodtrykket.

For at kunne tabe dig, skal du indtage mindre energi, end du forbruger. Undgå derfor fed mad og søde sager. Det er en god idé at spise regelmæssigt og spise flere små måltider i løbet af dagen end få store måltider. På den måde opnår du et mere stabilt blodsukker niveau. Foruden dette er de vigtigste kostråd:

• Spis mere rugbrød, groft brød, kartofler, ris, pasta og gryn og mindre hvidt brød.
• Drik højst 2 glas mælk inkl. surmælksprodukter om dagen.
• Spis gerne 2-3 stykker frugt om dagen.
• Spar på sukkeret og undgå fx sodavand, juice, og æblemost.
• Spis flere grøntsager – både rå og kogte.
• Spis mindre kød, ost og pålæg.
• Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold (fx kalkun, kylling og nogle fisk).
• Spar på alkohol – drik højest 1-2 genstande om dagen.

Motion

For at øge dit energiforbrug kan du indbygge en aktiv livsstil i din hverdag. Nedenfor ses eksempler på hvordan. Du kan også sammenligne energiforbruget ved en passiv- og en aktiv livsstil. Generelt anbefales en halv times rask gang dagligt.

Passiv livsstil	Energiforbrug [KCal]	Aktiv livsstil	Energiforbrug [Kcal]
Bruger elevator 2 etager	3	Tager trappe op/ned	45
Bil til/fra arbejde	65	Cykler på arbejde 20 min. hver vej	360
Fjernbetjening	3	Rejser sig og skifter tv-kanal	15
Rengøringshjælp	0	Gør rent i 1½-2 timer om ugen	500
Lukker hunden ud i haven	8	Går en rask tur med hunden i 30 min.	180
Sidder foran tv	68	Løber en tur i 30 min.	300
Total	147	Total (hvis du har hund) Total (hvis du ikke har hund)	1400 1220

Rygeophør

Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer ved type 2-diabetes. Rygning er direkte relateret til en øget risiko for følgesygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme og blindhed. Læs mere om hvordan du kan stoppe med at ryge.

Medicin

Hvis ændringer af kosten ikke viser tilfredsstillende resultater efter 2-3 måneder, skal behandlingen normalt suppleres med medicin.  Medicinen vil i første omgang være i form af tabletter. Senere kan insulinbehandling blive nødvendig, og ca. halvdelen af alle type-2 diabetikere får behov for insulin efter ca. 6 år med diabetes.

Risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos diabetikere er som regel forhøjet på grund af en dårlig livsstil. Derfor vil type-2 diabetikere ofte også blive behandlet med blodtrykssænkende- og kolesterolsænkende medicin.

Personer med hjertekarsygdom anbefales også at tage 75 mg acetylsalicylsyre (ASA) dagligt som blodfortyndende behandling. Denne behandling kan have bivirkninger som fx maveblødning. Derfor er det op til lægen og diabetikeren at beslutte, om diabetikeren bør bruge ASA, hvis ikke der samtidig er hjertekarsygdom.

Blodsukkersænkende medicin (antidiabetika)

Der findes flere forskellige antidiabetika som tabletter:

• Biguanider (metformin)
• Sulfonylurinstoffer
• Meglitinider
• a - glucosidase hæmmere
• Glitazoner
• DPP-4 hæmmere (dipeptidyl peptidase-4–hæmmere)

Der findes også antidiabetika til injektion:

• GLP-1 mimetika (glucagon-like peptide 1)
• GLP-1 analog

Biguanider

Biguander indeholder stoffet metformin. Det kan du købe under navnene Glucophage, Orabet og Metformin.

Medicinen sænker koncentrationen af sukker (glukose) i blodet. Derudover nedsætter den dannelsen af sukker i leveren samt insulinresistensen. Biguanider påvirker ikke bugspytkirtlen. Dermed påvirker biguander heller ikke produktionen af insulin. Derfor vil du ofte få behandling med stoffet, hvis du er overvægtig, fordi det ikke øger vægten.

Du skal indtage stoffet 2-3 gange dagligt i forbindelse med hovedmåltiderne. Du må dog ikke få behandling med biguanider, hvis du har en svær hjerte-eller leversygdom. Biguanider kan gives samtidig med insulin.

Sulfonylurinstoffer

Sulfonylurinstoffer indeholder stofferne tolbutamid (Arcosal), glimepirid (Amaryl, Glimipirid), , glibenclamid (hexaglucon, Daonil) , glipizid (Glipenese, Mindiab) og gliclazid (Diamicron Uno, Gliclazid, Uni Diamicron).

De forskellige slags medicin øger bugspytkirtlens følsomhed overfor sukker. Det medfører, at insulinen har nemmere ved at blive frigivet. Desuden øges følsomheden for insulin i kroppens celler, hvilket betyder, at insulinen virker bedre.

Sulfonylurinstoffer blive brugt til personer, som har en normal vægt eller er moderat overvægtige. Stofferne kan medføre en forøget vægt. Du skal indtage stofferne 2-3 gange om dagen i forbindelse med et måltid.

Meglitinider

Meglitinider indeholder de virksomme stoffer repaglinid og nateglinid. I Danmark hedder medicin med repaglinid NovoNorm, mens der for tiden ikke findes medicin nateglinid på markedet (aug. 2009).

Stofferne øger bugspytkirtlens b-celle følsomhed. Dermed bliver der frigivet mere insulin. Stofferne benyttes sammen med medicinen metformin, hvis behandlingen med metformin ikke er tilstrækkelig.

Du må ikke bruge medicinen, hvis din nyre- eller leverfunktion er alvorligt sat ned. Stofferne bliver brugt til personer, som har en normal vægt eller moderat overvægtige. Du skal indtage medicinen 15 - 30 min. (Novonorm) før hvert hovedmåltid. Du skal ikke tage nogen tablet, hvis du springer måltidet over.

a - glucosidase hæmmere

a - glucosidase hæmmere indeholder stoffet acarbose. Det kan du købe under navnet Glucobay.

Stoffet forlænger den tid, det tager for kulhydrat at blive fordøjet. Det betyder, at kroppen ikke får så stor en mængde sukker på én gang. Du får dog den samme mængde sukker ud af måltidet. Den fordeles bare over længere tid. Du skal indtage tabletten i begyndelsen af et måltid. Du kan enten synke den hel eller tygge den.

Glitazoner

Glitazoner indeholder de virksomme stoffer pioglitazon eller rosiglitazon. De findes på markedet under navnene hhv. Actos og Avandia.

Stofferne medfører, at kroppens egen insulin virker bedre. Dermed bliver koncentrationen af sukker i blodet sat ned. Stoffet må ikke indgå i behandling med insulin. Det skal dog indgå i kombinationsbehandling med sulfonylurinstoffer eller metformin. Glitazoner kan udsætte tidspunktet for behandling med insulin. Du må ikke bruge stoffet, hvis din hjerte- eller nyrefunktion er nedsat.

DPP-4 hæmmere

Januvia (sitagliptin) virker ved at hæmme virkningen af et enzym, DPP-4 (dipeptidyl peptidase-4), der har betydning for regulering af blodsukkeret. Enzymet fjerner normalt et stof, GLP-1 (”glukagon-like peptide 1”), der sikrer, at blodsukkeret ikke stiger for meget, selvom man spiser. Når GLP-1 udskilles i tarmen ved fødeindtagelse, stimuleres kroppen til at danne mere insulin og mindre af hormonet glukagon, der ellers får blodsukkeret til at stige. Når enzymet DPP-4 hæmmes af Januvia, stiger mængden af stoffet GLP-1, og kroppen stimuleres til at producere insulin, som bevirker en sænkning af blodsukkeret.

GLP-1 mimetika

Exenatid (Byetta) er et GLP-1 mimetika. Medicinen skal gives ved indsprøjtning, modsat de andre antidiabetika. Indsprøjtningen skal ske to gange dagligt.

Exenatid virker ved at efterligne et stof, der hedder GLP-1. GLP-1 dannes naturligt i tarmen, når man spiser, og får kroppen til at danne mere insulin og mindre glukose (sukker). Normalt nedbrydes GLP-1 af enzymet DPP-4 (dipeptidyl peptidase-4), men Byetta kan ikke nedbrydes af enzymet. Dette giver en længere virkningsvarighed af insulinen i kroppen, og på den måde sænkes blodsukkeret.  Ligeledes forlænges den tid, det tager for mad og medicin at passere mavesækken og dermed nedsættes appetitten.

GLP1 analog

Liraglutid (Victoza) er en ny GLP-1 analog, der gives som injektion. Liraglutid kan bruges som tillæg til behandling med metformin og sulfonylurinstoffer eller som kombinationsbehandling med metformin, sulfonylurinstoffer/glitazoner.
GLP-1 analog betyder, at det efterligner virkningen af kroppens naturlige GLP-1. Denne medicin virker derfor ved at få kroppen til at danne mere insulin og mindre glukose. På denne måde sænkes blodsukkeret. Derudover forlænger liraglutid den tid, det tager for mad at passere mavesækken. Dette nedsætter appetitten.

Insulinbehandling

Insulin gives som en indsprøjtning under huden 2-4 gange dagligt. Der findes både hurtigtvirkende og mere langsomt-virkende insulin, og begge former indgår typisk i en behandling. Insulin gives enten i låret eller under maveskindet.

En forholdsvist ny type insulin, insulinanalogerne, er ændret kemisk i forhold til det traditionelle humane insulin, men nedsætter blodsukkeret på samme måde. Insulin-analogerne kan have en hurtigt eller langsomtindsættende virkning, og indsprøjtes på samme måde som almindeligt insulin.

Humant insulin og insulin-analoger er ligeværdige behandlinger ud fra virkning og bivirkninger. Langtidsvirkende insulin-analoger kan eventuelt have en fordel ved patienter, der lider af anfald med for lavt blodsukker om natten (hypoglykæmi) og høje blodsukkerværdier om morgenen), eller som har stor dag-til-dag variation i blodsukker-værdierne. De langtidsvirkende analoger må dog ikke anvendes til gravide.

Hurtigtvirkende insulin

Hurtigtvirkende insulin kan både være almindeligt humant insulin, eller insulinanaloger. Den almindelige humane insulin kan købes under navnene Actrapid, Insulatard (Basal, Comp og Rapid), Mixtard, Humulin Regular og Insuman (Comp, Basal og Rapid). De hurtigtvirkende insulinanaloger findes på markedet som insulin lispro (Humalog), insulin aspart (Novomix, Novorapid) og insulin glulisin (Apidra).

Virkningen af hurtigtvirkende insulin indtræder efter ca. 10 minutter og maksimal effekt efter 45-60 minutter. Afhængigt af dosis virker det indsprøjtede insulin i 2-5 timer.

Langsomtvirkende insulin

Insulin, der har en langsomt indsættende effekt tilhører gruppen af insulinanaloger. Der findes to typer på markedet, insulin detemir (Levemir) og insulin glargin (Lantus). Langsomtvirkende insulin kan vare op til 24 timer afhængigt af dosis. Langtidsvirkende insulin skal normalt suppleres med hurtigtvirkende insulin, f.eks. før et måltid. Langtidsvirkende analoger af insulin må ikke anvendes til gravide.

Insulin glargin er på det sidste blevet mistænkt for at øge risikoen for kræft - særligt brystkræft. Den Europæiske Lægemiddelstyrelse, EMEA, konkluderer dog i juli 2009, at dette ikke bør vække bekymring hos brugerne, og at der ikke skal ændres behandling hos dem, der får insulin glargin. Dette begrundes med, at undersøgelserne, som mistanken bygger på, ikke er entydige og er opbygget på sådan måde, at de ikke kan bruges som grundlag til at bekræfte mistanken om en sammenhæng mellem insulin glargin og øget forekomst af kræft (læs mere hos EMEA http://www.emea.europa.eu/humandocs/PDFs/EPAR/Lantus/47063209en.pdf).

Middellangtvirkende insulin og blandingsinsulin

Insulin med en middellang virkningstid, NPH-insulin, har maksimal virkning 4-12 timer efter injektion.  Der findes også kombinationer af hurtigt og langtsomt-virkende insulin.

Du kan se en oversigt over de forskellige insuliners virkningsvarighed her.

Blodtrykssænkende medicin (antihypertensiva)

Blodtrykssænkende medicin (antihypertensiva) fås som tabletter. Der findes flere typer:

• ACE-hæmmere (mod for højt blodtryk)
• AT-2-receptorantagonister (mod for højt blodtryk)
• Diuretika (vanddrivende og bruges mod for højt blodtryk)
• Calciumantagonister (mod for højt blodtryk)
• Betablokkere (mod for højt blodtryk og hjertesygdom).

De forskellige antihypertensiva bruges i lidt forskellige situationer og ofte i kombination med hinanden. Det vigtigste er, at det høje blodtryk kommer ned, fordi det medfører nyreskade og hjertesygdom. Som hovedregel bør ACE hæmmere og AT-2-antagonister bruges ved type 2-diabetes og for højt blodtryk, da de giver diabetespatienterne lavere risiko for nyre- og hjerte-kar-sygdomme.

Det optimale blodtryk for en diabetiker er 130/80.

Kolesterolssænkende medicin

Kolesterolsænkende medicin gives til diabetespatienter med et totalt kolesteroltal over 3,5 mmol/l, det vil sige personermed dyslipidæmi. Statiner er den type af medicin, som virker bedst på afvigelser i blodets fedtsammensætning herunder forhøjet kolesterol. De såkaldte fibrater kan dog være en mulighed, primært til patienter som har et meget højt indhold af det synlige fedt (triglycerid)i blodet. Medicinen Ezetimibe er en tredje behandling, som hæmmer optagelsen af kolesterol i tyndtarmen.

Til kontrol hos lægen

Normalt bør du gå til kontrol hos lægen hver 3. måned. Hvis alt går fint, og der ikke er problemer med behandlingen, kan du gøre det sjældnere, fx hver 6. måned. Hertil kommer kontrol hos øjenlæge og fodterapeut.

Oversigt over artikler om diabetes

Institut for Rationel Farmakoterapi, 24. august 2009.

Til toppen