Printvenlig version

Hvad er metabolisk syndrom?

Risikofaktorer for udvikling af Metabolisk syndrom BMI over 30 Diabetes Blodtryk over 140/90 mmHg Øget kolesterol i blodet Protein i urinen

Metabolisk syndrom er karakteriseret ved nedsat virkning af insulin (insulinresistens), hvilket medfører ubalance i kroppens forbrænding af fedt og sukker.

Metabolisk syndrom kan føre til alvorligere og ofte livsvarige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Dem kan du forhindre ved at ændre din livsstil.  

Hvem får metabolisk syndrom?

Risikoen for metabolisk syndrom er stor for personer:

• der er overvægtige
• dyrker for lidt motion
• har dårlige vaner (rygning, alkohol etc.).

Livsstilsændring

En kombination af sundere kost og mere motion reducerer risikoen for følgesygdomme. Du bør tabe dig, hvis du er overvægtig bl.a. ved at undgå fed mad og søde sager. Det er også vigtigt at holde igen med salt og alkohol. På den måde kan du få blodtrykket til at falde. Kolesteroltallet forbedres også, når du skærer ned på fedt, sukker og dyrker mere motion. Rygning øger risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme med 50 %, hvis du har type 2-diabetes. Det vil sige, at det er en rigtig god idé at holde op med at ryge.

Når livsstilsændring ikke er nok – medicinsk behandling

Ud over livsstilsændringer er medicinsk behandling stort set altid nødvendig. Ofte kan det være nødvendigt at kombinere 2-4 forskellige slags medicin for at få en tilstrækkelig virkning.

Blodtrykssænkende medicin (antihypertensiva):

• ACE-hæmmere (mod for højt blodtryk)
• AT-2-receptorantagonister (mod for højt blodtryk)
• Betablokkere (mod for højt blodtryk og hjertesygdom)
• Calciumantagonister (mod for højt blodtryk)
• Diuretika (vanddrivende bruges mod for højt blodtryk).

De forskellige antihypertensiva bruges i lidt forskellige situationer. Det vigtigste er, at det høje blodtryk kommer ned, fordi det medfører nyreskade og hjertesygdom. Som hovedregel bør ACE hæmmere og AT-2-antagonister bruges ved type 2-diabetes og for højt blodtryk. Det skyldes, at store undersøgelser har vist, at de giver patienterne lavere risiko for hjerte-kar-sygdom.

Æggehvidestoffer i urinen

Du bør få behandling med ACE hæmmere og AT-2-antagonister, hvis du har æggehvidestoffer i urinen. Årsagen er, at de beskytter mod yderligere nyreskade. Her bør behandlingen starte allerede ved et blodtryk på 130/80.

Kolesterolsænkende medicin

Statiner er den type af medicin, som virker bedst på afvigelser i blodets fedtsammensætning herunder forhøjet kolesterol. De såkaldte fibrater kan dog være en mulighed primært til patienter, som har et meget højt indhold af det synlige fedt (triglycerid)i blodet. Medicinen Ezetimibe er en tredje behandling, som hæmmer optagelsen af kolesterol i tyndtarmen.

Oversigt over artikler om diabetes

Institut for Rationel Farmakoterapi, 25. august 2006

Til toppen