![]() |
|
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Følgesygdomme af type 2-diabetes Kan jeg undgå følgesygdomme af type 2-diabetes?Du kan udskyde og måske undgå nogle af de komplikationer, som opstår efter mange år med diabetes. Det kræver, at du følger den behandling, lægen anbefaler, og at du selv gør noget. Det er vigtigt, at du holder dit blodsukker og blodtryk nede på et normalt niveau. Derudover er det vigtigt, at du ændrer din kost, og at du får mere motion. Du kan også selv måle dit blodsukker. Du kan få råd om, hvordan du gør på apoteket.
Hvilke følgesygdomme kan jeg få af diabetes?Du kan få diabetisk øjensygdom, nyresygdom og nervesygdom.
Hvad er diabetisk øjensygdom?Diabetisk øjensygdom er den hyppigste årsag til blindhed i den vestlige verden. Evnen til at se forsvinder på grund af en blødning, som kommer fra nye kar, der bliver dannet i nethinden. Tidlige stadier af sygdommen betyder dog ikke, at du bliver blind. Der er nemlig gode resultater med laserbehandling af tidlige forandringer. Derfor skal du undersøges af en øjenlæge, hvis du har diabetes.
Har du type 1-diabetes, bør du blive undersøgt på diagnosetidspunktet, efter 5 år med diabetes og derefter en gang om året.
Har du type 2-diabetes, bør du blive undersøgt på diagnosetidspunktet og derefter en gang om året.
Hvad er diabetisk nyresygdom?Diabetisk nyresygdom er en sygdom, som skyldes, at effekten af dine nyrer er blevet forringet. Årsagen er forhøjet blodtryk og er karakteriseret ved, at du har proteiner i urinen. Behandlingen af dette er intensiv behandling af det forhøjede blodtryk, som sættes tidligt ind.
Hvad er diabetisk nervesygdom?Diabetisk nervesygdom er hovedårsagen til, at mennesker med en langvarig diabetes bliver invalide. Følgesygdommen skyldes, at nervesystemet bliver angrebet. Det medfører blandt andet:
Der findes ikke en specifik medicinsk behandling mod diabetisk nervesygdom. Men som diabetiker bør du selv kontrollere dine fødder for sår. En god fodpleje er i det hele taget vigtig. Desuden bør du gå til fodterapi regelmæssigt. Dine sko må heller ikke være for små eller trykke. For små sko eller sko som trykker kan give sår, som ikke vil hele. Dette kan i værste tilfælde medføre amputation.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 26. april 2006
|
| Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk |