![]() |
|
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
|
Altargo IndholdsstofRetapamulin
Hvad er AltargoAltargo er et lægemiddel til lokalbehandling af overfladiske infektioner af huden f.eks. forårsaget af bakterier, hudafskrabninger, små rifter og til infektioner i sår, der er blevet syet.
Infektioner forårsaget af bakterier, bl.a. børnesår (impetigo), er en smitsom hudsygdom, som tit ses hos børn. Infektionen skyldes ofte bakterie-arterne Staphylococcus Aureus eller Streptococcus Pyogenes.
Altargo tilhører medicin-gruppen antibiotika og er syntetisk fremstillet. Altargo virker på bakterier ved at hæmme syntesen af proteiner, der er cellens byggesten, hvilket slår bakterierne ihjel.
Recept eller håndkøbAltargo skal udleveres på recept.
Vores vurderingKliniske studier viser, at effekten af Altargo ikke er væsentligt bedre end de andre antibiotika Fucidin (fusidinsyre) og Keflex (cafelexin) og Altargo er ikke sammenlignet med Bactroban (mupirocin).
Altargo giver større mulighed for at vælge forskellige præparater til behandling af børnesår (impetigo), småinficerede rifter, hudafskrabninger og infektioner i sår, der er blevet syet.
Der er stor forskel på prisen af Altargo og Fucidin, idet Altargo koster 135 kr for 5 g salve og Fucidin koster 54 kr for 15g salve. Det kan dog være en fordel ved Altargo, at det kun skal påsmøres to gange om dagen i 5 dage, mod tre gange om dagen i 7 dage med Fucidin.
Der gives ikke tilskud til Altargo.
Medicinprisen og tilskuddet til medicinen kan ændre sig. Du kan altid tjekke gældende priser og medicintilskud på www.medicinpriser.dk
De hyppigste bivirkninger, der er set ved Altargo i de kliniske studier, er irritation omkring stedet, hvor salven er blevet påsmurt. Dette er dog kun blevet rapporteret hos 3 procent af forsøgspersonerne.
Som ved andre antibakterielle produkter kan længere tids brug eventuelt resultere i vækst af mikroorganismer, som f.eks. svampe, der bliver modstandsdygtige (resistente) overfor det anvendte antibiotikum. Derfor bør man kun bruge medicinen, i den tid, som lægen har angivet.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 12. december 2007
|
| Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk |